Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2177003_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 184 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 184:
Vil ministeren redegøre for de norske og svenske erfaringer med at anvende civilt
og ikke politiuddannet personale til opgavevaretagelsen omkring asylmodtagelse
og udsendelse? Giver det en bedre opgavevaretagelse at sætte civile til opgaven,
og kan det aflæses i f.eks. mere effektive udsendelser mm?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet
bidrag fra udlændingemyndighederne i Norge og Sverige.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om udsendelsesområdet oplyse føl-
gende:
Sverige har oplyst, at Migrationsverket i 1999 overtog hovedansvaret for udsen-
delsesområdet fra det svenske politi. Et af formålene herved var at fremme den
værdige, frivillige hjemrejse. Migrationsverket har fortsat mulighed for at over-
drage sager til svensk politi.
For så vidt angår effektiviteten af opgavefordelingen, er det ikke muligt for Sverige
at udtale sig herom, da bl.a. sagskategorier og oprindelseslande, herunder samar-
bejde med oprindelseslande, har ændret sig over tid. Dog oplyses det, at Sverige
har et relativt højt antal udlændinge, som hjemrejser frivilligt hvert år. I perioden
fra 1999-2018 var 44 pct. af de samlede udsendelser således frivillige.
Norge har oplyst, at det operative udsendelsesarbejde er delt mellem politiet,
som har ansvaret for tvangsudsendelser og identitetsfastlæggelse, og Utlendings-
direktoratet, som har ansvaret for frivillige udsendelser (’assistert frivillig retur’).
Ansvaret for frivillige udsendelser blev overført til Utlendingsdirektoratet i 2010
efter at have været en politiopgave siden starten af 2002.
15. april 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 3913
1190001
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om ministeren vil redegøre for de norske og svenske erfaringer med at anvende civilt og ikke politiuddannet personale til opgavevaretagelsen omkring asylmodtagelse og udsendelse, til udlændinge- og integrationsministeren
Norge har ikke oplyst yderligere om effektiviteten af fordelingen af ansvaret på
udsendelsesområdet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om asylregistrering oplyse følgende:
De svenske myndigheder har oplyst, at det overordnede ansvar for modtagelse af
asylansøgere aldrig har været forankret hos politiet, mens det af svaret fra Norge
fremgår, at processen på ankomstcenteret inkluderer registrering hos politiet.
Ingen af landende har oplyst videre om deres erfaringer i forhold til asylregistre-
ring.
Det er aftalt mellem Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet,
at opgaven med asylregistrering overgår endeligt fra Justitsministeriets område
den 1. januar 2021. Opgaven forankres i Udlændingestyrelsen.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål UUI nr. 179 (alm.
del).
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
2/2