Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2176579_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 250 (Alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr. 250:
Kan ministeren oplyse, hvor mange der påberåber sig seksualitet, politisk tilknyt-
ning og religion som årsag til asylmotivet dels i oprindelig ansøgning og dels i de-
res klager til Flygtningenævnet? Hvor mange får medhold i de forskellige typer
sager ved de to instanser?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”I
forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark ind-
henter Udlændingestyrelsen en række oplysninger til brug for sags-
behandlingen. Disse oplysninger findes fx i samtalereferater, breve og
dokumenter og indgår i styrelsens behandling af den konkrete an-
søgning. Oplysningerne er gemt i udlændingemyndighedernes elek-
troniske sagsbehandlingssystem, men det er kun en delmængde af
oplysningerne, som registreres som metadata i det elektroniske
sagsbehandlingssystem, og som derfor kan udtrækkes til statistiske
oversigter. Metadata kan fx være ansøgningsdato, ansøgerens navn,
afgørelsens udfald og lignende.
Oplysninger om forhold, som har ført til, at en udlænding har ansøgt
om og/eller fået asyl, er ikke registreret som metadata i det elektro-
niske sagsbehandlingssystem på en sådan måde, at oplysningerne
kan udtrækkes statistisk. Der kan derfor ikke på baggrund af det eksi-
sterende registreringsgrundlag i udlændingemyndighedernes elek-
troniske sagsbehandlingssystem foretages en opgørelse af, hvor
mange personer, der har ansøgt om og/eller fået asyl på baggrund af
seksuel orientering, politisk tilknytning, religion eller andre specifikke
asylmotiver.”
14. april 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 5256
1217158
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om ministeren kan oplyse, hvor mange der påberåber sig seksualitet, politisk tilknytning og religion som årsag til asylmotivet dels i oprindelig ansøgning og dels i deres klager til Flygtningenævnet? Hvor mange får medhold i de forskellige typer sager ved de to instanser, til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Flygtningenævnet, der har oplyst følgende:
”Flygtningenævnet
bemærker først, at der ikke foreligger nogen op-
gørelse over, i hvilket omfang asylansøgere måtte påberåbe sig andre
eller yderligere asylmotiver over for Flygtningenævnet i forhold til
det eller de asylmotiver, de har påberåbt sig over for Udlændingesty-
relsen.
Et træk fra Flygtningenævnets afgørelsesdatabase for år 2019 viser,
at følgende fem asylmotiver er de hyppigst påberåbte (tallet i paren-
tes er antal sager):
1) Politiske forhold (281). For eksempel sager, hvor ansøgeren har
henvist til sit medlemskab af et politisk parti eller sin politiske aktivi-
tet på anden vis i hjemlandet eller under opholdet i Danmark.
2) Privatretlige forhold (206). For eksempel sager, hvor ansøgeren
har henvist til private konflikter og chikane fra privatpersoner i sager
vedrørende jord-, klan-, familie- eller ejendomskonflikter.
3) Generelle forhold (203). For eksempel sager, hvor ansøgeren har
henvist til de generelle forhold i hjemlandet, herunder fx forhold for
enlige kvinder i Afghanistan eller den generelle tilfældige vold i Syrien
eller Somalia.
4) Religiøse forhold (160). For eksempel sager, hvor ansøgeren har
henvist til at være forfulgt på grund af sin religion. Dette kan være
sager, hvor ansøgeren tilhører et forfulgt religiøst mindretal eller sa-
ger, hvor ansøgeren er konverteret, enten i sit hjemland eller efter
sin udrejse.
5) Køns- og æresrelateret forfølgelse
ægteskabelige forhold (91).
For eksempel sager, hvor ansøgeren har henvist til, at ansøgeren er
blevet tvangsgift eller frygter dette eller har henvist til problemer i
forbindelse med et ægteskab, ophævelsen heraf (skilsmisse) eller re-
lateret til ægteskabet.
Det bemærkes, at en asylansøger ofte påberåber sig mere end ét
asylmotiv. Opgørelsen er således behæftet med en vis usikkerhed,
idet den samme sag kan være registreret med flere asylmotiver. Det
er derfor ikke muligt på baggrund af oplysningerne i afgørelsesdata-
basen at udarbejde en retvisende opgørelse over omgørelsesprocen-
ten for de enkelte asylmotiver. En sådan oversigt ville forudsætte en
særdeles ressourcekrævende manuel gennemgang af de pågældende
sager.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om ministeren kan oplyse, hvor mange der påberåber sig seksualitet, politisk tilknytning og religion som årsag til asylmotivet dels i oprindelig ansøgning og dels i deres klager til Flygtningenævnet? Hvor mange får medhold i de forskellige typer sager ved de to instanser, til udlændinge- og integrationsministeren
2176579_0003.png
For sager om konversion fra islam til kristendommen og sager om an-
søgere, der som asylmotiv har påberåbt sig deres seksuelle oriente-
ring eller kønsidentitet (LGBT-personer), har nævnet udarbejdet
praksisnotater med opgørelse over antal sager og udfald.
For så vidt angår antal og omgørelsesprocent vedrørende asylansøge-
re, der som asylmotiv har henvist til at være konverteret, henvises til
bidrag til besvarelsen af spørgsmål 247.
Med hensyn til antal og omgørelsesprocent i asylsager, hvor ansøge-
ren som asylmotiv har påberåbt sig sin seksuelle orientering eller
kønsidentitet (LGBT-personer) kan det oplyses, at Flygtningenævnet i
2019 traf afgørelse i 47 sager. Flygtningenævnet omgjorde Udlæn-
dingestyrelsens afslag på asyl i 19 % af sagerne og meddelte ansøge-
ren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.
Flygtningenævnet har ikke udarbejdet tilsvarende tværgående prak-
sisnotater vedrørende politiske forhold.
For yderligere oplysninger om Flygtningenævnets virksomhed kan der
henvises til
www.fln.dk,
hvor Flygtningenævnets afgørelser offentlig-
gøres i a o y iseret for .”
Det kan supplerende oplyses, at der i 2019 blev registreret 2.716 ansøgninger om
asyl. En opgørelse over asylmotiv vil således forudsætte en meget omfattende og
tidskrævende manuel gennemgang af samtlige asylansøgninger, hvilket jeg af
ressourcemæssige årsager ikke har fundet grundlag for at iværksætte.
Mattias Tesfaye
/
Inge Fabricius
Side
3/3