Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2187250_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-13054
BBB
4. maj 2020
UUI alm. del
svar på spørgsmål 272 fra Peter Skaarup (DF)
stillet den 14. april 2020 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de nærmere forhold i forbindelse med de to
fly, der skulle afgå fra Irak henholdsvis den 3. og 4. april 2020, herunder
begrundelsen for de to flyafgange, hvem der er med i transporten, samt
hvor mange personer det drejer sig om? Vil ministeren samtidig præcisere,
hvilke særlige tiltag der bliver gjort i forhold til smittebegrænsning, da de
pågældende ankom til Danmark, og de første 14 dage derefter, herunder
om de er blevet sat i karantæne?
Svar
Der var ikke direkte flyvninger fra Erbil til København på de pågældende
datoer. Der fandt to ekstraordinære flyvninger sted fra Erbil den 3. april
og 4. april. Det ene var til Bukarest den 3. april med Blueairweb, og det
andet til Doha den 4. april med Qatar Airways. Begge flyvninger var
kommercielle og ikke arrangeret af Udenrigsministeriet som særfly.
Udenrigsministeriet orienterede den 2. april om flyafgangene til de
personer, som var registreret på ministeriets krisedatabase for Irak.
Udenrigsministeriet har ikke passagerlisterne for de pågældende
flyvninger. Såfremt passagerer er rejst videre fra Bukarest og Doha til
Danmark, er de omfattet opfordringen til at holde sig hjemme i 14 dage
efter hjemkomst. Indrejsende i Danmark sættes ikke i egentlig karantæne.
Med venlig hilsen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil redegøre for de nærmere forhold i forbindelse med de to fly, der skulle afgå fra Irak henholdsvis den 3. og 4. april 2020, herunder begrundelsen for de to flyafgange, hvem der er med i transporten, samt hvor mange personer det drejer sig om, til udenrigsministeren
2
Jeppe Kofod