UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren fra Flygtningenævnet indhente en udtalelse, der belyser antallet af sådanne afslag på genoptagelse i sager, hvor der er påberåbt konversion, sammenholdt med antallet af genoptagelser i sager, hvor der er påberåbt konversion, for hvert af de år (2015-19), der er omtalt i svaret på spørgsmål 247, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

FLYGTNINGENÆVNET

ModtagalO:

25. november 2019

im.:

PersonlO:

Sagsbehandler

CHPE

Den Prt.s

2017 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen.

hvorved der blev meddelt Deres klient, den iranske statsborger,

afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens

7. Nævnet besluttede sam

tidig, at Deres klient skulle udrejse senest syv dage fra afgørelsesdatoen,

jf.

udlændingelovens

33, stk. 1. og 2,3. pkt.

—

Ved brev af

har De anmodet Flygtningenævnet om at genoptage sagen. De har som

begrundelse for anmodningen henvist til, at Deres klient er konverteret til kristendommen. Det

bemærkes, at Deres klient ikke ønskede at påberåbe sig sin konversion som asylmotiv under

Flygtningenævnets møde den

jn4

o 2017 til trods for, at han dengang var blevet døbt. Om

sin konversion til kristendom har Deres klient forklaret, at hans første møde med kristendom var

gennem sin værelseskammerat på asylcenteret, som var kristen. Han fik besøg af et iransk ægte

par. som var Jehovas Vidner, og efter invitation begyndte Deres klient at gå til møder i Jehovas

Vidners rigssal i Vejle, hvor der blev tolket på farsi. Deres klient mødtes med ægteparret og tog

med i kirke grundet sin nysgerrighed. Deres klient er en åben og videbegærlig person, hvorfor

det var spændende for ham at høre om kristendom og tage med i kirke. Der var imidlertid dele af

Jehovas Vidners lære, som han ikke kunne forene sig med, hvorfor han ikke forfulgte dette yder

ligere. Derimod blev mødet med

på det lokale bibliotek vendepunktet for

Deres klients konversion. Mødet fandt sted i foråret 2016 og førte mange dybe samtaler med sig

om blandt andet religion. Senere var det

der efter godkendelse fra præ

sten

fra

Sogn, som forestod dåbsoplæringen af Deres klient forinden

hans dåb. Han havde inden sin dåb en længere samtale med præsten. Deres klient har videre for

klaret, at han fortsat er særdeles aktiv som kristen, og at hans liv i dag er centreret om sin kristne

tro. Deres klient er aktiv i folkekirken ved y

Sogne, hvor han blandt andet

fungerer som tolk grundet sine gode engelske kundskaber. På grund af Deres klients omfattende

viden om kristendom og evnen til at formidle sin viden, underviser han i en Bibel Café arrange

ret af kirken. Endelig har Deres klient forklaret, at han alene medbragte sin dåbsattest til mødet i

Flygtningenævnet på opfordring fra Dem. Deres klient var imidlertid ikke indstillet på at anven

de sin konversion som asylmotiv, og derved heller ikke indstillet på at svare på spørgsmål her

om. Han var fokuseret på at besvare spørgsmål vedrørende sit oprindelige asylmotiv. Derfor var

Deres klients forklaring i Flygtningenævnet omkring sin konversion koncentreret om de videns

mæssige spørgsmål. Han besvarede blot høfligt spørgsmålene, men han var samtidig tilbagehol

dende i sine besvarelser, herunder særligt om sine overvejelser, idet han netop ikke ønskede at

—

Adelgade I 1-13

1304 København K

Telefon: +45 6198 3700

E-maiI:

[email protected]

Hjemnæside: wwwlln.dk

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren fra Flygtningenævnet indhente en udtalelse, der belyser antallet af sådanne afslag på genoptagelse i sager, hvor der er påberåbt konversion, sammenholdt med antallet af genoptagelser i sager, hvor der er påberåbt konversion, for hvert af de år (2015-19), der er omtalt i svaret på spørgsmål 247, til udlændinge- og integrationsministeren

søge asyl grundet sin konversion. De har henvist til, at Deres klient reelt er konverter

et til kri

stendom, og at Deres klient har et så højt aktivitetsniveau, at det ikke kan udelukkes, at

ikke ale

ne Deres klients konversion men også hans missionsvirksomhed er kommet til de irans

ke myn

digheders kendskab, hvorfor der er grundlag for at genoptage Deres klients ansøgning

om asyl.

Vedlagt genoptagelsesanmodningen er udtalelser fra blandt andet

0 N af 7. december

2018 og

af 22. september 2018 samt en række andre personer. Af disse

fremgår det blandt andet, at Deres klient har overværet Jehovas Vidners møde og

har deltaget i

kristne aktiviteter, herunder undervist i bibelcaféen, deltaget i Tværkulturel Som

merlejr, ven

skabsmiddag i

Kirken mv., og at kristendom betyder meget for Deres klient samt virker me

get grundfæstet i sin tro.

—

I den anledning skal det meddeles, at Flygtningenævnet ikke finder grundlag for

at genoptage

sagen eller grundlag i øvrigt for at udsætte Deres klients udrejsefrist. Nævnet har

herved lagt

vægt på, at der ikke er tilført sagen sådanne væsentlige nye oplysninger i forhold til de

oplysnin

ger, der forelå ved nævnets tidligere afgørelser i sagen.

Flygtningenævnet kan således henholde sig til sin beslutning af

2017, hvori nævnet

blandt andet udtalte, at

“[...]

ansøgeren under asylsamtalen den w.t20l6 har oplys

t, at han

ikke tilhører nogen religion. Adspurgi om han har haft overvejelser om at blive religiøs,

har an

søgeren på det tidspunkt forklaret, at han tror på gud, men at han ikke tilhører en bestemt

religi

on. Det fremgår af den beskikkede advokats indlæg, at ansøgeren er konverteret til kriste

ndom-

men. Under nævnsmødet har ansøgeren fremlagt en dåbsattest, der viser, at han den

ekei. àY

2016 er blevet døbt. Ansøgeren anførte indledningsvis under nævnsmødet, at han desu

agtet ikke

ønskede at påberåbe sig konversionen som asylmotiv, da han anså det som en privat sag.

Ansø

geren har forklaret, at han blev introduceret til kristendommen af en værelseskamm

erat. og at

han har haft daglige samtaler med en vidende person, som han har truffet på det lokale bibli

otek.

Ansøgere har været i stand til at besvare en række spørgsmål om kristendommen og har vist,

han besidder en intellektuel tilgang til kristendommen, men han har ikke nærmere kunn

et rede

gøre for, hvad der er vigtigt for ham i kristendommen. Ansøgeren har forklaret, at han

fik at vide,

at der ville blive afboldt dåb den t’444-4c

2016, og at han fulgte opfordringen til at blive

døbt. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynli

ggjort,

at han som følge af en indre overbevisning er konveneret til kristendommen med

et heraf føl

gende behov for at praktisere kristendommen. Flygtningenævnet kan på denne bagg

rund ikke

lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til kan vil risikere forfølgels

e som følge af

konvertering til kristendommen. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjor

t, at han ved en

tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens 7,

stk. I, eller

forfølgelse omfattet af

7, stk. 2”.

Flygtningenævnet har således i sin afgørelse af

2017 tilsidesat Deres klients asylmotiv

og taget stilling til oplysninger om Deres klients kristne aktiviteter. Deres klients forts

atte og i

et vist omfang øgede kristne aktiviteter kan ikke føre til en ændret vurdering af Dere

s klients

konversion. Nævnet kan således fortsat ikke lægge til grund, at Deres klient ved

en tilbageven

den til kan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb på grund af sine religiøse aktiv

iteter.

pj.,tqc

—

Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at de vedlagte udtalelser indeholder oplys

ninger, der

kan føre til en ændret vurdering af sagen. Udtalelseme indebærer herunder ikke,

at Deres klient

Side 2

har sandsynliggjort, at de franske myndigh

eder skulle være bekendt med Deres klien

ts aktivite

ter.

Flygtningenævnet finder således fortsat

ikke, at Deres klient har sandsynliggjort, at

han ved en

tilbagevenden til kan er i reel risiko for

forfølgelse eller overgreb omfattet af ud

lændingelovens

Det påhviler fortsat Deres klient at udrejse

af landet i overensstemmelse med den i afg

visiw

ørelsen af

2017 fastsatte udrejsefrist, jf. udlænding

elovens

33, stk. i og 2. Såfremt Deres kli

ent

ikke udrejser frivilligt, kan Deres klient,

som deL fremgår af nævnets beslutning af

‘s

20 17, udsendes tvangsmæssigt til kan,

jf.

lændingelovens

32 a.

Der henvises til Deres journalnr. 2332.

P.N.V.

side 3