UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 6/2-20 om udvælgelsen af kvoteflygtninge, jf. UUI alm. del - samrådsspm. I, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspørgsmål nr. I

Hvornår:

6. februar 2020

DET TALTE ORD GÆLDER

16. januar 2020

Sags nr.

Akt-id

2020 - 981

1139358

Spørgsmål:

Vil ministeren oplyse, hvilke overvejelser ministeren gør

sig i forhold til udvælgelse af de kommende 500 kvote-

flygtninge, og hvordan ministeren vil imødegå de store

integrationsproblemer i Danmark, som fortolkningen af

Islam er med til at skabe, og som må formodes kun at

blive større, når regeringen i den kommende tid iværk-

sætter modtagelsen af kvoteflygtninge til Danmark?

Svar

[Indledning

–

regeringens politik]

Tak for spørgsmålet.

Jeg synes, at det er et relevant spørgsmål, og jeg er enig

med spørgeren i, at vi skal passe på ikke at miste sam-

menhængskraften i vores samfund.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 6/2-20 om udvælgelsen af kvoteflygtninge, jf. UUI alm. del - samrådsspm. I, til udlændinge- og integrationsministeren

Vi skal ikke tage imod kvoteflygtninge, hvis vi ikke har

den økonomiske og sociale kapacitet til det.

Samtidig skal vi også sikre, at hvis vi tager imod kvote-

flygtninge, så skal det som udgangspunkt være personer,

der har mulighed for at finde sig til rette i det danske

samfund, så længe behovet for beskyttelse fortsat er til

stede.

Som jeg også har nævnt flere gange, så er det regerin-

gens holdning, at det nuværende asylsystem har slået

fejl. Det tvinger flygtninge ud på en farefuld færd mod

Europa, som en industri af menneskesmuglere tjener mil-

liarder på. Samtidigt bruger vi enorme ressourcer på mi-

granter, der har betalt store beløb til menneskesmuglere,

men ikke har krav på beskyttelse.

Vores hovedfokus bør i stedet være at sikre tilstrækkelig

hjælp til de flygtninge og fordrevne, der opholder sig tæt

på konflikterne. Det er trods alt dér, flertallet opholder

sig. Og det er ofte også de udlændinge, der har størst be-

hov for hjælp.

Regeringen ønsker at føre en udlændingepolitik, hvor vi i

højere grad selv kan styre, hvor mange udlændinge der

kommer til Danmark, samtidig med at vi ønsker at hjæl-

pe flere og bedre i flygtningenes nærområder.

Som en del af denne politik støtter regeringen derfor og-

så kontrolleret genbosætning gennem FN. I en optimal

situation ville det alene være på denne måde, at flygtnin-

ge kunne genbosættes i Danmark og Europa.

Og regeringen ønsker derfor også så vidt muligt at gøre

op med spontane asylansøgere.

Derfor er vi som led i regeringens arbejde for et mere ret-

færdigt og humant asylsystem i øjeblikket ved at under-

søge muligheden for at etablere modtagecentre uden for

Europa, hvor spontane asylansøgere, der søger om asyl i

Danmark, skal have behandlet deres asylsag.

Tanken er, at udlændinge, der fremover kommer til

Danmark og søger om asyl, vil kunne blive sendt til et

modtagecenter uden for Europa, hvor deres asylsag vil

blive behandlet.

Ind til det sker, er det regeringens holdning, at vi inden

for rammerne af kvoteflygtningeordningen skal hjælpe

de svageste flygtninge, der ikke selv kan, men alt andet

lige har mest brug for beskyttelse

–

så længe vi bevarer

den rette balance mellem antallet af flygtninge, som

Danmark samlet modtager, og kommunernes og samfun-

dets evne til at integrere de pågældende.

Det er også regeringens vurdering, at det aktuelt lave ni-

veau for meddelte opholdstilladelser til flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge alt andet lige betyder,

at modtagelse af kvoteflygtninge kan genoptages. I den

forbindelse vil vi have særlig fokus på kvinder og børn.

Derfor besluttede vi allerede i august 2019, at Danmark

for 2019 skulle modtage en mindre gruppe på i alt ca. 30

særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge. Vi har i

den forbindelse i dialogen med FN’s Flygtningehøj-

kommissariat, UNCHR, haft et særligt fokus på at bistå i

forhold til syriske kvinder og deres eventuelle nære fami-

liemedlemmer, som er flygtet over grænsen til Tyrkiet.

Udlændingestyrelsen er fortsat i dialog med UNHCR om

modtagelsen af denne gruppe behandlingskrævende kvo-

teflygtninge.

[Modtagelse af kvoteflygtninge i 2020]

Inden jeg siger noget i forhold til modtagelse af kvote-

flygtninge for 2020, vil jeg gerne kort redegøre for den

gældende kvoteordning.

Folketinget vedtog en ny kvoteordning i december 2017.

Med den nye ordning er det op til den til enhver siddende

udlændinge- og integrationsminister at fastsætte antallet

af kvoteflygtninge, der hvert år skal genbosættes i Dan-

mark.

Beslutningen træffes på baggrund af en samlet afvejning

af den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet, som

det hedder i forarbejderne. Det har i den forbindelse bl.a.

betydning, hvor mange udlændinge, der er kommet til

Danmark i de seneste år, og hvordan de udlændinge, der

allerede befinder sig i Danmark, er integrerede.

Den nye kvoteordning er således mere fleksibel end den

tidligere.

Beslutningen om, hvor mange kvoteflygtninge der skal

genbosættes i Danmark, træffes i almindelighed midt på

året, men kan dog udsættes til senere på året, hvis f.eks.

indrejsetallet giver anledning hertil.

Forarbejderne giver rum for, at den til enhver tid sidden-

de udlændinge- og integrationsminister kan beslutte, at

op til 500 kvoteflygtninge årligt skal genbosættes i Dan-

mark.

Det årlige antal kvoteflygtninge vil dog kunne overstige

500 personer, hvis Danmark i en helt særlig situation i

forbindelse med en international aftale indgået med det

formål at begrænse flygtningestrømmen til Danmark el-

ler Europa skal deltage i strategisk genbosætning af

flygtninge fra bestemte områder.

I forbindelse med beslutningen om antallet af kvoteflygt-

ninge, der skal genbosættes i Danmark, vil der samtidig

skulle tages stilling til fordelingen af kvoteflygtninge,

herunder hvor mange af den samlede gruppe af kvote-

flygtninge, der skal genbosættes fra den særlige gruppe

af flygtninge med særlige behandlingskrævende syg-

domme [de såkaldte Twenty or more-sager] samt fra

gruppen af flygtninge, der risikerer umiddelbar tilbage-

sendelse til hjemlandet eller overgreb [hastesager].

Som nævnt træffes beslutningen om, hvor mange kvote-

flygtninge der skal genbosættes i Danmark, i almindelig-

hed midt på året. Der er derfor endnu ikke truffet nogen

beslutning, om der skal modtages kvoteflygtninge i 2020,

og i givet fald hvor mange.

Og derfor er vi også på et tidspunkt i processen, hvor det

er for tidligt at lægge sig fast på, hvilke meget konkrete

overvejelser der gør sig gældende for den konkrete ud-

vælgelse af de kvoteflygtninge, som Danmark skal mod-

tage for 2020.

[Kriterierne for udvælgelsen af kvoteflygtninge]

Når det er sagt, er det klart, at jeg har gjort mig nogle

overordnede overvejelser i forhold til selve udvælgelsen

af kvoteflygtninge.

Der er mange forhold, der vil kunne spille ind i forhold

til udvælgelsen af kvoteflygtninge.

Fordelingen af kvoteflygtninge er hidtil sket på baggrund

af UNHCR’s årlige prioriteter på området og i øvrigt i

tæt dialog med UNHCR.

I 2019 tilkendegav vi som nævnt over for UNHCR, at

Danmark ved udvælgelsen af de ca. 30 kvoteflygtninge

så vidt muligt ønskede at bistå med genbosætning af be-

handlingskrævende syriske flygtningekvinder og deres

nære familier, som er flygtet fra Syrien.

Jeg mener på samme måde, det kunne overvejes om de

destinationer vi vælger at modtage kvoteflygtninge fra,

kunne samtænkes med de tiltag, som i øjeblikket tages på

EU-niveau for at håndtere migrationssituationen. Andre

udenrigspolitiske tiltag på genbosætningsområdet vil og-

så kunne indgå i en sådan beslutning.

Modtagelse af kvoteflygtninge vil derved kunne indgå

som et mere taktisk element i vores internationale sam-

arbejde. Sådan at genbosætningen af kvoteflygtninge og-

så samlet set understøtter mere retfærdighed i asylsyste-

met.

[Særligt om religiøs overbevisning som kriterium]

Spørgeren har særligt spurgt ind til, hvordan jeg som mi-

nister vil imødegå de store integrationsproblemer, som

fortolkningen af Islam er med til at skabe, og som

–

iføl-

ge spørgeren

–

må formodes at blive større, når regerin-

gen igen vil begynde at modtage kvoteflygtninge.

Jeg vil gerne slå fast, at beslutningen om, hvorvidt Dan-

mark skal modtage kvoteflygtninge, efter lovforarbejder-

ne skal træffes på baggrund af en samlet afvejning af den

sociale og økonomiske kapacitet i Danmark.

Det handler selvfølgelig om tilstrømningen til landet,

men også om, hvordan de udlændinge, der allerede be-

finder sig i landet, rent faktisk klarer sig.

Der skal helt enkelt være den rette balance mellem antal-

let af flygtninge, som Danmark samlet modtager, og

kommunernes evne til at integrere de pågældende. Hvis

det ikke er tilfældet, får det naturligvis betydning, når der

skal træffes beslutning til sommer.

Vores evne til at integrere de udlændinge, der opholder

sig i Danmark, har derfor betydning for, om vi skal mod-

tage kvoteflygtninge eller ikke.

Den enkelte kvoteflygtnings evne til og motivation for at

blive integreret i samfundet har også betydning ved ud-

vælgelsen.

Ved udvælgelsen af kvoteflygtninge skal der som et sub-

sidiært kriterium

–

med mindre særlige grunde taler der-

imod

–

lægges vægt på udlændingens mulighed for at slå

rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herun-

der de sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, ar-

bejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motiva-

tion

–

det såkaldte integrationspotentialekriterium.

Formålet med at vurdere potentialet for integration er

bl.a. at sikre, at der ved udvælgelsen af kvoteflygtninge i

tilstrækkeligt omfang bliver lagt vægt på udlændingens

mulighed for at forbedre sin livssituation ved at blive

genbosat i Danmark.

Eller

–

med ordvalget i integrationslovens formålsbe-

stemmelse

–

kan genbosætning normalt kun blive vel-

lykket, hvis den pågældende har vilje og evne til at blive

et selvforsørgende og ydende medlem af det danske sam-

fund på lige fod med samfundets øvrige borgere.

Potentialet for integration ændrer imidlertid ikke på, at

det primære kriterium for udvælgelse af kvoteflygtninge

naturligvis er, om den pågældende har behov for beskyt-

telse her i landet.

Efter den nuværende ordning er det desuden sådan, at

integrationspotentialekriteriet ikke skal anvendes ved be-

handling af de særligt hastende sager vedrørende flygt-

ninge, der risikerer umiddelbar hjemsendelse til hjem-

landet eller overgreb i opholdslandet, eller personer med

særlige behandlingskrævende sygdomme.

Helt generelt gælder det, at udvælgelse af kvoteflygtnin-

ge skal ske på baggrund af kriterier, der er fastsat i over-

ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Det indebærer bl.a., at kriterierne ikke må være i strid

med diskriminationsforbuddet.

Det følger af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen

vedrørende diskriminationsforbuddet, at forskelsbehand-

ling på baggrund af religiøs overbevisning kræver meget

tungtvejende grunde for at kunne anses for retfærdig-

gjort. Der vurderes ikke umiddelbart at være sådanne

tungtvejende grunde, som vil kunne begrunde forskels-

behandling af kvoteflygtninge på baggrund af religiøs

overbevisning.

Derimod mener jeg ikke, at der er noget til hinder for, at

der ved beslutningen om, hvilke destinationer vi vælger

at modtage kvoteflygtninge fra, bliver lagt fokus på be-

stemte geografiske områder, hvor Danmark i øvrigt er

engageret med et udviklingssigte.

Der kan også lægges vægt på geografiske områder, hvor

Danmark har oparbejdet særlige kompetencer eller erfa-

ringer, eller hvorfra Danmark tidligere har hentet kvote-

flygtninge mv. Og der kan også lægges en vis vægt på

kommunernes erfaringer med integration af flygtninge.

[Afslutning]

Afslutningsvist vil jeg derfor gentage, at der er

–

og efter

min opfattelse også

skal

være

–

forskellige saglige og in-

tegrationsrelevante hensyn, som kan indgå. Vi skal hjæl-

pe folk, der har brug for beskyttelse. Og det skal ske på

en måde, hvor vi ikke samtidig ødelægger vores eget

samfund.

Tak for ordet.