UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om støtte efter repatrieringsloven kan finde sted i tilfælde, hvor en herboende udlænding mister sin opholdstilladelse, eksempelvis fordi myndighederne vurderer, at vedkommende ikke længere har et beskyttelsesbehov i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. februar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 146 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mor-

ten Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed

besvares.

Spørgsmål nr. 146:

Vil ministeren redegøre for, om støtte efter repatrieringsloven kan finde sted i

tilfælde, hvor en herboende udlænding mister sin opholdstilladelse, eksempelvis

fordi myndighederne vurderer, at vedkommende ikke længere har et beskyttel-

sesbehov i Danmark?

Svar:

Det fremgår af repatrieringsloven, at en udlænding, som er omfattet af målgrup-

pen for repatrieringsordningen, og hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget

eller inddraget, bl.a. fordi forholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan

måde, at vedkommende ikke længere risikerer forfølgelse, er omfattet indtil udlø-

bet af den fastsatte udrejsefrist. Det betyder, at hvis den pågældende søger om

hjælp efter repatrieringsloven inden udløbet af udrejsefristen, er han eller hun

omfattet af repatrieringsloven.

Påklages Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholds-

tilladelse eller inddragelse til Udlændingenævnet inden for udrejsefristen, har

klagen opsættende virkning. En afgørelse om nægtelse af forlængelse eller ind-

dragelse af en opholdstilladelse, der er meddelt som asyl, anses automatisk for

påklaget til Flygtningenævnet. Det vil sige, at den pågældende person fortsat har

lovligt ophold i Danmark, og at vedkommende fortsat er omfattet af repatrierings-

loven, indtil Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet eventuelt stadfæster

afgørelsen og indtil udløbet af en ny fastsat udrejsefrist.

Bestemmelsen er indført ved lov nr. 1153 af 19. december 2003 om ændring af

repatrieringsloven. Det fremgår af forarbejderne til denne lov bl.a., at:

"En udvidelse af perioden, i hvilken udlændingen kan søge repatrieringsstøt-

te, vil øge incitamentet til at rejse frivilligt tilbage til hjemlandet, hvorved en

række udsendelsesproblemer og medfølgende omkostninger for det danske

28. februar 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 2668

1168435

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om støtte efter repatrieringsloven kan finde sted i tilfælde, hvor en herboende udlænding mister sin opholdstilladelse, eksempelvis fordi myndighederne vurderer, at vedkommende ikke længere har et beskyttelsesbehov i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren

samfund undgås. Mange udlændinge overvejer således ikke repatriering, før

de har opbrugt alle muligheder for at bevare deres opholdstilladelse. Det

undgås ligeledes, at udlændinge, som ønsker at repatriere, påklager alene

for fortsat at kunne modtage repatrieringsstøtte.

Det foreslås derfor, at repatrieringsloven ændres, således at udlændinge,

som har haft opholdstilladelse, forbliver omfattet af repatrieringsloven, ind-

til udløbet af udrejsefristen."

Formålet er således at øge incitamentet til at rejse frivilligt tilbage til hjemlandet.

Det har ikke betydning for vurderingen af, hvorvidt der er tale om

frivillig

repatrie-

ring efter repatrieringslovens definition heraf, at den pågældende udlænding hel-

lere

–

såfremt det var muligt

–

ville være blevet i Danmark.

Personer, hvis opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages som følge af

bl.a., at vedkommende undlader at overholde betingelserne, der er fastsat for

opholdstilladelsen mv., er derimod

ikke

omfattet af repatrieringsloven. Tilsvaren-

de gælder for personer, hvis opholdstilladelse er bortfaldet, fordi vedkommende

har opgivet sin bopæl i Danmark og lignende, samt personer, hvis opholdstilladel-

se er bortfaldet på grund af en dom, kendelse eller beslutning, hvorved den på-

gældende udvises.

Jeg er grundlæggende af den opfattelse, at repatrieringsordningen er en rigtig god

ordning, som mange borgere har haft stor glæde af.

Som det fremgår, har de personer, hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget

eller inddraget, fortsat lovligt ophold i Danmark, indtil Udlændingenævnet eller

Flygtningenævnet eventuelt stadfæster afgørelsen og indtil udløbet af en ny fast-

sat udrejsefrist.

Jeg har ingen planer om at ændre repatrieringsordningen således, at der ikke kan

ydes støtte fra det øjeblik, en myndighed har truffet beslutning om, at en op-

holdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages.

Jeg vil samtidig gerne understrege, at det er vigtigt for regeringen, at vi har en

velfungerende repatrieringsordning. Jeg vil derfor, som jeg også har nævnt ved

min besvarelse af 2. august 2019 af UUI spørgsmål nr. 79 (alm. del), tage initiativ

til at iværksætte en evaluering af de seneste ændringer af repatrieringsloven, når

den har virket et stykke tid.

Mattias Tesfaye

Katrine Bang Nielsen

Side

2/2