Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2171367_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 229 (alm. del) efter ønske fra Morten Dahlin (V) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 229:
Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del
spm. 171 oversende en over-
sigt, der viser hvilke lande de familiesammenførte kommer fra? Oversigten skal
være opdelt på hhv. køn, og hvorvidt vedkommende var i beskæftigelse efter 5 år
i Danmark. Ministeren bedes endvidere oversende en oversigt, der fordelt på
kommuneniveau viser, hvor hhv. de mænd og kvinder, der ikke er i beskæftigelse
efter 5 år, bor. Endelig bedes ministeren redegøre for, i hvilket omfang de perso-
ner, der ikke er i beskæftigelse, er på offentlig forsørgelse, og i givet fald hvilken
type forsørgelse.
Svar:
I det omtalte svar på spm. 171 (UUI alm. del) er der redegjort for udviklingen i
lønmodtagerbeskæftigelsen for udlændinge, der har fået opholdstilladelse som
familiesammenført til en herboende ægtefælle, registreret partner eller fast sam-
lever med dansk/nordisk statsborgerskab i perioden 1. kvartal 2016 til 1. kvartal
2019 for personer, der har opholdt sig 5 år i Danmark.
I tabel 1 nedenfor er beskæftigelsesfrekvensen opgjort pr. 1. kvt. 2019 for den
pågældende gruppe af ægtefællesammenførte til danske/nordiske statsborgere
som ønsket opdelt på oprindelseslande. Af hensyn til Danmarks Statistiks krav om
diskretionering er beskæftigelsesfrekvensen kun vist for de største lande
Som det fremgår af tabellen omfatter gruppen i alt 577 personer, heraf 176 mænd
og 401 kvinder. Det fremgår endvidere af tabellen, at mænd fra Tyrkiet og Paki-
stan havde en beskæftigelsesfrekvens på hhv. 77 pct. og 71 pct. 5 år efter ankom-
sten til Danmark. For kvinderne var beskæftigelsesfrekvensen højest for kvinder
fra Thailand, Filippinerne og Vietnam, hvor beskæftigelsesfrekvensen var hhv. 70
pct., 74 pct. og 74 pct. Beskæftigelsesfrekvensen var lavest blandt kvinder fra Pa-
kistan, Brasilien og Tyrkiet med hhv. 21 pct., 23 pct. og 24 pct.
30. marts 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 5023
1212162
Side
1/4
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del – spm. 171 vil oversende en oversigt, der viser hvilke lande de familiesammenførte kommer fra? Oversigten skal være opdelt på hhv. køn, og hvorvidt vedkommende var i beskæftigelse efter 5 år i Danmark. Ministeren bedes endvidere oversende en oversigt, der fordelt på kommuneniveau viser, hvor hhv. de mænd og kvinder, der ikke er i beskæftigelse efter 5 år, bor. Endelig bedes ministeren redegøre for, i hvilket omfang de personer, der ikke er i beskæftigelse, er på offentlig forsørgelse, og i givet fald hvilken type forsørgelse, til udlændinge- og integrationsministeren
2171367_0002.png
Det skal bemærkes, at forskellene i beskæftigelsesfrekvenserne kan skyldes for-
skelle i individuelle karakteristika såsom alder og uddannelse.
Tabel 1. Andel og antal 23-64-årige familiesammenførte til dansk/nordisk ægte-
fælle, som er i lønmodtagerbeskæftigelse efter 5 års ophold i Danmark fordelt
på køn og oprindelsesland, 1. kvt. 2019
Mænd
Oprindelsesland
Beskæftigelsesfrekvens
Antal i alt
Tyrkiet
77 %
31
Pakistan
71 %
14
Øvrige lande
70 %
131
Mænd i alt
72 %
176
Kvinder
Beskæftigelsesfrekvens
74 %
24 %
50 %
74 %
28 %
59 %
21 %
23 %
33 %
47 %
52 %
Oprindelsesland
Filippinerne
Tyrkiet
Kina
Vietnam
Ukraine
Rusland
Pakistan
Brasilien
Iran
Øvrige lande
Kvinder i alt
Antal i alt
39
25
22
19
18
17
14
13
12
141
401
Anm.: Kun personer, som var mindst 18 år, da de indvandrede første gang, er inkluderet i opgørel-
sen. Lønmodtagerbeskæftigelse inkluderer støttet beskæftigelse.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger, Danmarks Statistiks registerdata.
I tabel 2 nedenfor fremgår de ægtfællesammenførte til danske/nordiske statsbor-
gere, som ikke var i beskæftigelse efter 5 års ophold, fordelt på kommuner. Af
hensyn til Danmarks Statistiks krav om diskretionering er der kun vist de kommu-
ner, hvor der er tre eller flere personer.
Det fremgår af tabellen, at det største antal ægtefællesammenførte uden beskæf-
tigelse boede i de store byer; København, Aarhus og Aalborg.
Side
2/4
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del – spm. 171 vil oversende en oversigt, der viser hvilke lande de familiesammenførte kommer fra? Oversigten skal være opdelt på hhv. køn, og hvorvidt vedkommende var i beskæftigelse efter 5 år i Danmark. Ministeren bedes endvidere oversende en oversigt, der fordelt på kommuneniveau viser, hvor hhv. de mænd og kvinder, der ikke er i beskæftigelse efter 5 år, bor. Endelig bedes ministeren redegøre for, i hvilket omfang de personer, der ikke er i beskæftigelse, er på offentlig forsørgelse, og i givet fald hvilken type forsørgelse, til udlændinge- og integrationsministeren
2171367_0003.png
Tabel 2. Antal 23-64-årige familiesammenførte til dansk/nordisk ægtefælle, som
ikke er i lønmodtagerbeskæftigelse efter 5 års ophold i Danmark, fordelt på
kommune, 1. kvt. 2019
Kommune
Antal uden beskæftigelse
København
43
Aarhus
23
Aalborg
12
Hvidovre
8
Frederikshavn
7
Kolding
7
Odense
7
Høje-Taastrup
6
Brøndby
5
Horsens
5
Sønderborg
5
Ballerup
4
Esbjerg
4
Frederiksberg
4
Gribskov
4
Randers
4
Aabenraa
3
Fredericia
3
Gentofte
3
Gladsaxe
3
Greve
3
Herning
3
Ishøj
3
Ringkøbing-Skjern
3
Slagelse
3
Svendborg
3
Vejle
3
Øvrige kommuner
62
Personer uden beskæftigelse i alt
243
Anm.: Kun personer, som var mindst 18 år, da de indvandrede første gang, er inkluderet i opgørel-
sen. Lønmodtagerbeskæftigelse inkluderer støttet beskæftigelse.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger, Danmarks Statistiks registerdata.
Det skal bemærkes, at forskellene i antallet af personer i beskæftigelse kan skyl-
des forskelle i individuelle karakteristika såsom alder og uddannelse.
I tabel 3 nedenfor fremgår forsørgelsesgrundlaget for de 243 ægtefællesammen-
førte, der, jf. tabel 2, ikke var i beskæftigelse i 1. kvt. 2019.
Det fremgår af tabellen, at lidt over halvdelen af de 243 personer ikke var på of-
fentlig forsørgelse. Blandt de ægtefællesammenførte, som modtog overførelses-
ydelser, var den største gruppe under uddannelse.
Side
3/4
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del – spm. 171 vil oversende en oversigt, der viser hvilke lande de familiesammenførte kommer fra? Oversigten skal være opdelt på hhv. køn, og hvorvidt vedkommende var i beskæftigelse efter 5 år i Danmark. Ministeren bedes endvidere oversende en oversigt, der fordelt på kommuneniveau viser, hvor hhv. de mænd og kvinder, der ikke er i beskæftigelse efter 5 år, bor. Endelig bedes ministeren redegøre for, i hvilket omfang de personer, der ikke er i beskæftigelse, er på offentlig forsørgelse, og i givet fald hvilken type forsørgelse, til udlændinge- og integrationsministeren
2171367_0004.png
Tabel 3. Andel og antal 23-64-årige familiesammenførte til dansk/nordisk ægte-
fælle, som ikke er i lønmodtagerbeskæftigelse efter 5 års ophold i Danmark,
fordelt på ydelsestype, 1. kvt. 2019
Ydelsestype
Procent
Antal uden beskæftigelse
Ingen ydelse
51 %
124
Aktivering
2%
4
Uddannelse mv.
31 %
76
Dagpenge mv.
8%
20
Integrationsydelse mv.
6%
14
Sygdom mv.
2%
5
Personer uden beskæftigelse i alt
100 %
243
Anm.: Kun personer, som var mindst 18 år, da de indvandrede første gang, er inkluderet i opgørel-
sen. Lønmodtagerbeskæftigelse inkluderer støttet beskæftigelse. Ydelsestyperne er grupperet under
hensyn til Danmarks Statistiks krav om diskretionering.
’Aktivering’
inkluderer virksomhedspraktik
samt vejledning og opkvalificering,
’uddannelse
mv.’ inkluderer jobrettet uddannelse og SU,
’dag-
penge mv.’ inkluderer arbejdsløshedsdagpenge og barselsdagpenge,
’integrationsydelse
mv.’ inklu-
derer integrationsydelse og kontanthjælp og
’sygdom
mv.’ inkluderer sygedagpenge, ressourcefor-
løb og jobafklaringsforløb.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger, Danmarks Statistiks registerdata.
Mattias Tesfaye
/
Anette Görtz
Side
4/4