UUI, Alm.del - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 304: Spm. om ministeren vil redegøre for de nærmere bestemmelser vedrørende den whistleblowerordning i ministeriet, der ifølge svaret på UUI alm. del – spm. 582 (2018-19, 1. samling) skulle etableres den 1. september 2019, samt i hvilket omfang ordningen har været brugt i praksis, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 550

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. januar 2020

Strafferetskontoret

Rebekka Have Enevold-

sen

2020-0030-3340

1350329

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 550 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mads Møller Langtved

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 304: Spm. om ministeren vil redegøre for de nærmere bestemmelser vedrørende den whistleblowerordning i ministeriet, der ifølge svaret på UUI alm. del – spm. 582 (2018-19, 1. samling) skulle etableres den 1. september 2019, samt i hvilket omfang ordningen har været brugt i praksis, til udlændinge- og integrationsministeren

Spørgsmål nr. 550 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere på de fem forslag fra Transperan-

chy Denmark, herunder om han vil tage konkrete initiativer til

at mindske misbrug af offentlige skattekroner? Der henvises til

artiklen ”TI-DK: Fem konkrete forslag til reaktioner ved mis-

brug af betroet magt i det offentlige”, bragt på transparency.dk

den 26. december 2019.”

Svar:

Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg ser med stor alvor på svin-

del med offentlige skattekroner. Det er dybt uacceptabelt, at nogle personer

– betroet stilling eller ej – misbruger deres stilling til at stjæle fra samfun-

det.

Jeg er derfor tilfreds med, at statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen

om en tværgående undersøgelse af statens interne kontroller, så medarbej-

dere i staten fremover får sværere ved at misbruge deres stilling.

Transparency International Denmark har fremlagt fem forslag til reaktio-

ner ved misbrug af betroet magt i det offentlige.

Det første forslag

vedrører, hvorvidt der automatisk skal være højere straffe

ved sager om misbrug af betroet magt i det offentlige.

Som jeg allerede har understreget, ser jeg med stor alvor på disse sager.

I straffelovens § 81, nr. 8, findes en bestemmelse, hvorefter det er en skær-

pende omstændighed, hvis gerningen er begået under udførelsen af offent-

lig tjeneste eller hverv eller under misbrug af stilling eller særligt tillidsfor-

hold i øvrigt.

Derudover findes i straffeloven § 286, stk. 1 og stk. 2, en strafskærpelses-

bestemmelse, hvorefter straffen for visse økonomiske forbrydelser kan stige

med fængsel i indtil 6 eller 8 år, hvis den økonomiske kriminalitet er af sær-

lig grov beskaffenhed. Når retten skal vurdere, om bestemmelsen finder an-

vendelse, indgår en række momenter i vurderingen, herunder udførelsesmå-

den, og om et større antal forbrydelser er begået.

Det er derfor allerede i dag muligt at idømme en meget høj straf for økono-

misk kriminalitet, og det er min opfattelse, at straffeloven i tilstrækkeligt

omfang tager hensyn til, hvorvidt der er tale om misbrug af betroet magt i

det offentlige.

Jeg vil følge området og resultatet af de aktuelle sager nøje for løbende at

vurdere, om der er grundlag for at foretage ændringer og yderligere skær-

pelser i loven.

Det andet forslag

vedrører indførelse af en whistleblowerordning overalt i

det offentlige, som både omfatter ansatte og samarbejdspartnere.

Jeg er helt enig i, at det er vigtigt, at whistleblowere tør stå frem, og at flere

kritisable forhold på den måde kommer for dagens lys. Whistleblowere kan

medvirke til, at fejl og forsømmelser begået i den offentlige sektor bliver af-

sløret og afdækket. Det har vi alle en interesse i. Det er for samfundets bed-

ste, at den offentlige forvaltning er baseret på åbenhed, gennemsigtighed og

tillid.

Derfor arbejder vi i regeringen i øjeblikket med at se på, hvordan vi kan ud-

brede whistleblowerordninger – i stil med de ordninger, der allerede findes,

f.eks. på Justitsministeriets område – til staten generelt. Det overvejes bl.a.,

hvordan ordningerne bedst kan implementeres, og hvordan en udrulning af

ordningerne bedst hænger sammen med implementeringen af det whistle-

blowerdirektiv, der blev endeligt vedtaget i EU-regi i oktober 2019.

Det tredje forslag

vedrører, at de statslige myndigheder skal stilles til an-

svar for systemfejl. Det bør f.eks. betragtes som pligtforsømmelse at sidde

anbefalinger fra Rigsrevisionen eller en henvendelse fra en whistleblower

overhørig.

Systemfejl kan have alvorlige konsekvenser, og det er derfor vigtigt, at så-

danne systemfejl bliver opdaget og udbedret. Jeg mener dog som udgangs-

punkt, at det strafferetlige system ikke er egnet til at håndtere systemfejl. Vi

bør derfor holde fast i, at det er personerne, der forsætligt snyder systemerne,

omgår interne retningslinjer for behandlingen af offentlige midler eller for-

sømmer deres tjenestepligt, der skal stilles strafferetligt til ansvar for deres

forbrydelser.

Efter straffelovens § 156 er det bl.a. strafbart, hvis en myndighedsperson

nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører.

Derudover er det efter straffelovens § 157 strafbart, hvis en myndighedsper-

son gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødes-

løshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de plig-

ter, som tjenesten eller hvervet medfører.

Som det fjerde

foreslår Transparency International Denmark, at der indføres

et nyt koncept for eksterne undersøgelser med fokus på at identificere ker-

neårsager og systemfejl med henblik på organisatorisk læring.

Det er afgørende, at vi – når vi gennemfører undersøgelser i den offentlige

forvaltning – også hæver blikket og forsøger at forstå og tager ved lære af

de problemer, der giver anledning til undersøgelserne.

Der er allerede i dag mulighed for at indrette forskellige undersøgelsesfor-

mer på en måde, så de sigter på at identificere systemfejl og formulere for-

slag til ændringer i lovgivning, administrative bestemmelser eller admini-

strativ praksis med henblik på at undgå, at der opstår problemer som dem,

der har givet anledning til undersøgelsen.

Det følger f.eks. af undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 3, at en un-

dersøgelseskommission kan få til opgave at komme med forslag til sådanne

ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis,

som undersøgelsen kan begrunde.

Tilsvarende kan advokatundersøgelser og andre undersøgelsesformer, f.eks.

revisionsundersøgelser, også få til opgave at overveje ændringer i procedu-

rer mv., der kan modvirke, at der i fremtiden opstår lignende problemer.

Det femte forslag

vedrører, at kontrol og disciplinærsager ikke skal undta-

ges aktindsigt – heller ikke som følge af ministerbetjeningsreglen.

Netop for at sikre adgangen til aktindsigt i oplysninger af reel interesse for

offentligheden, er der efter offentlighedslovens § 21, stk. 3, bl.a. ret til ak-

tindsigt i oplysninger i personalesager om visse disciplinære forhold. Det

drejer sig om oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel el-

ler derover for ansatte i chefstillinger – eller ansatte i stillinger, der kan si-

destilles hermed i forhold til ledelsesbeføjelser, lønforhold og stilling i det

administrative hierarki mv. Retten til aktindsigt gælder i et tidsrum på 2 år

efter, at den endelige disciplinære afgørelse er truffet.

Endelig bemærkes det, at ministerbetjeningsreglen giver mulighed for at

undtage interne dokumenter, hvis de er eller vil blive anvendt til brug for rå-

dgivning af en minister. Ministerbetjeningsreglen har således et andet sigte

end reglerne om aktindsigt i personalesager og antages sjældent at være re-

levant i personalesager.