Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Christiansborg
16. marts 2020
Svar på Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 176
(Alm. del) af 24. februar 2020 stillet efter ønske fra Andreas
Steenberg (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren som opfølgning på svar på UUI alm. del
–
spm. 116 af 6. februar
redegøre for følgende ift. de oplyste beløb:
Hvor stammer udgiften til på 155 mio. kr. til overførsler til danske statsborge-
res ægtefæller fra, alt den stund at disse ikke kan modtage ydelser, hvis de vil
opretholde deres opholdstilladelse?
Hvor stemmer tallet på 230 mio. kr. til udgifter til sundhed og uddannelse
fra?
Vil ministeren oplyse de ti største konkrete udgiftsposter, der indgår i opgø-
relsen af det kollektive forbrug på 275 mio. kr.?
Svar
Af svar på Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 116 af 6. februar
2020 fremgår det, at de 7.500 personer, som er blevet familiesammenført til dan-
ske ægtefæller i perioden 2013-18, har modtaget overførselsindkomster for i alt
154 mio. kr. i 2018. Dette dækker over, at de familiesammenførte til danske ægte-
fæller bl.a. har modtaget boligstøtte, børne- og ungeydelse og børnetilskud for 46
mio. kr. og SU for 58 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Disse ydelser kan familiesammenførte
modtage, uden at det har betydning for henholdsvis at få forlænget opholdstilla-
delsen eller opnå permanent opholdstilladelse.
De familiesammenførte har sammenlagt modtaget offentlige ydelser efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven mv. for 7 mio. kr. i 2018. Sådanne ydelser
kan have betydning for opholdstilladelsen, da der som udgangspunkt bl.a. stilles et
krav om selvforsørgelse i sager om ægtefællesammenføring. Kravet indebærer, at
ansøgeren og den herboende person ikke modtager sådan hjælp, i tiden indtil an-
søgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Modtager parret sådanne ydel-
ser, vil udlændingemyndighederne vurdere, om der er grundlag for at inddrage ud-
lændingens opholdstilladelse. I visse tilfælde stilles kravet om selvforsørgelse ikke.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om ministeren vil redegøre for udgiftsposter, som opfølgning på UUI alm. del - svar på spm. 116 af 6/2-20, til finansministeren
Side 2 af 4
Det gælder, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, ta-
ler derimod. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor ægtefællerne ikke kan henvises til
at udøve familielivet i et andet land, eller hvis det på grund af alvorlig sygdom eller
alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende per-
son til at tage ophold i et andet land, eller i tilfælde, hvor den herboende person
har samvær af et vist omfang med mindreårige særbørn, der er bosiddende her i
landet.
Herudover skal det nævnes, at der er usikkerhed forbundet med det registergrund-
lag, der danner grundlag for opgørelsen af personers opholdsgrundlag. Indvan-
dringer, som det datamæssigt ikke er muligt at knytte en opholdstilladelse til, op-
træder i registergrundlaget med en opholdsgrundlagskode som Danmarks Statistik
har skønnet (imputeret). Der kan således være personer, som står registreret som
familiesammenført, men som faktisk har et andet opholdsgrundlag. Knap 3 pct. af
de familiesammenførte til danske ægtefæller har en opholdsgrundlagskode, som er
skønnet.
Tabel 1
Dekomponering af indkomstoverførsler til familiesammenførte til danske ægtefæller, 2018
Mio. kr.
Overførsler, i alt.
154
Heraf ydelser som ikke har betydning for opholdstilladelsen
- SU
- Boligstøtte, børne- og ungeydelse og børnetilskud
- Dagpenge og uddannelsesgodtgørelse
- Syge- og barselsdagpenge
- Grøn check
- Folke- og førtidspension
147
58
46
19
16
6
1
Heraf ydelser som kan have betydning for opholdstilladelsen
- Aktiverings- og revalideringsydelse, integrationsydelse, ledighedsydelse, flekslønstilskud mv.
1)
- Kontanthjælp
7
4
3
1)
Indeholder desuden uddannelsesydelse/ arbejdsmarkedsydelse til ledige og ressourceforløbsydelse.
Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 1 mio. kr., hvorfor der er afvigelser fra summen.
Kilde: Egne beregninger på basis af registre fra Danmarks Statistik.
De 7.500 familiesammenførte til danske ægtefæller er opgjort på baggrund af regi-
sterdata for hele befolkningen frem til og med 2018. Tilsvarende er de familiesam-
menførte til danske ægtefællers bidrag i form af indkomstskatter og træk på ind-
komstoverførsler opgjort på baggrund af registerdata for 2018. På sundheds- og
uddannelsesområdet er udgiftstrækket opgjort på baggrund af en
stikprøve af befolk-
ningen
frem til og med
2016.
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om ministeren vil redegøre for udgiftsposter, som opfølgning på UUI alm. del - svar på spm. 116 af 6/2-20, til finansministeren
Side 3 af 4
Derfor er de gennemsnitlige udgifter til sundhed og uddannelse opgjort pr.
familiesammenført til en dansk ægtefælle i perioden 2013 til 2016. Disse
gennemsnit er fremskrevet fra 2016 til 2018 med lønudviklingen og anvendt som
skøn for virkningen for de familiesammenførte i 2018. Udgifterne til sundhed og
uddannelse på 230 mio. kr. kommer således fra et skøn over udgifterne til
sundhed og uddannelse for en stikprøve af de personer, der er blevet
familiesammenført til danske ægtefæller i perioden 2013-2016. Det kollektive
forbrug er som udgangspunkt ikke knyttet til den enkelte, og der findes derfor
ikke registeroplysninger om den enkeltes træk herpå. Derfor er udgifterne til
kollektivt offentligt forbrug fordelt ligeligt ud på befolkningen på baggrund af den
andel af året, personen har boet i landet, som i Finansministeriets beregninger af
nettobidraget til de offentlige finanser.
1
Ligesom udgifterne til sundhed og uddannelse er trækket på det kollektive
offentlige forbrug baseret på opgørelsen af personers nettobidrag til de offentlige
finanser. Således er trækket på det kollektive offentlige forbrug på samme vis som
udgifterne til sundhed og uddannelse regnet som et gennemsnit for en stikprøve
af de personer, som er blevet familiesammenført til danske ægtefæller i perioden
2013-2016. Dette gennemsnit er fremskrevet fra 2016 til 2018 med lønudviklingen
og anvendt som skøn for virkningen for de familiesammenførte i 2018.
Det kollektive offentlige forbrug dækker bl.a. over udgifter til generelle offentlige
tjenester (fx udgifter til offentlig administration), økonomiske anliggender (såsom
aktiviteter inden for transport og kommunikation) og forsvar. Rangeret efter
størrelse fremgår det, at de største poster i det kollektive offentlige forbrug bl.a. er
generelle offentlige tjenester og økonomiske anliggender,
jf. tabel 2.
Da det
kollektive offentlige forbrug som nævnt er fordelt ligeligt ud på befolkningen, vil
rangeringen af underposterne i tabel 2 være den samme for de
familiesammenførte til danske ægtefæller.
1
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser (2017), Finansministeriet
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om ministeren vil redegøre for udgiftsposter, som opfølgning på UUI alm. del - svar på spm. 116 af 6/2-20, til finansministeren
Side 4 af 4
Tabel 2
Kollektivt offentligt forbrug opdelt på underposter, mia. kr. 2018
Mia. kr.
Kollektivt offentligt forbrug
Heraf
- Generelle offentlige tjenester
- Økonomiske anliggender
- Forsvar
- Offentlig orden og sikkerhed
- Fritid, kultur og religion
- Social beskyttelse
- Sundhedsvæsen
- Miljøbeskyttelse
- Undervisning
- Boliger og offentlige faciliteter
44
30
25
19
10
10
9
6
2
2
158
Kilde: Danmarks Statistik, tabel OFF24.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister