Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. juni 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 330 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 330:
Er det ministerens vurdering, at en fremtidig ordning for repatriering, hvor ydel-
sen ikke kommer til udbetaling i tilfælde af grov kriminalitet, vil bero på, at Uden-
rigsministeriet er i stand til at konfirmere fra lokale myndigheder, at kriminalite-
ten er begået, eller forventer ministeren, at anden dokumentation vil kunne læg-
ges til grund for tilbageholdelse af udbetalinger, jf. besvarelsen af samråd N og O
den 26. maj 2020?
Svar:
Som tidligere nævnt er mit ministerium i gang med det lovforberedende arbejde,
og jeg forventer at kunne fremsætte et lovforslag om ændring af repatrieringslo-
ven tidligt i næste samling, så lovforslaget kan træde i kraft den 1. januar 2021.
Lovforslaget skal medføre, at udbetalingen af 2. rate af repatrieringsstøtten kan
tilbageholdes, hvis kommunen får grund til at antage, at der efter repatrieringen
og inden udbetalingen af 2. rate er begået grovere kriminalitet, som også vil være
strafbart efter dansk ret. Lovforslaget skal desuden medføre, at 2. rate kan tilba-
geholdes, så længe retsforholdet undersøges, og at 2. rate ikke udbetales, hvis
pågældendes findes skyldig i grovere kriminalitet.
Det er endnu for tidligt at lægge sig fuldstændig fast på lovforslagets nærmere
rammer, men helt overordnet gælder det ved behandlingen af et retsforhold, at
den eventuelle fremlagte dokumentation skal være tilstrækkeligt konfirmeret, før
dokumentationen kan indgå i behandlingen.
Udenrigsministeriet bistår i dag på anmodning fra relevant myndighed en række
danske myndigheder med at undersøge og søge oplysninger om forhold i udlan-
det verificeret.
25. juni 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 9649
1285422
Side
1/2