UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om ministeren vil redegøre for, på hvilket grundlag en kommune træffer beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering i de tilfælde, hvor en udlænding benytter sig af fortrydelsesretten og vender tilbage til Danmark, eller hvor udlændingen inden for en periode på to år på ny indrejser til Danmark på et nyt opholdsgrundlag, herunder om det er frivilligt for kommunen at kræve tilbagebetaling, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. april 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 292 (alm. del) efter ønske fra Morten Dahlin (V) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 292:

Vil ministeren redegøre for, på hvilket grundlag en kommune træffer beslutning

om tilbagebetaling af hjælp til repatriering i de tilfælde, hvor en udlænding benyt-

ter sig af fortrydelsesretten og vender tilbage til Danmark, eller hvor udlændingen

inden for en periode på to år på ny indrejser til Danmark på et nyt opholdsgrund-

lag, herunder om det er frivilligt for kommunen at kræve tilbagebetaling?

Svar:

Det følger af repatrieringslovens § 9, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen skal træffe

beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis en udlænding anven-

der fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, eller hvis en ud-

lænding, der har modtaget støtte til repatriering, på ny indgiver ansøgning om

opholdstilladelse i Danmark inden for de første 2 år efter udrejsen og i forlængel-

se heraf meddeles opholdstilladelse.

Kommunalbestyrelsen skal i alle tilfælde, hvor kommunen bliver bekendt med, at

en udlænding, der har modtaget hjælp til repatriering efter repatrieringsloven,

har anvendt fortrydelsesretten, træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til

repatriering. Kommunalbestyrelsen skal endvidere i alle tilfælde, hvor kommunen

bliver bekendt med, at en udlænding, der har modtaget støtte til repatriering i

medfør af repatrieringsloven, inden for de første to år efter udrejsen indgiver

ansøgning om opholdstilladelse på ny i Danmark og i forlængelse heraf meddeles

opholdstilladelse, træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælpen.

Bestemmelsen finder anvendelse på hjælp til repatriering udbetalt i medfør af §§

7 og 8.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at rejse krav om tilbagebetaling af

hjælp efter repatrieringsloven. § 95 i lov om aktiv socialpolitik finder anvendelse i

forhold til tilbagebetalingskravet. Dette indebærer, at

der ved gennemførelse af

tilbagebetalingskravet skal fastsættes en betalingsordning under hensyn til, hvad

den pågældende kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit

7. maj 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 7155

1253723

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om ministeren vil redegøre for, på hvilket grundlag en kommune træffer beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering i de tilfælde, hvor en udlænding benytter sig af fortrydelsesretten og vender tilbage til Danmark, eller hvor udlændingen inden for en periode på to år på ny indrejser til Danmark på et nyt opholdsgrundlag, herunder om det er frivilligt for kommunen at kræve tilbagebetaling, til udlændinge- og integrationsministeren

eget eller familiens underhold, samt at kommunen kan inddrive gælden efter reg-

lerne for inddrivelse af personlige skatter.

Som reglerne er i dag, kan kommunalbestyrelsen blive opmærksom på, at der skal

rejses et tilbagebetalingskrav på flere måder. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. ved

et opslag i Udlændinge Informations Portalen (UIP), som kommunerne har adgang

til, konstatere, hvis en udlænding har anvendt fortrydelsesretten i forbindelse

med repatriering. Af UIP vil der fremgå dato for afgørelsen om, at den tidligere

opholdstilladelse ikke er bortfaldet, udfald af afgørelsen samt efter hvilken be-

stemmelse, der er truffet afgørelse. Kommunalbestyrelsen vil således ved et op-

slag i UIP have adgang til at se, om en udlænding har anvendt fortrydelsesretten

efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2.

Hvis udlændingen derimod er meddelt opholdstilladelse på ny og dermed ikke har

benyttet sig af fortrydelsesretten, vil det ikke fremgå af UIP, at der har været fore-

taget et repatrieringsforsøg. Kommunerne kan derfor, som reglerne er i dag, ikke

via et opslag i UIP konstatere, at der er tale om en udlænding, der har forsøgt at

repatriere til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

I de tilfælde, hvor udlændingen tager ophold i den samme bopælskommune, som

vedkommende boede i inden udrejsen, vil kommunen selv være i besiddelse af de

relevante sagsakter, der viser, om der er tale om en udlænding, der tidligere har

repatrieret med støtte efter repatrieringsloven. Det vil dermed være muligt for

kommunen via et opslag i UIP at få oplyst startdatoen for påbegyndelsen af den

nye ansøgning om opholdstilladelse og dermed, hvornår der er indgivet ansøgning

om opholdstilladelse. Kommunalbestyrelsen kan derved blive bekendt med, at

den skal rejse et tilbagebetalingskrav.

Hvis en udlænding ved tilbagevenden til Danmark tager ophold i en anden kom-

mune end den tidligere bopælskommune, er den aktuelle bopælskommune ikke i

besiddelse af de relevante sagsakter, hvoraf det fremgår, at der er foretaget et

repatrieringsforsøg med støtte i medfør af repatrieringsloven. I en sådan situation

vil det alene være i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelse på anden vis bliver be-

kendt med, at udlændingen er repatrieret med støtte i medfør

af repatrieringsloven, at der skal rejses et tilbagebetalingskrav.

Jeg kan oplyse, at jeg den 5. maj 2020 har fremsat et forslag til en lovændring, så

kommunerne fremover ved opslag direkte i UIP kan se, om en udlænding, der

vender tilbage til Danmark efter et ophold i udlandet, har modtaget repatrierings-

støtte, og om der således skal træffes afgørelse om tilbagebetaling af modtaget

hjælp til repatriering. Hermed bliver administrationen af repatrieringslovens be-

stemmelse om tilbagebetaling af hjælp til repatriering effektiviseret og styrket.

Det er udlændingens aktuelle bopælskommune efter genindrejse, der skal rejse

krav om tilbagebetaling af hjælp efter repatrieringslovens § 9, uagtet om det ikke

var den kommune, der udbetalte repatrieringsstøtten ved udrejsen. Kommunal-

bestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med et evt. tilbagebetalingskrav skal ske

Side

2/3

i overensstemmelse med retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og persondatalo-

vens bestemmelser om indhentelse og afgivelse af oplysninger mellem kommu-

ner.

Mattias Tesfaye

Katrine Bang Nielsen

Side

3/3