Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 146
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 146 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mor-
ten Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 146:
Vil ministeren redegøre for, om støtte efter repatrieringsloven kan finde sted i
tilfælde, hvor en herboende udlænding mister sin opholdstilladelse, eksempelvis
fordi myndighederne vurderer, at vedkommende ikke længere har et beskyttel-
sesbehov i Danmark?
Svar:
Det fremgår af repatrieringsloven, at en udlænding, som er omfattet af målgrup-
pen for repatrieringsordningen, og hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget
eller inddraget, bl.a. fordi forholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan
måde, at vedkommende ikke længere risikerer forfølgelse, er omfattet indtil udlø-
bet af den fastsatte udrejsefrist. Det betyder, at hvis den pågældende søger om
hjælp efter repatrieringsloven inden udløbet af udrejsefristen, er han eller hun
omfattet af repatrieringsloven.
Påklages Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholds-
tilladelse eller inddragelse til Udlændingenævnet inden for udrejsefristen, har
klagen opsættende virkning. En afgørelse om nægtelse af forlængelse eller ind-
dragelse af en opholdstilladelse, der er meddelt som asyl, anses automatisk for
påklaget til Flygtningenævnet. Det vil sige, at den pågældende person fortsat har
lovligt ophold i Danmark, og at vedkommende fortsat er omfattet af repatrierings-
loven, indtil Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet eventuelt stadfæster
afgørelsen og indtil udløbet af en ny fastsat udrejsefrist.
Bestemmelsen er indført ved lov nr. 1153 af 19. december 2003 om ændring af
repatrieringsloven. Det fremgår af forarbejderne til denne lov bl.a., at:
"En udvidelse af perioden, i hvilken udlændingen kan søge repatrieringsstøt-
te, vil øge incitamentet til at rejse frivilligt tilbage til hjemlandet, hvorved en
række udsendelsesproblemer og medfølgende omkostninger for det danske
28. februar 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 2668
1168435
Side
1/2