UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm. om man kan sende en forespørgsel via IGC til de EU-lande, der er medlem der? Det er ikke en tids- eller ressourcekrævende proces, og ville kunne give et billede af, hvordan man i de pågældende lande stiller egne statsborgere ift. EU-borgere ift. familiesammenføring, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

28. september 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. juni 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 360 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændin-

ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 360:

I besvarelsen af UUI alm. del

–

spm. 54 oplyste ministeren, at det ville være for

ressourcekrævende at undersøge, hvordan lovgivningen er stykket sammen i an-

dre EU-lande, så man kan undgå omvendt forskelsbehandling, hvor egne statsbor-

gere stilles dårligere end andre EU-borgere i retten til at opnå familiesammenfø-

ring. Men kunne man ikke sende en forespørgsel via IGC til de EU-lande, der er

medlem der? Det er ikke en tids- eller ressourcekrævende proces, og ville kunne

give et billede af, hvordan man i de pågældende lande stiller egne statsborgere ift.

EU-borgere ift. familiesammenføring.

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har primo juli 2020 sendt en høring via

Intergovernmental Consultations on Migration, Asylum and Refugees (IGC) til de

deltagende EU-medlemsstater samt Det Forenede Kongerige, Norge og Schweiz.

Høringen er formuleret bredt, således at temaet er, om der i de respektive lande

forskelsbehandles mellem egne statsborgere og statsborgere i andre lande i fami-

liesammenføringssager, dvs. ikke kun i forhold til andre EU-statsborgere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget svar fra Belgien, Finland,

Det Forenede Kongerige, Irland, Norge, Polen, Schweiz og Tyskland.

Svarene fra de respektive lande varierer betydeligt i udformning og detaljerings-

grad, og de er derfor ikke egnede til at indgå i en sammenlignende oversigt. I ste-

det gengives de væsentligste oplysninger fra hvert land. I den forbindelse anven-

des betegnelsen

reference

om den person, der allerede er bosat i værtslandet, og

ansøger

om den person, der ønsker en opholdstilladelse i værtlandet.

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 11145

1388598

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm. om man kan sende en forespørgsel via IGC til de EU-lande, der er medlem der? Det er ikke en tids- eller ressourcekrævende proces, og ville kunne give et billede af, hvordan man i de pågældende lande stiller egne statsborgere ift. EU-borgere ift. familiesammenføring, til udlændinge- og integrationsministeren

IGC har i forlængelse af høringen udarbejdet en rapport med de stillede spørgsmål

og svarene i deres fulde længde, der vedlægges som bilag til besvarelsen.

Belgien har oplyst, at der ved familiesammenføring overordnet sondres mellem,

om referencen er 1) belgisk statsborger, der ikke har udnyttet retten til fri bevæ-

gelighed, 2) unionsborger eller 3) tredjelandsstatsborger.

De mest gunstige regler gælder for familiesammenføring med en unionsborger.

For de øvrige grupper gælder det, at nogle betingelser for familiesammenføring

fraviges, når referencen er belgisk statsborger. Det gælder krav om ren straffeat-

test og sundhedscertifikat.

Forskelsbehandlingen mellem referencer med belgisk henholdsvis tredjelands-

statsborgerskab har ikke givet anledning til juridisk tvivl i Belgien. Opfylder en

ansøger ikke betingelserne for familiesammenføring, kan der separat ansøges om

opholdstilladelse af humanitære grunde, hvor hensyn til familiens enhed i hen-

hold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 vil indgå.

Finland har oplyst, at der ved familiesammenføring sondres mellem referencer

med finsk henholdsvis fremmed statsborgerskab.

Opholdstilladelse kræver som udgangspunkt, at ansøgeren har tilstrækkelige mid-

ler. Dette krav gælder ikke, når referencen er finsk statsborger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået svaret fra Det Forenede Kon-

gerige sådan, at der gælder en særligt gunstig adgang for en flygtnings genfore-

ning med sin familie, indtil flygtningen måtte opnå britisk statsborgerskab.

Der glæder ens regler for familiemedlemmers immigration til Det Forenede Kon-

gerige uanset referencens statsborgerskab og opholdsgrundlag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået svaret fra Irland sådan, at der

gælder en særligt gunstig adgang for familiesammenføring til en flygtning i Irland,

der er særskilt reguleret.

I øvrigt gælder det, at der ikke stilles færre eller lempeligere krav, når referencen

er irsk statsborger, bortsat fra fritagelse fra krav om arbejdstilladelse og et selv-

forsørgelseskrav, der er mindre byrdefuld for irske statsborgere end for ikke-EØS-

statsborgere. Der er ikke oplyst om eventuelle forskelle mellem irske statsborgere

og EØS-statsborgere.

Norge har oplyst, at der ved familiesammenføring sondres mellem referencer

med norsk henholdsvis fremmed statsborgerskab.

Dels stilles et krav om, at referencen skal have arbejdet eller studeret i fire år,

ikke, når referencen er norsk statsborger. Dels kan et selvforsørgelseskrav fravi-

Side

2/4

ges, enten når ansøgeren er fremmed statsborger og har haft et langvarigt fami-

lieliv med en norsk eller nordisk statsborger og parret har et fællesbarn, der er

norsk eller nordisk statsborger, eller når parret har et fællesbarn med norsk eller

nordisk statsborgerskab og født i Norge, og når ansøgeren havde lovligt ophold på

fødselstidspunktet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet synes at kunne udlede af svaret fra Polen,

at der ved familiesammenføring, når referencen ikke er polsk statsborger eller

ægtefælle med permanent opholdstilladelse til en polsk statsborger, hvis et min-

dreårigt barn søger om familiesammenføring, skal fremlægges dokumentation for

tilstrækkelige midler, sundhedsforsikring og bolig.

Schweiz har oplyst, at der ved familiesammenføring sondres mellem referencer

med schweizisk henholdsvis fremmed statsborgerskab i national ret.

Familiesammenføring af en ægtefælle eller et ugift barn under 18 år til en schwei-

zisk statsborger er alene betinget af samliv på fælles bopæl. Familiesammenfø-

ring, når referencen er fremmed statsborger, er desuden betinget af yderligere

fire betingelser om bolig, selvforsørgelse og sprog og af, at referencen ikke mod-

tager eller er berettiget til visse supplerende ydelser.

Adgangen til familiesammenføring modificeres dog af aftalerne med EU/EØS om

fri bevægelighed og medfører bl.a., at der i Schweiz er omvendt forskelsbehand-

ling, hvor schweiziske statsborgere stilles dårligere end EU/EØS-statsborgere. I

modsætning til EU/EØS-statsborgere kan en schweizisk statsborger kun være refe-

rence for familiesammenføring med ældre børn (mellem 18 og 21 år) og forsørge-

de personer i ret opstigende linje, hvis familiemedlemmerne allerede har perma-

nent opholdstilladelse i et EU/EØS-land. Denne omvendte forskelsbehandling

hviler på en dom fra 2015 afsagt af den schweiziske føderale Højesteret.

Tyskland har oplyst, at der ved familiesammenføring i nogen grad sondres mellem

referencer med tysk henholdsvis fremmed statsborgerskab.

Et generelt krav om tilstrækkelige midler kan fraviges ved ægtefællesammenfø-

ring og fraviges generelt ved sammenføring af mindreårige børn og forældre til

mindreårige børn med henblik på forsørgelse, når referencen er tysk statsborger

med fast ophold i Tyskland.

Ved familiesammenføring til en fremmed statsborger stilles der, foruden det ge-

nerelle krav om tilstrækkelige midler, bl.a. krav til referencens opholdstilladelse

og et krav om en passende bolig. Og for familiesammenføring til et mindreårigt

barn over 16 år, der ikke skal bo hos forældrene, kræves tyskkundskaber på et

højere niveau end ellers.

I Tyskland anses forskelsbehandlingen mellem egne og fremmede statsborger ikke

i sig selv for at være diskriminatorisk i Den Europæiske Menneskerettighedskon-

ventions forstand. Lovgivningen indeholder en række dispensationsmuligheder

Side

3/4

med henblik på, at myndighederne kan vurdere proportionaliteten af de stillede

krav individuelt i den enkelte sag.

Mattias Tesfaye

Moya-Louise Lindsay-Poulsen

Side

4/4