Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2169481_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 213 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 213:
Rapporten ”Flygtninge i uddannelse”, udgivet af en række elev-
og studenterorga-
nisationer og udarbejdet af analysevirksomheden Analyse & Tal (UUI alm. del -
bilag 81) viser, at kun 67 procent af de flygtninge, der har fået opholdstilladelse i
alderen 14-17 år, og kun 19 procent af de flygtninge, der har fået opholdstilladelse
i alderen 18-29 år påbegynder en ungdomsuddannelse eller en videregående ud-
dannelse. Er det ministerens og ministeriets vurdering, at flere flygtninge, der har
fået opholdstilladelse som 14-29-årige ville tage en uddannelse, hvis uddannelses-
tid talte med på lige fod med beskæftigelse ved optjening af retten til permanent
opholdstilladelse, og mener ministeren, at det ville gavne det danske samfund,
hvis flere flygtninge tog en uddannelse?
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at jeg som udgangspunkt håber, at
de forhold, som folk flygter fra, ændrer sig, således at flygtningene kan vende
hjem og genopbygge deres eget land. Målet er derfor ikke en permanent opholds-
tilladelse i Danmark.
Når Socialdemokratiet har støttet beskæftigelseskravet for at få permanent op-
holdstilladelse, er det fordi, vi tidligere oplevede udlændinge, der ikke havde bi-
draget med ret meget arbejde i Danmark, men alligevel fik permanent opholdstil-
ladelse.
For når det gælder permanent opholdstilladelse, så er omdrejningspunktet nu
engang beskæftigelse.
En permanent opholdstilladelse betyder jo bl.a., at en udlænding har ret til at
forblive her i landet, selv om grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere måtte
være til stede.
26. marts 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 4366
1198573
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om det er ministerens og ministeriets vurdering, at flere flygtninge, der har fået opholdstilladelse som 14-29-årige ville tage en uddannelse, hvis uddannelsestid talte med på lige fod med beskæftigelse ved optjening af retten til permanent opholdstilladelse, og mener ministeren, at det ville gavne det danske samfund, hvis flere flygtninge tog en uddannelse, jf. rapporten "Flygtninge i uddannelse" omdelt på UUI alm. del - 81, til udlændinge- og integrationsministeren
Der er med andre ord tale om et tilsagn om, at det er i Danmark, man får mulig-
hed for at leve sit liv. Derfor må man også være villig til at bidrage til samfundet.
Og det gør man bl.a. ved at arbejde og betale skat.
Permanent opholdstilladelse forudsætter derfor, at man bidrager nogle år på det
danske arbejdsmarked. Det, synes regeringen, er et helt rimeligt krav.
Det er endvidere regeringens vurdering, at konkrete krav til at opnå permanent
opholdstilladelse også kan bruges som gulerod i integrationsarbejdet for de ud-
lændinge, der kommer hertil og får opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold.
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2