Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2210573_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. maj 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 319 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændin-
ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 319:
Hvorfor forlænger regeringen ikke tidsfristen på 6 måneder for at bestå danskprø-
verne A1 og A2, selvom nedlukningen af Danmark har medført, at der ikke tilby-
des undervisning af nydanskere i dansk?
Svar:
Landets sprogcentre, som gennemfører danskuddannelse til nyankomne udlæn-
dinge, har været helt eller delvis lukket som følge af de foranstaltninger, der blev
gennemført i hele Danmark med henblik på at forebygge eller hindre udbredelsen
af Covid-19. En række sprogcentre gennemførte i denne periode
når det var
muligt og hensigtsmæssigt
fjernundervisning. På baggrund af den politiske aftale
af 20. maj 2020 om udvidelsen af fase 2, genåbnede sprogcentrene den 27. maj
2020 igen for undervisning og prøveafholdelse m.v. med fysisk fremmøde.
Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (VSK), som afholder udlændingemyn-
dighedernes Danskprøve A1 og Danskprøve A2, har oplyst, at der tilsvarende er
åbnet for at tage bl.a. disse danskprøver. VSK tager kontakt til de borgere, der har
haft tid til en prøve i nedlukningsperioden fra den 12. marts 2020 til og med den
10. maj 2020, for at give dem en ny tid så hurtigt som muligt.
Alle, der ønsker at tage prøverne, har således igen mulighed for det, uanset om
deres frist for at aflægge prøven er overskredet i nedlukningsperioden. Udlændin-
gestyrelsen vil i hver enkelt sag, der har været berørt af nedlukningsperioden,
tage højde for den periode, hvor det ikke har været muligt at tage prøverne. Ge-
nerelt vil Udlændingestyrelsen se bort fra en overskridelse af fristen i disse sager,
hvis prøven er gennemført senest med udgangen af august måned 2020.
16. juni 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 9008
1276650
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om, hvorfor regeringen ikke forlænger tidsfristen på 6 måneder for at bestå danskprøverne A1 og A2, selvom nedlukningen af Danmark har medført, at der ikke tilbydes undervisning af nydanskere i dansk, til udlændinge- og integrationsministeren
På www.nyidanmark.dk/corona informerer Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration løbende om særlige forhold som følge af
Covid-19.
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2