UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om ministeren kan oplyse, hvor mange der påberåber sig seksualitet, politisk tilknytning og religion som årsag til asylmotivet dels i oprindelig ansøgning og dels i deres klager til Flygtningenævnet? Hvor mange får medhold i de forskellige typer sager ved de to instanser, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. marts 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 250 (Alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som her-

med besvares.

Spørgsmål nr. 250:

Kan ministeren oplyse, hvor mange der påberåber sig seksualitet, politisk tilknyt-

ning og religion som årsag til asylmotivet dels i oprindelig ansøgning og dels i de-

res klager til Flygtningenævnet? Hvor mange får medhold i de forskellige typer

sager ved de to instanser?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”I

forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark ind-

henter Udlændingestyrelsen en række oplysninger til brug for sags-

behandlingen. Disse oplysninger findes fx i samtalereferater, breve og

dokumenter og indgår i styrelsens behandling af den konkrete an-

søgning. Oplysningerne er gemt i udlændingemyndighedernes elek-

troniske sagsbehandlingssystem, men det er kun en delmængde af

oplysningerne, som registreres som metadata i det elektroniske

sagsbehandlingssystem, og som derfor kan udtrækkes til statistiske

oversigter. Metadata kan fx være ansøgningsdato, ansøgerens navn,

afgørelsens udfald og lignende.

Oplysninger om forhold, som har ført til, at en udlænding har ansøgt

om og/eller fået asyl, er ikke registreret som metadata i det elektro-

niske sagsbehandlingssystem på en sådan måde, at oplysningerne

kan udtrækkes statistisk. Der kan derfor ikke på baggrund af det eksi-

sterende registreringsgrundlag i udlændingemyndighedernes elek-

troniske sagsbehandlingssystem foretages en opgørelse af, hvor

mange personer, der har ansøgt om og/eller fået asyl på baggrund af

seksuel orientering, politisk tilknytning, religion eller andre specifikke

asylmotiver.”

14. april 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 5256

1217158

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om ministeren kan oplyse, hvor mange der påberåber sig seksualitet, politisk tilknytning og religion som årsag til asylmotivet dels i oprindelig ansøgning og dels i deres klager til Flygtningenævnet? Hvor mange får medhold i de forskellige typer sager ved de to instanser, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet et bidrag fra Flygtningenævnet, der har oplyst følgende:

”Flygtningenævnet

bemærker først, at der ikke foreligger nogen op-

gørelse over, i hvilket omfang asylansøgere måtte påberåbe sig andre

eller yderligere asylmotiver over for Flygtningenævnet i forhold til

det eller de asylmotiver, de har påberåbt sig over for Udlændingesty-

relsen.

Et træk fra Flygtningenævnets afgørelsesdatabase for år 2019 viser,

at følgende fem asylmotiver er de hyppigst påberåbte (tallet i paren-

tes er antal sager):

1) Politiske forhold (281). For eksempel sager, hvor ansøgeren har

henvist til sit medlemskab af et politisk parti eller sin politiske aktivi-

tet på anden vis i hjemlandet eller under opholdet i Danmark.

2) Privatretlige forhold (206). For eksempel sager, hvor ansøgeren

har henvist til private konflikter og chikane fra privatpersoner i sager

vedrørende jord-, klan-, familie- eller ejendomskonflikter.

3) Generelle forhold (203). For eksempel sager, hvor ansøgeren har

henvist til de generelle forhold i hjemlandet, herunder fx forhold for

enlige kvinder i Afghanistan eller den generelle tilfældige vold i Syrien

eller Somalia.

4) Religiøse forhold (160). For eksempel sager, hvor ansøgeren har

henvist til at være forfulgt på grund af sin religion. Dette kan være

sager, hvor ansøgeren tilhører et forfulgt religiøst mindretal eller sa-

ger, hvor ansøgeren er konverteret, enten i sit hjemland eller efter

sin udrejse.

5) Køns- og æresrelateret forfølgelse

–

ægteskabelige forhold (91).

For eksempel sager, hvor ansøgeren har henvist til, at ansøgeren er

blevet tvangsgift eller frygter dette eller har henvist til problemer i

forbindelse med et ægteskab, ophævelsen heraf (skilsmisse) eller re-

lateret til ægteskabet.

Det bemærkes, at en asylansøger ofte påberåber sig mere end ét

asylmotiv. Opgørelsen er således behæftet med en vis usikkerhed,

idet den samme sag kan være registreret med flere asylmotiver. Det

er derfor ikke muligt på baggrund af oplysningerne i afgørelsesdata-

basen at udarbejde en retvisende opgørelse over omgørelsesprocen-

ten for de enkelte asylmotiver. En sådan oversigt ville forudsætte en

særdeles ressourcekrævende manuel gennemgang af de pågældende

sager.

Side

2/3

For sager om konversion fra islam til kristendommen og sager om an-

søgere, der som asylmotiv har påberåbt sig deres seksuelle oriente-

ring eller kønsidentitet (LGBT-personer), har nævnet udarbejdet

praksisnotater med opgørelse over antal sager og udfald.

For så vidt angår antal og omgørelsesprocent vedrørende asylansøge-

re, der som asylmotiv har henvist til at være konverteret, henvises til

bidrag til besvarelsen af spørgsmål 247.

Med hensyn til antal og omgørelsesprocent i asylsager, hvor ansøge-

ren som asylmotiv har påberåbt sig sin seksuelle orientering eller

kønsidentitet (LGBT-personer) kan det oplyses, at Flygtningenævnet i

2019 traf afgørelse i 47 sager. Flygtningenævnet omgjorde Udlæn-

dingestyrelsens afslag på asyl i 19 % af sagerne og meddelte ansøge-

ren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.

Flygtningenævnet har ikke udarbejdet tilsvarende tværgående prak-

sisnotater vedrørende politiske forhold.

For yderligere oplysninger om Flygtningenævnets virksomhed kan der

henvises til

www.fln.dk,

hvor Flygtningenævnets afgørelser offentlig-

gøres i a o y iseret for .”

Det kan supplerende oplyses, at der i 2019 blev registreret 2.716 ansøgninger om

asyl. En opgørelse over asylmotiv vil således forudsætte en meget omfattende og

tidskrævende manuel gennemgang af samtlige asylansøgninger, hvilket jeg af

ressourcemæssige årsager ikke har fundet grundlag for at iværksætte.

Mattias Tesfaye

Inge Fabricius

Side

3/3