UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, aftaler, som regeringen har indgået med UNHCR modtagelse af kvoteflygtninge gennem FN-systemet, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. februar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 203 (alm. del) efter ønske fra Pernille Vermund (NB) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 203:

Vil ministeren redegøre for den eller de aftaler, som regeringen har indgået med

UNHCR, om at Danmark vil modtage kvoteflygtninge gennem FN-systemet? Rede-

gørelsen bedes omfatte alle øvrige kriterier, der er blevet aftalt eller fastsat for

udvælgelsen af de kvoteflygtninge, der skal have ophold i Danmark.

Svar:

Da ark har ikke oge aftale eller a de ord i g ed FN’s

Flygtningeorgani-

sation, UNHCR, der juridisk forpligter Danmark til at genbosætte kvoteflygtninge.

Den historiske baggrund for den danske genbosætningsordning er, at Danmark op

ge e 70’er e odtog større grupper af flygt i ge ed behov for ge bosæt-

ning. Foranlediget af en henvendelse fra De Forenede Nationers Højkommissær

for Flygtninge (UNHCR) traf regeringen i 1978 beslutning om at indføre en årlig

kvote for modtagelse af flygtninge til genbosætning i Danmark.

Siden 1979 har der således årligt været afsat et bestemt beløb på finansloven til

modtagelse af flygtninge til genbosætning.

Adgangen til at modtage kvoteflygtninge følger af udlændingelovens § 8. Kvote-

flygtninge omfatter udlændinge, som kommer til Danmark som led i en aftale med

UNHCR eller lignende internationale aftale.

Det primære kriterium for udvælgelsen af kvoteflygtninge er, om udlændingen er

omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsflygtninge), eller § 7, stk. 2

(beskyttelsesstatus), eller som må antages at opfylde grundprincipperne for at

opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmelser, såfremt de

var indrejst i Danmark som asylansøgere. Sidstnævnte gruppe er personer, der

ved indrejse i Danmark, opfylder grundprincipperne om f.eks. familiesammenfø-

24. marts 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 4056

1192116

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, aftaler, som regeringen har indgået med UNHCR modtagelse af kvoteflygtninge gennem FN-systemet, til udlændinge- og integrationsministeren

ring eller humanitær opholdstilladelse og ikke allerede er omfattet af udlændinge-

lovens § 7, stk. 1 eller 2 (konventionsflygtninge eller beskyttelsesstatus).

Ved udvælgelsen af kvoteflygtninge skal der som subsidiært kriterium, medmin-

dre særlige grunde taler derimod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for at

slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder de sproglige forud-

sætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og

motivation (det såkaldte integrationspotentialekriterium, jf. udlændingelovens §

8, stk. 4).

Udlændinge- og integrationsministeren bestemmer

–

sædvanligvis efter indstilling

fra Udlændingestyrelsen og i tæt dialog med UNHCR

–

den overordnede fordeling

af de udlændinge, der skal gives opholdstilladelse som kvoteflygtninge. Kvoten

fordeles sædvanligvis mellem 1) flygtninge fra geografiske områder, 2) flygtninge,

der risikerer umiddelbar tilbagesendelse til hjemlandet eller overgreb i opholds-

landet (hastesager, der tidligere har udgjort ca. 75-80 pladser årligt), og 3) flygt-

ninge med særlige behandlingskrævende sygdomme (Twenty or More-sager, der

tidligere har udgjort ca. 30 pladser årligt). I 2019 blev det besluttet alene at mod-

tage kvoteflygtninge med særlige behandlingskrævende sygdomme (Twenty og

More-sager).

Det bemærkes, at kriteriet om udlændingens mulighed for at få glæde af opholds-

tilladelsen ikke skal anvendes ved behandling af de særligt hastende sager vedrø-

rende flygtninge, der risikerer umiddelbar hjemsendelse til hjemlandet eller over-

greb i opholdslandet, eller personer med særlige behandlingskrævende sygdom-

me (Twenty or More-sager).

Kvoten har siden 1989 udgjort ca. 500 personer årligt. I 2005 blev der i forbin-

delse med en ændring af udlændingelovens § 8 indført en fleksibel 3-årig kvote på

1.500 pladser. Det betød, at der i det enkelte år inden for den 3-årige periode

kunne bruges færre eller flere pladser afhængigt af det konkrete behov.

I august 2016 besluttede den daværende regering at skubbe den resterende del af

den 3-årige kvote (2014-2016), til senere år. Danmark modtog herefter ikke kvote-

flygtninge frem til 2019, hvor det blev besluttet, at Danmark skulle modtage ca. 30

særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge (de såkaldte Twenty or More-

sager).

Den gældende kvoteordning, der blev indført i 2017, indebærer bl.a., at udlæn-

dinge- og integrationsministeren

–

på baggrund af en samlet afvejning af den so-

ciale og økonomiske kapacitet hertil

–

bestemmer antallet og den overordnede

fordeling af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændinge-

lovens § 8, stk. 1-3 (kvoteflygtninge), og genbosættes i Danmark.

Det forudsættes i lovforarbejderne, at udlændinge- og integrationsministeren i

almindelighed midt på året træffer beslutning om, at op til 500 udlændinge skal

genbosættes i Danmark i det pågældende år. Beslutningen kan udsættes til senere

Side

2/3

på året, hvis f.eks. indrejsetallet giver anledning hertil. Tallet kan overstige 500

udlændinge, hvis Danmark i en helt særlig situation i forbindelse med en interna-

tional aftale indgået med det formål at begrænse flygtningestrømmen til Danmark

og/eller Europa skal deltage i strategisk genbosætning af flygtninge fra bestemte

områder.

Mattias Tesfaye

Kenny Rasmussen

Side

3/3