Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. maj 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 313 (alm. del) efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 313:
Hvilke yderligere anerkendelsesværdige forhold vil ministeren tilføje til listen over
anerkendelsesværdige formål, når ministeren i sin besvarelse på spm. S 1144 sag-
de, at listen ikke er udtømmende?
Svar:
På politiets hjemmeside er opregnet en række eksempler på, hvad der kan udgøre
anerkendelsesværdige formål. Opregningen er ikke udtømmende. Det betyder at
der kan være situationer, hvor også andre formål ud fra en konkret og individuel
vurdering foretaget af politiet må anses for anerkendelsesværdige. Politiet foreta-
ger således en samlet vurdering af, om et formål i den enkeltes konkrete situation
må anses for anerkendelsesværdigt.
Personer, der er i tvivl om, hvorvidt de kan indrejse i den nuværende situation,
kan kontakte politiets hotline, der yder vejledning i forhold til indholdet af de
gældende retningslinjer.
Som det fremgår af den aftale, som regeringen og Folketingets partier indgik den
7. maj 2020 om anden fase af den kontrollerede genåbning, er regeringen aktuelt
i dialog med nabolandene og vil tage stilling til den midlertidige grænsekontrol
med indrejseforbud samt de skærpede rejsevejledninger. Regeringen vil melde ud
herom senest den 1. juni 2020.
20. maj 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 8347
1267201
Mattias Tesfaye
/
Charlotte Barslev
Side
1/1