Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2164811_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 219 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina
Adsbøl (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 219:
Vil ministeren redegøre for, om en kommune kan nægte at tage imod en person,
som har begået en alvorlig forbrydelse som for eksempel drab, og som har mod-
taget hjælp til repatriering, hvis personen fortryder og vender tilbage til Danmark?
Svar:
Jeg antager, at der spørges til en situation, hvor en person har begået en forbry-
delse i Danmark, og vedkommende repatrierer men efterfølgende fortryder repa-
trieringen.
Jeg kan generelt oplyse, at efter repatrieringsloven kan der ikke ydes hjælp til
repatriering til en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet.
Det gælder i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, politiet efter-
søger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling, eller der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse. Hjælp til repatriering kan heller ikke ydes til en
person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågæl-
dende er idømt bl.a. ubetinget fængselsstraf. En udlænding, der efter at have
modtaget hjælp til repatriering vender tilbage til Danmark med henblik på gen-
nemførelse af strafforfølgning eller fuldbyrdelse af straf, kan ikke på ny modtage
hjælp til repatriering.
Det følger også af repatrieringsloven, at visse former for hjælp til repatriering
udbetales i to dele. Det gælder fx hjælp til etablering og hjælp til udgifter til syge-
forsikring og skolegang. Hvis man bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse, fx hvis
en person udrejser med hjælp til repatriering og efterfølgende idømmes en ube-
tinget fængselsstraf og udvisning, kan der ikke ske udbetaling af den resterende
del af hjælpen.
Udlændinge, der begår kriminalitet, kan udvises efter udlændingelovens regler.
Ved grove forbrydelser, som f.eks. manddrab, vil udvisning kunne ske uanset
17. marts 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 4521
1201723
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 219: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om en kommune kan nægte at tage imod en person, som har begået en alvorlig forbrydelse som for eksempel drab, og som har modtaget hjælp til repatriering, hvis personen fortryder og vender tilbage til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
længden af udlændingens ophold her i landet. Det følger af udlændingelovens
regler, at der altid skal ske udvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser. En afgørelse om udvisning med-
fører, at udlændingens ret til ophold her i landet bortfalder, og at udlændingen
meddeles et indrejseforbud til Danmark. I sådan en situation kan en udlænding
ikke modtage repatrieringsstøtte.
For visse udlændinge, der repatrierer, følger det af udlændingeloven, at der er en
fortrydelsesret. Det gælder bl.a. for flygtninge og familiesammenførte til flygtnin-
ge, som har mulighed for at fortryde repatriering inden for 12 eller 24 måneder og
som udgangspunkt vende tilbage til Danmark på samme opholdsgrundlag.
Hverken integrationsloven eller udlændingeloven indeholder regler om forbud
mod i sådanne tilfælde at tage ophold her i landet. Udlændinge, der indrejser i
Danmark inden udløb af fortrydelsesretten på samme opholdsgrundlag, har såle-
des på ny ret til at tage ophold i en kommune i Danmark.
En udlænding, der ikke er omfattet af fortrydelsesretten, kan alene tage ophold i
Danmark igen, hvis den pågældende opnår nyt opholdsgrundlag i Danmark. Hvis
en udlænding vælger at søge asyl, familiesammenføring eller opholdstilladelse i
Danmark på andet grundlag, vil myndighederne skulle træffe afgørelse herom på
baggrund af en konkret og individuel vurdering i henhold til de betingelser, der
gælder for den enkelte opholdstilladelse.
I tilfælde, hvor en udlænding benytter sig af fortrydelsesretten og vender tilbage
til Danmark, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om tilbagebetaling af
den hjælp til repatriering, som den pågældende har modtaget. Det samme er
tilfældet, hvis udlændingen inden for en periode på to år på ny er indrejst i Dan-
mark på et nyt opholdsgrundlag.
Mattias Tesfaye
/
Katrine Bang Nielsen
Side
2/2