Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2157039_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 146 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mor-
ten Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 146:
Vil ministeren redegøre for, om støtte efter repatrieringsloven kan finde sted i
tilfælde, hvor en herboende udlænding mister sin opholdstilladelse, eksempelvis
fordi myndighederne vurderer, at vedkommende ikke længere har et beskyttel-
sesbehov i Danmark?
Svar:
Det fremgår af repatrieringsloven, at en udlænding, som er omfattet af målgrup-
pen for repatrieringsordningen, og hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget
eller inddraget, bl.a. fordi forholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan
måde, at vedkommende ikke længere risikerer forfølgelse, er omfattet indtil udlø-
bet af den fastsatte udrejsefrist. Det betyder, at hvis den pågældende søger om
hjælp efter repatrieringsloven inden udløbet af udrejsefristen, er han eller hun
omfattet af repatrieringsloven.
Påklages Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholds-
tilladelse eller inddragelse til Udlændingenævnet inden for udrejsefristen, har
klagen opsættende virkning. En afgørelse om nægtelse af forlængelse eller ind-
dragelse af en opholdstilladelse, der er meddelt som asyl, anses automatisk for
påklaget til Flygtningenævnet. Det vil sige, at den pågældende person fortsat har
lovligt ophold i Danmark, og at vedkommende fortsat er omfattet af repatrierings-
loven, indtil Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet eventuelt stadfæster
afgørelsen og indtil udløbet af en ny fastsat udrejsefrist.
Bestemmelsen er indført ved lov nr. 1153 af 19. december 2003 om ændring af
repatrieringsloven. Det fremgår af forarbejderne til denne lov bl.a., at:
"En udvidelse af perioden, i hvilken udlændingen kan søge repatrieringsstøt-
te, vil øge incitamentet til at rejse frivilligt tilbage til hjemlandet, hvorved en
række udsendelsesproblemer og medfølgende omkostninger for det danske
28. februar 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 2668
1168435
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 149: MFU spm. om ministeren vil overveje at præcisere loven om repatrieringsstøtte, så der ikke kan ydes støtte efter loven fra det selvsamme øjeblik, en myndighed har truffet beslutning om, at en opholdstilladelse er bortfaldet, til udlændinge- og integrationsministeren
samfund undgås. Mange udlændinge overvejer således ikke repatriering, før
de har opbrugt alle muligheder for at bevare deres opholdstilladelse. Det
undgås ligeledes, at udlændinge, som ønsker at repatriere, påklager alene
for fortsat at kunne modtage repatrieringsstøtte.
Det foreslås derfor, at repatrieringsloven ændres, således at udlændinge,
som har haft opholdstilladelse, forbliver omfattet af repatrieringsloven, ind-
til udløbet af udrejsefristen."
Formålet er således at øge incitamentet til at rejse frivilligt tilbage til hjemlandet.
Det har ikke betydning for vurderingen af, hvorvidt der er tale om
frivillig
repatrie-
ring efter repatrieringslovens definition heraf, at den pågældende udlænding hel-
lere
såfremt det var muligt
ville være blevet i Danmark.
Personer, hvis opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages som følge af
bl.a., at vedkommende undlader at overholde betingelserne, der er fastsat for
opholdstilladelsen mv., er derimod
ikke
omfattet af repatrieringsloven. Tilsvaren-
de gælder for personer, hvis opholdstilladelse er bortfaldet, fordi vedkommende
har opgivet sin bopæl i Danmark og lignende, samt personer, hvis opholdstilladel-
se er bortfaldet på grund af en dom, kendelse eller beslutning, hvorved den på-
gældende udvises.
Jeg er grundlæggende af den opfattelse, at repatrieringsordningen er en rigtig god
ordning, som mange borgere har haft stor glæde af.
Som det fremgår, har de personer, hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget
eller inddraget, fortsat lovligt ophold i Danmark, indtil Udlændingenævnet eller
Flygtningenævnet eventuelt stadfæster afgørelsen og indtil udløbet af en ny fast-
sat udrejsefrist.
Jeg har ingen planer om at ændre repatrieringsordningen således, at der ikke kan
ydes støtte fra det øjeblik, en myndighed har truffet beslutning om, at en op-
holdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages.
Jeg vil samtidig gerne understrege, at det er vigtigt for regeringen, at vi har en
velfungerende repatrieringsordning. Jeg vil derfor, som jeg også har nævnt ved
min besvarelse af 2. august 2019 af UUI spørgsmål nr. 79 (alm. del), tage initiativ
til at iværksætte en evaluering af de seneste ændringer af repatrieringsloven, når
den har virket et stykke tid.
Mattias Tesfaye
/
Katrine Bang Nielsen
Side
2/2