UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om ministeren vil redegøre for de norske og svenske erfaringer med at anvende civilt og ikke politiuddannet personale til opgavevaretagelsen omkring asylmodtagelse og udsendelse, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. februar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 179 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 179:

Hvordan vil man sikre, at udlændinge, der grænsefremstilles, bliver fremstillet

korrekt for hjemlandets myndigheder, hvis det ikke er det eskorterende politi,

som er sagsbehandlere på sagerne? Hvis funktionen som sagsbehandler adskilles

fra ledsagelsen ved grænsefremstillingen, vil den ledsagende ikke have den sam-

me indsigt i sagerne, og vil derfor vanskeligt kunne svare på de lokale myndighe-

ders spørgsmål. Først når disse spørgsmål er afklaret regnes udlændingen for en-

delig identificeret. Mener ministeren, at det vil være nødvendigt med dobbeltbe-

manding ved grænsefremstillinger med deltagelse af politi og sagsbehandler?

Svar:

Som følge af den kongelige resolution af 10. september 2019 om ændring i

forretningernes fordeling mellem ministrene blev det besluttet, at ressortansvaret

for bl.a. oplysning og afklaring af afgjorte asyl- og opholdssager, udlændinges fri-

villige udrejse samt behandling af sager, der ikke indebærer anvendelse af tvang

eller magtanvendelse, overføres fra justitsministeren til udlændinge- og integrati-

onsministeren.

Helt indledningsvist vil jeg gerne understrege, at ressortomlægningen ikke skal ses

som udtryk for, at politiets hidtidige opgavevaretagelse på udlændingeområdet

ikke har været god nok. Formålet med ressortomlægningen har heller ikke været

hverken at bruge flere eller færre ressourcer på udlændingeområdet.

Ved at samle så mange led i udlændingesagskæden som muligt

–

og dermed res-

sourcerne og fagkundskaben på udlændingeområdet

–

under ét ministerium har

det imidlertid været regeringens opfattelse, at det er muligt i højere grad at

strømline og styrke tilrettelæggelsen af arbejdet på bl.a. udsendelsesområdet.

Samtidig er det et væsentligt hensyn, at vi med overdragelsen kan sikre en bedre

prioritering af politiets ressourcer til kerneopgaven ved at lade udlændingemyn-

15. april 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 3893

1189871

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om ministeren vil redegøre for de norske og svenske erfaringer med at anvende civilt og ikke politiuddannet personale til opgavevaretagelsen omkring asylmodtagelse og udsendelse, til udlændinge- og integrationsministeren

digheder varetage en lang række opgaver, der ikke er forbundet med tvang eller

magtanvendelse. Det giver i min optik god mening.

Med det afsæt og for at sikre, at de nye opgaver på Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet vil blive varetaget bedst muligt, har jeg besluttet at oprette en ny

styrelse

–

Hjemrejsestyrelsen

–

der skal være ansvarlig for hjemsendelsesområ-

det. Det tror jeg vil bidrage til, at hjemsendelsesopgaven også fremadrettet vil

blive varetaget på en effektiv og kompetent måde, og jeg tror, det vil understøtte,

at flere udlændinge uden lovligt ophold rejser hjem. For det er regeringens erklæ-

rede mål.

Det betyder overordnet, at det fremover vil være Hjemrejsestyrelsen, der skal

tage de fornødne sagsskridt med henblik på at sikre, at personer uden lovligt op-

hold rejser hjem. Hjemrejsestyrelsen vil derfor være ansvarlig for en række for-

skelligartede opgaver i den forbindelse. Hjemrejsestyrelsen skal for eksempel

varetage sagsbehandling af udsendelsessager, sikre identifikation af udlændinge,

fremskaffe rejsedokumentation og i øvrigt sikre fremdrift i sagerne.

Det kan være udsendelsessager vedrørende afviste asylansøgere, udlændinge,

som er udvist administrativt eller ved dom som følge af kriminalitet, men også for

så vidt angår udlændinge, der er varetægtsfængslede eller frihedsberøvede efter

udlændingelovens §§ 35-36. Det svarer således til den samme sagsportefølje, som

politiet hidtil har haft ansvaret for. For så vidt angår varetægtsfængslede og fri-

hedsberøvede udlændinge, vil der dog være en snitflade til politiets opgavevare-

tagelse på udlændingeområdet, og der vil derfor være behov for et tæt samarbej-

de mellem udlændingemyndighederne og politiet.

Det bemærkes, at de øvrige opgaver, der med ressortdelingen overføres fra

Justitsministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet, herunder asylregi-

strering og såkaldte udlændingeekspeditioner (f.eks. modtagelse af ansøgninger

om pas og om forlængelse af opholdstilladelse), placeres i Udlændingestyrelsen.

Jeg er meget opmærksom på, at der i forbindelse med den konkrete overdra-

gelse af arbejdsopgaver fra politiet til udlændingemyndighederne er særlig fokus

på at sikre vidensdeling og dermed undgå videnstab. Udsendelsesopgaven er en

meget vigtig opgave og helt afgørende for at sikre legitimiteten i det samlede

asylsystem. Derfor skal opgaven ikke tabes på gulvet.

Det gælder også for så vidt angår grænsefremstillinger og fremstillinger på de

relevante hjemlandes repræsentationer. Det vil fremover være Hjemrejsestyrel-

sens ansvar at fremstille udlændingen for de udenlandske myndigheder og at få

udlændingens identitet fastlagt eller bekræftet.

I den forbindelse vil jeg dog gerne understrege, at udlændingemyndighederne

selvsagt har væsentlig viden, fagkundskab og kompetencer inden for udlændinge-

området. Dette er også tilfældet i forhold til en række af de opgaver, der overdra-

ges fra politiet i forbindelse med ressortoverdragelsen.

Side

2/3

Som eksempel kan nævnes, at det indgår som et væsentligt element i asylsagsbe-

handlingen at fastslå asylansøgeres identitet. Desuden deltager udlændingemyn-

dighederne i en række samarbejder på udsendelsesområdet, herunder for eksem-

pel et tværgående operationelt samarbejde med blandt andet Udenrigsministeri-

et, Justitsministeriet og Rigspolitiet, ligesom udlændingemyndighederne løbende

deltager ved eksempelvis udsendelsesrelaterede delegationsbesøg fra udenland-

ske myndigheder.

Jeg er derfor slet ikke i tvivl om, at udlændingemyndighederne kan varetage de

opgaver, der overdrages fra politiet.

Som det fremgår af den kongelige resolution af 10. september 2019 om ændring i

forretningernes fordeling mellem ministrene er det opgaver, der ikke indebærer

anvendelse af tvang eller magtanvendelse, som er overført fra justitsministeren til

udlændinge- og integrationsministeren.

Udlændingemyndighederne har ikke og vil ikke få beføjelser til at udøve tvang

eller magtanvendelse. Politiet vil derfor

–

på samme måde som tilfældet er i for-

hold til andre myndigheder

–

fremover skulle bistå udlændingemyndighederne i

forbindelse med varetagelse af opgaver, hvor der er behov for magt og tvangsind-

greb.

Det kan for eksempel være tilfældet, hvor der til brug for identifikation af udlæn-

dingen er behov for at tage dokumenter eller genstande i bevaring, eller hvor der

er behov for med magt at fremstille udlændingen for hjemlandets myndigheder.

Det kan endvidere være tilfældet, hvor der af forskellige årsager er behov for va-

retægtsfængsling eller frihedsberøvelse efter udlændingelovens §§ 35-36. Det er

selvsagt også tilfældet ved en ledsaget tvangsmæssig udsendelse, hvor udlændin-

gemyndighederne fremover vil have ansvaret for sagsbehandlingen, herunder

fremstillingen for hjemlandets myndigheder, mens politiet har ansvaret for sik-

kerheden og eventuel magtanvendelse. Politiet vil derfor fortsat spille en central

og vigtig rolle på udlændingeområdet.

Mattias Tesfaye

Louise Ersbøll Leimand

Side

3/3