Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. april 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 282 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 282:
Hvor er det efter ministerens opfattelse, at der i de forskellige uddannelser skal
indgå undervisning for at kunne spotte og forebygge religiøst radikalisering?
Svar:
Jeg mener, at de forskellige uddannelsesinstitutioner i Danmark bredt set kan
bidrage til at forebygge ekstremisme ved fx at være opmærksomme på bekym-
ringstegn og handle på dem. Det er vigtigt, at skoler og uddannelsesinstitutioner
ved, hvor de kan henvende sig med deres bekymringer, og at de gør det.
Derfor har Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (NCFE) i samarbejde
med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udgivet materiale målrettet lærere,
undervisere og skoleledere, der giver råd og vejledning om opmærksomheds-
punkter og handlemuligheder i arbejdet med forebyggelse af ekstremisme. I ma-
terialet henvises der blandt andet til infohusene og den Nationale Hotline mod
Radikalisering.
NCFE vil desuden i 2020 styrke sin brede oplysningsindsats på uddannelsesområ-
det, bl.a. ved at indlede en dialog med aktører inden for grundskolen og ung-
domsuddannelserne med den hensigt at udbrede viden om bekymringstegn og
henvendelsesmuligheder.
19. maj 2020
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 6692
1244466
Mattias Tesfaye
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
1/1