Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2211870_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. juni 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 346 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Halime
Oguz (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 346:
Vil ministeren oplyse, hvordan det påvirker en ansøgning om permanent opholds-
tilladelse, hvis man som dagpengeberettiget søger om dagpenge fra en A-kasse,
fordi man har mistet sit jo under coronakrisen?
Svar:
Spørgsmålet giver mig anledning til at omtale tre af betingelserne for opnåelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse, der er fastsat ved lov.
For det første gælder der et selvforsørgelseskrav, efter hvilket ansøgeren i de sid-
ste fire år forud for indgivelsen af en ansøgning, og indtil ansøgeren vil kunne
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke må have modtaget visse ydelser
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.
Da selvforsørgelseskravet retter sig imod visse ydelser, der udbetales efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven, kan selvforsørgelseskravet stadig opfyl-
des, hvis ansøgeren modtager dagpenge i henhold til en arbejdsløshedsforsikring,
der udbetales efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
For det andet gælder der et bagudrettet beskæftigelseskrav, efter hvilket udlæn-
dingen skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst tre år og seks måneder inden for de sidste fire år
forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse kan gives. Det vil
sige, når Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sagen.
Som kravet er indrettet, er der en vis fleksibilitet. I den periode, der skal opgøres,
kan ansøgeren således have været uden beskæftigelse i sammenlagt op til seks
måneder og stadig opfylde kravet.
17. juni 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 10277
1293972
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 346: MFU spm. om ministeren vil oplyse, hvordan det påvirker en ansøgning om permanent opholdstilladelse, hvis man som dagpengeberettiget søger om dagpenge fra en A-kasse, fordi man har mistet sit jo under coronakrisen, til udlændinge- og integrationsministeren
2211870_0002.png
For det tredje gælder der et krav om aktuel arbejdsmarkedstilknytning, efter hvil-
ket ansøgeren skal kunne antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tids-
punkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse kan gives. Det vil sige, når Udlæn-
dingestyrelsen træffer afgørelse i sagen.
Er ansøgeren ikke (længere) i beskæftigelse, når Udlændingestyrelsen træffer
afgørelse i sagen, men f.eks. modtager dagpenge, opfylder ansøgeren ikke dette
krav.
Det er dog ikke anderledes end for de, der under normale forhold mister deres
arbejdsmarkedstilknytning sammenfaldende med en ansøgning om tidsubegræn-
set opholdstilladelse. Også selv om det er uforskyldt.
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2