10 dages forespørgsel om offentligt bønnekald i Gellerup
Af flere videoer på Facebook fremgår det, at Fredens Moské fredag d. 24. april offentligt har
indkaldte til bøn fra fodboldbanen mellem blokkene i Gellerupparken. Af en video på moskeens
egen Facebook-side fremgår det desuden tydeligt, at bønneindkaldelsen kan høres vidt omkring i
Gellerup, og der dermed har været tale om en meget højlydt begivenhed. I den forbindelse ønsker
Dansk Folkeparti, at borgmesteren og forvaltningen svarer på følgende spørgsmål:
1. Har Aarhus Kommune modtaget anmodninger fra muslimske organisationer eller
foreninger om tilladelse til offentlig bønneindkaldelse?
2. Var Aarhus Kommune blevet gjort bekendt med, at der ville blive indkaldt til bøn i Gellerup
fredag d. 24. april 2020?
3. Har Aarhus Kommune givet tilladelse til, at der offentligt bliver indkaldt til bøn i Gellerup?
4. Er Aarhus Kommune bekendt med om Østjyllands Politi har givet tilladelse til
bønneindkaldelsen, eller om Østjyllands Politi vidste, at bønneindkaldelsen ville finde sted?
5. Er det forvaltningens vurdering, at den slags er tilladt i forhold til miljøbeskyttelsesloven
eller øvrige love og regler?
6. Er det borgmesterens vurdering, at den slags bønnekald i Gellerupparken understøtter
arbejdet med at omdanne området til en attraktiv bydel?
7. Vurderer borgmesteren, at den slags bønnekald understøtter ønsket om at skabe en
blandet beboersammensætning i området?
8. Er forvaltningen bekendt med øvrige situationer, hvor der offentligt er blevet indkaldt til
bøn i Gellerup eller andre steder i Aarhus Kommune?
9. Finder borgmesteren det ikke problematisk, at kirkerne er lukkede og finder digitale
løsninger på grund af coronavirus, mens Fredens Moské kalder til bøn gennem forstyrrelse
af den offentlige ro og orden?
10. Er forvaltningen bekendt med hvorvidt Gellerup Kirke samarbejder med Fredens Moské om
bønneindkaldelse?
Videoen fra moskeéns Facebook-side kan ses her:
https://www.facebook.com/FredensMoske/videos/174457550402380/
1