Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2202248_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 16. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 235 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 235:
Er det græske myndigheder eller Frontex, der udsteder de ordrer, der kommer fra
Operation Poseidons kommandocentral (der henvises til artiklen »Sådan foregår
bevogtningen af EU's yderste grænser: Dansk patruljebåd beordret til at sætte
flygtninge tilbage i vandet«, på dr.dk den 5. marts 2020?
Svar:
Jeg kan oplyse, at instruktionsforhold for europæiske grænse- og kystvagtshold,
der er udsendt som led i den europæiske grænse- og kystvagts (Frontex') operati-
oner, er reguleret i forordning (EU) 2016/1624 om den europæiske grænse- og
kystvagt. I december 2019 trådte en ny forordning om Frontex i kraft, men oven-
nævnte forordning finder fortsat anvendelse for europæiske grænse- og kyst-
vagtshold, der er udsendt i 2020.
Det følger af artikel 21 i ovennævnte forordning, at Grækenland som værtsmed-
lemsstat udsteder instruktioner til bl.a. de danske bidrag, som indgår som en del
af operation Poseidon i Grækenland. Instruktionerne skal være i overensstemmel-
se med den operative plan, som er indgået mellem Frontex og Grækenland. Det
følger endvidere af samme artikel, at det danske bidrag ligesom alle andre dele af
det europæiske grænse- og kystvagtshold under udførelsen af deres opgaver og
udøvelsen af deres beføjelser fuldt ud skal overholde de grundlæggende rettighe-
der.
2. juni 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 4882
1209194
Mattias Tesfaye
/
Jesper Egevang
Side
1/1