UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 6/2-20 om nye ansøgninger om asyl fra afviste asylansøgere, jf. UUI alm. del - samrådsspm. J, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspørgsmål J (UUI

–

alm. del)

6. februar 2020

Hvornår:

16. januar 2020

DET TALTE ORD GÆLDER

Sags nr.

Akt-id

2020 - 991

1139699

Tekst:

Hvad agter ministeren at gøre for at forhindre, at afviste

asylansøgere går under jorden i en periode for efterføl-

gende at kunne ansøge om asyl på ny (jf. f.eks. »Afviste

asylansøgere går under jorden for at søge asyl igen«, Po-

litiken, den 21. december 2019)?

[Indledning]

Tak for spørgsmålet.

Lad mig starte med at sige, at jeg til fulde forstår, og og-

så deler spørgerens frustration over, at visse afviste asyl-

ansøgere omgår asylreglerne og rejser videre efter for-

godtbefindende for at søge om asyl på ny i et andet land,

efter de har fået et endeligt afslag på asyl i Danmark.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 6/2-20 om nye ansøgninger om asyl fra afviste asylansøgere, jf. UUI alm. del - samrådsspm. J, til udlændinge- og integrationsministeren

Det er helt uacceptabelt, og det har aldrig været menin-

gen med asylreglerne. Det er jo også netop én af grunde-

ne til, at Danmark er med i Dublin-samarbejdet.

Baggrunden for Dublin-forordningen er lige præcis at

undgå asylshopping, og sikre, at en asylansøger alene får

sin ansøgning om asyl behandlet i en medlemsstat.

Hvis den pågældende efter endeligt afslag på asyl rejser

videre til en anden medlemsstat, i stedet for at rejse

hjem, så træder reglerne i Dublin-forordningen i kraft. I

et sådant tilfælde skal den pågældende i stedet overføres

til den ansvarlige medlemsstat med henblik på udsendel-

se til hjemlandet.

Vi har i Europa et tæt samarbejde knyttet op på Dublin-

forordningen. Det ligger i hele grundtanken bag forord-

ningen, at det selvsagt ikke er meningen, at en asylansø-

ger skal have mulighed for at få behandlet sin asylansøg-

ning i to forskellige medlemsstater.

Det er derfor vigtigt, at vi samarbejder med de andre

medlemsstater, således at vi sikrer en effektiv asylsags-

behandling i Europa,og hjælper hinanden med at undgå

asylshopping.

Lad mig i den forbindelse understrege, at hvis ikke vi

havde Dublin-forordningen, så stod det i princippet den

enkelte asylansøger frit for at rejse rundt i Europa og få

sin asylansøgning behandlet i flere lande, uden at vi hav-

de de rette værktøjer og det praktiske samarbejde til at

imødegå dette.

Det er også derfor, at Danmark fortsat er en del af dette

samarbejde

–

også selvom Dublin-forordningen ikke al-

tid fungerer fuldstændig efter hensigten.

Jeg håber derfor også, at et bredt flertal i Folketinget

fortsat anerkender vigtigheden af dette samarbejde.

[18-månedersreglen i Dublin-forordningen]

Når jeg siger, at Dublin-forordningen ikke altid fungerer,

så skyldes det bl.a., at den på nuværende tidspunkt inde-

holder en regel, som afviste asylansøgere kan misbruge

til at omgå formålet med selve forordningen og få en

asylansøgning behandlet i flere medlemsstater.

Det skyldes, at man i Dublinforordningen har fastsat en

frist på 18 måneder til at overføre en asylansøger til det

ansvarlige land, hvis asylansøgeren er forsvundet.

Det mener jeg er helt forkert, når vi ser på virkningen af

denne fristregel.

Reglen er indført i den bedste mening: Nemlig af hensyn

til det land, der skal modtage asylansøgeren, så der ikke

går flere år, inden den faktiske overførsel finder sted.

Det betyder dog samtidig, at hvis en afvist asylansøger

formår at gemme sig for myndighederne i 18 måneder

eller mere, så kan vedkommende derefter få behandlet

sin ansøgning om asyl på ny i en anden medlemsstat.

Efter min opfattelse er det scenarie ikke hensigten med

Dublinforordningen. Det skal ikke være en mulighed at

omgå reglerne på den måde

–

og derved

så at sige ”vente

sig” til et nyt skud i bøssen.

Hvad kan vi så gøre ved det?

Vi kan først og fremmest arbejde for at ændre denne re-

gel i Dublinforordningen.

Jeg kan i den forbindelse med tilfredshed konstatere, at

hele bestemmelsen om tidsfrister for overførsler er fjer-

net i EU-Kommissionens seneste udkast til en ny udgave

af Dublinforordningen.

Der vil således, hvis forslaget bliver vedtaget, ikke læn-

gere være nogen 18-månedersfrist for overførsel i for-

ordningen. Det vil indebære, at selvom en asylansøger er

forsvundet, vil overførsel til den ansvarlige medlemsstat

stadig kunne lade sig gøre, uanset hvor længe den på-

gældende har været forsvundet.

Det støtter vi fuldt ud fra dansk side.

Desværre er forhandlingerne om en omarbejdning af

Dublin-forordningen stadig ikke tæt på at finde sin af-

slutning.

Vi afventer på nuværende tidspunkt den nye EU-

Kommissions asyl- og migrationsudspil, som forventes

præsenteret i løbet af foråret.

Imens vi venter, gør vi, hvad vi kan for at påvirke Kom-

missionen og de andre medlemsstater i den retning på

migrationsområdet, som vi mener, vil være bedst, ikke

bare for Danmark, men for EU som helhed. Det gør vi

ved til stadighed at argumentere for de danske positioner

til møder på EU-niveau og til bilaterale møder på teknisk

niveau.

[Nyt asylsystem som mulig løsningsmodel]

Regeringen er som bekendt endnu mere ambitiøs, når det

gælder løsningsmodeller på asylområdet. Og derfor ar-

bejder vi hårdt på at få indført et retfærdigt og humant

asylsystem.

Hvis vi omlægger den måde, vi i dag har indrettet vores

asylsystem på, så kan vi efter min opfattelse minimere og

muligvis undgå problemstillinger som denne og flere an-

dre.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på flere forskellige

spor, der skal være med til at løse nogle af de udfordrin-

ger, det europæiske asylsystem står overfor.

Problemstillingen, som dette samråd omhandler, illustre-

rer netop, at der er et grundlæggende strukturelt problem

med vores asylsystem i Europa, som vi er nødt til at løse.

Det nuværende system ansporer en stor gruppe af mi-

granter til at komme til Europa, selvom de ikke har krav

på beskyttelse og dermed asyl. Min vurdering er, at de i

mange tilfælde tiltrækkes af de velfærdssystemer, som

der er i en del europæiske lande.

Problemstillingen viser også, at migranter uden et behov

for beskyttelse i mange tilfælde får mulighed for at op-

holde sig i EU i årevis og rejse rundt og søge lykken i

forskellige EU-lande, fordi de kan søge asyl gentagne

gange.

Og selvom de får afslag på asyl, har vi store problemer

med at sende mange af dem tilbage til deres hjemlande.

Det mener jeg er en af de største udfordringer på udlæn-

dingeområdet.

De ender med at have sat deres liv på spil over Middel-

havet og langs migrationsruterne for blot at havne i en

sårbar tilværelse uden fremtid i Europa. Det er ikke

holdbart.

Regeringen vil derfor presse på for at fremme et langt

mere retfærdigt og humant asylstem sammen med lige-

sindede lande i og uden for EU.

Bundlinjen er, at migranterne skal hjælpes bedre, inden

de kommer til Danmark og EU

–

ikke efter. Adgangen til

EU skal kontrolleres af EU

–

ikke af menneskesmugler-

ne. Dermed undgår vi, at folk begiver sig ud på lange og

farlige rejser for blot at ende op i en uværdig situation.

Men det er også afgørende for EU, der derved bedre kan

styre, hvem og hvor mange der får adgang til EU

Derfor skal vi bl.a. arbejde med at styrke asyl-, grænse-,

og migrationsmyndighederne i tredjelande langs migrati-

onsruterne. Det skal bidrage til at sikre en stærkere og

mere effektiv grænsekontrol og asylbehandling. Og det

kan også tjene som trædesten til et bredere samarbejde

med myndighederne i de relevante lande om migrations-

udfordringerne, Og så skal vi selvfølgelig se på ambitio-

nen om at etablere modtagecentre uden for EU, så vi kan

få gjort op med den spontane asylansøgning.

Jeg er ikke indkaldt i dette samråd for at redegøre nær-

mere for dette projekt

–

så når jeg alligevel bruger tid på

det, skyldes det, at det er en løsningsmodel, som vi fra

regeringens side arbejder seriøst på, fordi vi rent faktisk

tror, at det er vejen frem, hvis vi vil have et asylsystem,

som er retfærdigt, humant og holdbart.

[Udsendelse af afviste asylansøgere]

Den problemstilling, som rejses her i dag, vidner desu-

den om, at tilrettelæggelsen af udsendelsesarbejdet kan

prioriteres endnu højere.

Og lad mig gøre det helt klart: Har man fået afslag på

asyl i Danmark, har man pligt til at rejse hjem.

Det gør mange heldigvis også.

Fra regeringens side er der stort fokus på at sikre, at dem,

der ikke frivilligt rejser hjem, bliver udsendt, så snart det

er muligt.

Indtil da skal de afviste asylansøgere bo på et udrejsecen-

ter, hvor de kan pålægges opholds- og meldepligt. Det

gør, at myndighederne i høj grad ved, hvor de pågælden-

de er, så de kan udsendes.

Indkvartering på et udrejsecenter er dog ikke ensbety-

dende med, at man er frihedsberøvet. Udlændinge, der

bor på et udrejsecenter, kan altså frit forlade centeret, og

de er ikke forpligtet til på forhånd at orientere de danske

myndigheder, hvis de forlader landet.

Det er altså ikke muligt at sikre, at samtlige afviste asyl-

ansøgere bliver i Danmark og efterlever myndighedernes

afgørelse om at rejse hjem.

Som sagt mener jeg, at hjemrejseindsatsen skal priorite-

res højt, og jeg er i øjeblikket ved at se på initiativer, der

skal styrke netop den.

Jeg kan allerede nu sige så meget, at det ikke er mit ind-

tryk, at det fungerer blot at have udlændinge boende på

et udrejsecenter og så vente på, at de enten rejser eller

forsvinder.

Jeg tror simpelthen, det er for ensporet en tilgang, hvis vi

skal lykkes med, at flest muligt afviste asylansøgere rent

faktisk rejser hjem.

[Afrunding]

Hvis jeg afslutningsvist skal sammenfatte svaret på

spørgsmålet, så gør vi fra dansk side alt, hvad der står i

vores magt for at forhindre og begrænse problemstillin-

gen.

Det gælder udformningen af Dublin-reglerne, hvor jeg er

enig i, at 18-månedersreglen bør ændres. Det gælder

overvejelserne om at styrke udsendelsesarbejdet. Og det

gælder målet om et mere humant og retfærdigt asylsy-

stem, hvor vi hjælper flere, bedre.

Tak for ordet.