UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 26/5-20 om repatrieringsordningen, jf. UUI alm. del - samrådsspm. N og O, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspørgsmål N-O

(alm. del) UUI

Den 26. maj 2020 kl. 16:00-17:30

Hvornår:

18. maj 2020

DET TALTE ORD GÆLDER

Sags nr.

Akt-id

2020 - 7366

1257290

Spørgsmål N:

Hvad vil ministeren foretage sig for at afværge, at Dan-

mark udbetaler repatrieringsydelse til den i Kurdistan

mordanklagede syrer Hussein Abbas, der over for det

kurdiske politi har tilstået at have dræbt sin kone og par-

rets otteårige søn og om ni måneder står til at få over

100.000 kroner af den danske stat i såkaldt repatrierings-

støtte, jf. »Drabssigtet i Syrien

står til 100.000 støttekroner fra Danmark«, Kristeligt

Dagblad den 2. maj 2020?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vermund

(NB).

Spørgsmål O:

Hvad vil ministeren foretage sig for at kunne garantere

over for danskere, at danske skatteyderes penge i form af

repatrieringsydelse ikke bruges på at understøtte krimi-

nelle eller kriminelle aktiviteter i andre lande?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vermund

(NB).

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 26/5-20 om repatrieringsordningen, jf. UUI alm. del - samrådsspm. N og O, til udlændinge- og integrationsministeren

Svar

[Indledning]



Tak for spørgsmålene.



Jeg er glad for at få anledning til at drøfte repatrie-

ringsordningen. Jeg kan godt forstå, at der er blevet

stillet spørgsmål til ordningen, efter medierne har

dækket den tragiske sag, som spørgsmålene tager ud-

gangspunkt i.



Jeg kan som minister ikke gå nærmere ind i den kon-

krete sag, som der spørges til, og kan i øvrigt ikke re-

degøre for den på et åbent samråd.



Jeg kender kun sagen fra pressen, men det, som jeg

har læst, har gjort stort indtryk på mig.



Og hvis det, der står i aviserne er rigtigt, må jeg sige,

at det er forfærdeligt, at vi her i 2020 stadig hører om

sager, hvor kvinder må kæmpe for deres frihed og det

liv, som de selv ønsker at leve

–

i ekstreme tilfælde

endda med selve livet som indsats.



Som samfund skal vi hjælpe og støtte kvinderne i de-

res frihedskamp. Vi skal turde sige fra over for nega-

tiv social kontrol af kvinder.



Og når det så kommer til repatriering vil jeg gerne slå

fast, at jeg synes, at det er helt forkert og uholdbart,

hvis danske skattekroner skal gå til en mand, der an-

giveligt har stenet sin kone og søn.

[Generelt om repatrieringsordningen]



Jeg vil samtidig gerne slå fast, at jeg

grundlæg-

gende

synes, at repatrieringsordningen er en god og

attraktiv mulighed for de udlændinge, der ønsker at

vende frivilligt tilbage til deres hjemland. Der er ta-

le om mennesker, der opgiver retten til at være i

Danmark. Det kan f.eks. være, hvis de ikke er fal-

det til i Danmark, eller hvis de ønsker at tilbringe

deres alderdom i deres tidligere hjemland.



Mange drager stor nytte af ordningen, som kan væ-

re en god løsning for den enkelte udlænding, men

også for det danske samfund.



Men hvis det, som der berettes om i medierne, er

rigtigt, er det selvfølgelig en meget trist sag, som

dog også må siges at være af helt usædvanlig ka-

rakter.

[Behov for ændringer vedrørende kriminalitet]



Dækningen af den konkrete sag fra Syrien viser på en

meget trist baggrund, at der er behov for at se på repa-

trieringsordningen.



Sådan som regler er i dag, er en person, der begår

kriminalitet i hjemlandet mellem udbetalingen af 1.

og 2. rate, ikke diskvalificeret fra at få 2. rate pga.

kriminaliteten.



Men efter min opfattelse skal det selvfølgelig ikke

være muligt at rejse fra Danmark med danske skatte-

kroner i kufferten, for derefter at begå grov kriminali-

tet og så modtage endnu en rate dansk repatrierings-

støtte.



Jeg vil derfor

–

som jeg også allerede har tilkendegi-

vet offentligt

–

kigge på en ændring af repatrierings-

loven.

[Spm. N: at afværge udbetaling i den konkrete sag]



Men for så vidt angår spørgsmål N

–

dvs. spørgsmålet

om, hvad jeg vil foretage mig for at afværge, at der

udbetales repatrieringsstøtte til manden i den konkrete

sag

–

skal jeg gentage, at jeg ikke kan udtale mig om

den konkrete sag.



Jeg kan dog generelt oplyse, at sådan som repatrie-

ringsloven er i dag, stilles der som nævnt

ikke

krav

om, at man ikke begår kriminalitet, for at man kan få

udbetalt 2. rate.



Men repatrieringsstøtten består af forskellige former

for ydelser, som man kan bevilges efter behov.



Hjælp til etablering i hjemlandet, hjælp til finansie-

ring af skolegang og hjælp til finansiering af sygefor-

sikring, udbetales i to rater.



De resterende slags ydelser [f.eks. finansiering af rej-

seudgifter, transportudgifter, anskaffelse af nationali-

tetspas mv.] udbetales i forbindelse med udrejsen.



Betingelserne for at få udbetalt 2. rate er, at der er for-

løbet 12 måneder fra udrejsen af Danmark, eller at en

forlænget fortrydelsesret er udløbet, og at man fortsat

opholder sig som repatrieret i hjem- eller opholdslan-

det.



Der er som nævnt ikke nogen vandelskrav i dag. Og

det synes jeg

–

som jeg allerede har givet udtryk for

–

er fuldstændig forkert.

[Mulighed for at genoptage sagen]



Jeg har derfor bedt mine embedsmænd om at under-

søge, om der er mulighed for at genoptage og eventu-

elt omgøre en sag, når en ansøger begår grov krimina-

litet.



Og jeg kan forstå, at det ser svært ud.



Der er nemlig ikke bestemmelser i repatrieringsloven

i dag, der giver mulighed for at genoptage en sag, når

der er begået grov kriminalitet. Der er altså ikke mu-

lighed for at fratage en ansøger 2. rate af repatrie-

ringsstøtten efter repatrieringsloven.



Sagen kan altså umiddelbart ikke genoptages

–

og for

den sags skyld omgøres

–

på baggrund af den om-

stændighed, at den pågældende angiveligt har begået

et mord efter udrejsen af Danmark.

[Mulighed for at lovgive med tilbagevirkende kraft]



Jeg mener også, at der er behov for at se på, om et

vandelskrav også skal gælde for personer, der allere-

de er tilkendt repatrieringsstøtte efter de nuværende

regler, hvor der ikke gælder et vandelskrav, men hvor

anden rate endnu ikke er udbetalt.



En sådan ordning rejser imidlertid nogle vanskelige

juridiske spørgsmål, som der er behov for at vurdere

nærmere.



[Det bliver lidt teknisk, men det drejer sig bl.a. om,

hvorvidt ordningen vil medføre frakendelse af en alle-

rede erhvervet ret, og i så fald, om ordningen vil in-

debære ekspropriation efter grundlovens § 73, samt

om ordningen vil kunne gennemføres inden for ram-

merne af EMRK.]



Jeg har bedt mine embedsmænd om at se nærmere på

disse spørgsmål i samarbejde med Justitsministeriet,

og jeg har bedt dem vende hver en sten.

[Mulighed for ændring af repatrieringsloven]



Det er kommunerne, der behandler ansøgninger om

repatriering. Og det varierer meget fra kommune til

kommune, hvor mange ansøgninger de modtager.



Der skal derfor findes en løsning, når repatrieringslo-

ven skal ændres, hvor man på den ene side er op-

mærksom på, at der ikke udbetales penge til en, der

har begået grov kriminalitet i hjemlandet. Og det skal

samtidig sikres, at løsningen både er til at administre-

re for kommunerne, og at ordningen stadig er attraktiv

for målgruppen.



Jeg har bedt mine embedsmænd om at undersøge,

hvordan loven kan ændres, så disse to hensyn balan-

ceres.



Det er for tidligt at skitsere en endelig løsning, men

man kan måske forestille sig, at kommunen i videst

muligt omfang skal undersøge det nærmere, hvis de

får kendskab til, eller der er grunde til at antage, at en

person, der er repatrieret, har begået grovere krimina-

litet, inden 2. rate udbetales.



Og hvis kommunen får verificeret, at der er begået

grovere kriminalitet, skal 2. rate ikke kunne udbetales.



Mit ministerium er i dialog med Udenrigsministeriet

om mulige måder, man kan undersøge og verificere

kriminalitet begået i udlandet.



Det er ikke helt lige til. Nogle steder i verden er det

selvfølgelig sværere at undersøge og verificere sådan

noget. Det bliver loven nødt til at tage højde for.



Og når jeg taler om

grovere kriminalitet,

så mener

jeg, at der skal findes en balance. Vi skal ikke sætte et

helt system i gang, hvis der er en, der har stjålet en

cykel eller kørt for stærkt efter vedkommende er repa-

trieret fra Danmark.



Men vi kan og skal forvente, at hvis nogen repatrierer

og derefter begår

grov kriminalitet,

skal de selvfølge-

lig ikke kunne modtage yderligere støtte.



Jeg er sikker på, at vi kan finde en god løsning, som

der vil være flertal for i Folketinget.

[Opsamlende om den konkrete sag]



Men det er altså for tidligt at sige, om det er muligt at

stoppe udbetalingen af 2. rate i den konkrete sag,

hvis

den pågældende bliver dømt. Sagen har rejst nogle

meget vanskelige spørgsmål.



Men hvis det kan lade sig gøre inden for rammerne af

grundloven og EMRK, så vil jeg sørge for, at man ik-

ke kan begå grovere kriminalitet og samtidig modtage

repatrieringsstøtte.

[Spm. O: garantere at repatrieringsydelsen ikke en-

der hos kriminelle eller understøtter kriminelle]



For så vidt angår spørgsmål O

–

dvs. spørgsmålet om,

hvordan jeg vil garantere, at repatrieringsydelsen ikke

ender hos kriminelle eller understøtter kriminelle ak-

tiviteter i udlandet

–

vil jeg indledningsvist sige, at det

ligger mig meget på sinde, at vi har en effektiv og or-

dentlig repatrieringsordning.



Repatrieringsstøtte skal selvfølgelig ikke benyttes af

kriminelle eller til kriminelle aktiviteter, men skal væ-

re en hjælp og støtte til, at personer, der frivilligt væl-

ger at repatriere, kan etablere sig i deres tidligere op-

holds- eller hjemland.



[Men når pengene har skiftet hænder, kan man selv-

følgelig aldrig helt gardere sig helt mod, hvad folk

bruger deres penge på.]

[Krav til personkreds i dag]



Reglerne om repatriering er i dag sådan, at støtten

overordnet set kun kan gives til personer, der har lov-

ligt ophold i Danmark.



Det vil sige, at personer, der er dømt for kriminalitet

og i den forbindelse er udvist af Danmark, eller per-

soner, der har fået deres opholdstilladelse inddraget

pga. kriminalitet, ikke i dag kan få repatrieringsstøtte.



Og der er i dag også regler om, at repatrieringsstøtte

ikke kan gives til personer, der unddrager sig straffor-

følgelse eller straffuldbyrdelse i Danmark.



Der er derfor i dag en række værn imod, at kriminelle

tildeles repatrieringsstøtte. [Men det har vist sig ikke

at være tilstrækkeligt.]

[Om udbetalinger, kontrol mv. ]



Repatrieringsydelsen skal selvfølgelig heller ikke un-

derstøtte kriminelle aktiviteter i udlandet.



Kommunerne administrerer sagsbehandlingen i repa-

trieringssagerne, og Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet udgiver løbende en vejledning til repatrie-

ringsloven, hvori krav til dokumentation mv. fremgår.



Repatrieringsstøtten består af hjælp til etablering og

en række ydelser, som man kan få bevilget, hvis man

har behov for det, når man repatrierer.



Og for de fleste ydelser gælder det, at man skal do-

kumentere, at man personligt har behov for hjælpen.

Det gælder f.eks. hjælp til finansiering af medicinfor-

brug, finansiering af transport af erhvervsudstyr mv.



Det beløb, man får til hjælp til etablering, som altså

kan anvendes til at dække udgifter ved genetablering i

hjemlandet, udbetales derimod uden dokumentation

for den konkrete brug af pengene. Beløbet skal gavne

og hjælpe pågældende i forbindelse med at han eller

hun tager varigt ophold i hjemlandet.



Men ydelsen udbetales i to rater, og størstedelen af

beløbet udbetales først efter fortrydelsesrettens udløb.

Det er netop for at hindre misbrug af ordningen. Den

opdeling kan samtidig øge den pågældendes motivati-

on for at blive i hjemlandet.



Det er derfor mit indtryk, at der allerede i dag er gode

værn i repatrieringsloven, så ordningen ikke under-

støtter kriminelle aktiviteter.

[Afsluttende bemærkninger]



Afslutningsvist vil jeg sige, at mediedækningen af den

konkrete sag har givet mig anledning til, at vi kigger

med nye øjne på repatrieringsordningen.



Jeg har derfor som nævnt bedt mit ministerium om at

se ordningen efter i sømmene.



Jeg forventer at fremsætte et lovforslag om ændringen

i næste folketingssamling, så der hurtigt kan rettes op

på nogle uhensigtsmæssigheder i den ellers gode re-

patrieringsordning.



Tak for ordet.