Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 228 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændin-
ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 228:
Vil ministeren overveje at ændre bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsernes
afholdelse af grundlovsceremonier, således at der i tilfælde, hvor det af hensyn til
forebyggelse af smittespredning frarådes at give hånd, kan ske dispensation fra
dette krav?
Svar:
1.
Kravet om, at ansøgere om dansk indfødsret skal deltage i en grundlovscere-
moni og i den forbindelse skal give håndtryk, fastsættes i de halvårlige lovforslag
om indfødsrets meddelelse. Ligesom kravet også er beskrevet i bemærkningerne
til lovforslag nr. L 80, som fremsat den 25. oktober 2018, om indsættelse af en ny
§ 10 i indfødsretsloven vedrørende kommunalbestyrelsernes afholdelse af grund-
lovsceremonier.
En ændring af kravet om håndtryk vil derfor kræve lovændringer.
Idet ansøgerne om dansk indfødsret har to år til at opfylde betingelsen om delta-
gelse i en grundlovsceremoni, ser jeg ikke på nuværende tidspunkt grund til at
iværksætte lovændringer.
2.
Den 6. marts 2020 sendte Udlændinge- og Integrationsministeriet et brev til
alle landets kommuner med orientering om, at ministeriet på baggrund af Sund-
hedsstyrelsens nye anbefalinger, anbefaler at kommunalbestyrelserne ikke afhol-
der planlagte grundlovsceremonier, indtil anbefalingerne fra sundhedsmyndighe-
derne ændrer sig.
Det fremgår videre af brevet, at Udlændinge- og Integrationsministeriet på grund
af de særlige omstændigheder vil dispensere fra de frister, som fremgår af § 1 i
bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier.
12. marts 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 4563
1202673
Side
1/2