Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 204 (alm. del) efter ønske fra Pernille Vermund (NB) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 204:
Vil ministeren forklare, med hvilken begrundelse regeringen har valgt at udvælge
statsløse flygtninge under aftalen med UNHCR om at modtage kvoteflygtninge i
Danmark? Hvordan har regeringen sikret sig, i fald et eller flere af familiemed-
lemmerne blandt kvoteflygtninge under deres ophold i Danmark modtager en
dom for kriminalitet og følgelig udvises af Danmark, at FN-systemet har indvilget i
at tage de kriminelle flygtninge retur?
Svar:
1.
Adgangen til at modtage kvoteflygtninge følger af udlændingelovens § 8. Kvote-
flygtninge omfatter udlændinge, som kommer til Danmark som led i en aftale med
UNHCR eller lignende internationale aftale.
Det primære kriterium for udvælgelsen af kvoteflygtninge er, om udlændingen er
omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsflygtninge), eller § 7, stk. 2
(beskyttelsesstatus), eller må antages at opfylde grundprincipperne for at opnå
opholdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var
indrejst i Danmark som asylansøgere. Sidstnævnte gruppe er personer, der ved
indrejse i Danmark, opfylder grundprincipperne om f.eks. familiesammenføring
eller humanitær opholdstilladelse og ikke allerede er omfattet af udlændingelo-
vens § 7, stk. 1 eller 2 (konventionsflygtninge eller beskyttelsesstatus).
Ved udvælgelsen af kvoteflygtninge, skal der som subsidiært kriterium, medmin-
dre særlige grunde taler derimod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for at
slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder de sproglige forud-
sætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og
motivation (det såkaldte integrationspotentialekriterium, jf. udlændingelovens §
8, stk. 4).
24. marts 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 4057
1192143
Side
1/2