Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2109707_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 26 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 26:
Giver Udlændingenævnets lange sagsbehandlingstider ministeren anledning til at
overveje, om nævnet i højere grad bør tillægge en klage til nævnet opsættende
virkning?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en
udtalelse fra Udlændingenævnet:
”Udlæ di ge æv et ka oplyse, at Udlæ di ge æv et ved odta-
gelse af en klage som udgangspunkt altid vurderer, om der er grund-
lag for at tillægge klagen opsættende virkning med hensyn til en
eventuel udrejsefrist enten efter loven eller efter et konkret skøn, jf.
udlændingelovens § 33, stk. 3.
I tilfælde, hvor der skal foretages en skønsmæssig vurdering, beror
det på en konkret og individuel vurdering af de oplysninger, som fo-
religger ved modtagelsen af klagen, om opsættende virkning medde-
les. Udlændingenævnet kan således meddele opsættende virkning
efter omstændighederne, hvis særlige grunde taler herfor, jf. udlæn-
dingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt. Der er tale om en umiddelbar vurde-
ring af en sags omstændigheder i forhold til, om en udlænding kan
opholde sig processuelt i Danmark under Udlændingenævnets be-
handling af sagen.
Udlændingenævnet tillægger efter den nævnte bestemmelse en kla-
ge opsættende virkning i de tilfælde, hvor der foreligger helt særlige
omstændigheder, herunder hvis den påklagede afgørelse forekom-
mer åbenbart urigtigt, eller hvis Danmarks internationale forpligtelser
kan tilsige det.
21. november 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 16188
1074616
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om Udlændingenævnets lange sagsbehandlingstider giver ministeren anledning at overveje, om nævnet i højere grad bør tillægge en klage til nævnet opsættende virkning, til udlændinge- og integrationsministeren
2109707_0002.png
Som eksempel kan også nævnes tilfælde, hvor udlændingen (eller ud-
lændingens herboende mindreårige barn) er alvorlig syg og af denne
årsag ikke er i stand til at udrejse. I sager om ægtefællesammenføring
kan der endvidere bl.a. meddeles opsættende virkning efter om-
stændighederne, hvis den herboende ægtefælle er flygtning, eller
hvis parret har fællesbørn her i landet, såfremt en række yderligere
kriterier samtidig er opfyldt.
Udlændingenævnet kan for en
uddy i g he vise til ”Udlæ di ge-
nævnets notat af 28. november 2018 om praksis for meddelelse af
opsættende virkning i forbindelse med klage indgivet over afslag på
ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, el-
ler §
, stk. ” sa t ”Udlæ di ge æv ets otat af . ju i
o
praksis for meddelelse af opsættende virkning i forbindelse med kla-
ger vedrørende EU-statsborgere og deres familiemedlemmers ret til
ophold efter EU-opholds
eke dtgørelse .”
Jeg vedlægger til orientering de to notater af hhv. 28. november 2018 og 18. juni
2019 vedrørende Udlændingenævnets praksis for meddelelse af opsættende virk-
ning, som Udlændingenævnet har henvist til i sin udtalelse. Notaterne kan også
findes på Udlændingenævnets hjemmeside.
Jeg kan godt forstå, hvis sagsbehandlingstiden i de konkrete klagesager kan virke
lang for de implicerede, særligt hvis udlændingen, der har klaget til Udlændinge-
nævnet, har måttet forlade landet.
Samtidig synes jeg også, at det i forhold til spørgsmålet om andelen af klagesager,
hvor der tillægges opsættende virkning, er relevant at se på, hvor mange sager
Udlændingenævnet finder grundlag for at omgøre.
Tabel 1
i
nedenfor viser udviklingen i andelen af afgjorte sager i Udlændingenæv-
net (opgjort i %), ekskl. genoptagelsesanmodninger, der hhv. hjemvises, omgøres
og stadfæstes, for perioden fra nævnets oprettelse 1. januar 2013 til og med den
3. november 2019.
Tabel 1: Andel af afgjorte sager (ekskl. genoptagelsesanmodninger) i Udlændin-
genævnet, der hhv. hjemvises, omgøres og stadfæstes
2013 2014 2015 2016 2017 2018 1. januar- 30. juni
2019 (foreløbigt,
opgjort pr. 03-11-
2019)
Hjemvisning
14 % 14 % 16 % 18 % 14 % 15 %
17 %
Omgørelse
8% 8% 7% 7% 6% 3%
2%
Stadfæstelse
66 % 64 % 59 % 56 % 61 % 63 %
59 %
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om Udlændingenævnets lange sagsbehandlingstider giver ministeren anledning at overveje, om nævnet i højere grad bør tillægge en klage til nævnet opsættende virkning, til udlændinge- og integrationsministeren
2109707_0003.png
Det bemærkes, at tabellen omfatter alle typer af sager og således også sager, der
ikke vedrører retten til ophold, eksempelvis sager om fremmedpas, samt sager
om ret til ophold, f.eks. familiesammenføringssager og erhvervssager, hvor ud-
lændingen ikke opholder sig i Danmark, og hvor der af den grund ikke skal tages
stilling til spørgsmålet om opsættende virkning.
Som det fremgår, er andelen af sager, som Udlændingenævnet omgør, relativ lav,
og omfatter også sager, som ikke vedrører ret til ophold, eller hvor udlændingen
opholder sig uden for Danmark.
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
i
Opgørelserne for 2013-2018 er endelige. Opgørelsen for 2019 er foreløbig, op-
gjort på baggrund af registreringer i udlændingemyndighedernes elektroniske
sagsbehandlingssystem pr. 3. november 2019. Generelt bemærkes desuden, at de
statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da det elektroniske sagsbe-
handlingssystem er opbygget som et journaliserings- og sagsstyringssystem og
ikke et egentligt statistiksystem. Sager, som er afsluttet uden en afgørelse, f.eks.
fordi klagen er frafaldet, og klager, som er afvist, fordi de er indgivet for sent, eller
fordi der ikke er betalt gebyr, indgår ikke i tabellen.
Side
3/3