Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2144073_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 118 (alm. del) efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 118:
Vil ministeren bekræfte, at der reelt ikke er nogle sanktioner for de beboere på
Udrejsecenter Kærshovedgård, der ikke deltager i den daglige vedligeholdelse,
selvom ministeren under samrådet sagde, »at reglerne er i forvejen sådan på
Kærshovedgård, at man skal medvirke til at foretage noget af det arbejde, der er
på centeret«, og »alle skal hjælpe til på centeret. Det kan godt være, der er nogle
der gør rent, og nogle der hjælper med opvasken, eller gør rent på udearealerne,
rydder op, eller noget. Men alle skal hjælpe til«?
Svar:
Jeg vil først og fremmest gerne anerkende, at forholdene på udrejsecentrene er
en vigtig diskussion. Når man opholder sig ulovligt i Danmark efter at have fået
endeligt afslag på asyl, eller man af andre grunde har pligt til at udrejse, så skal
der skrues så meget som muligt ned for den danske velfærdsstat. Derfor skal alle
udlændinge, som er indkvarteret på et udrejsecenter, bl.a. løse opgaver på cente-
ret.
Det gælder således for alle udlændinge, som er indkvarteret på et indkvarterings-
sted, at de har pligt til at medvirke til udførelsen af nødvendige opgaver i forbin-
delse med driften af indkvarteringsstedet, jf. udlændingelovens § 42 d, stk. 1.
For en redegørelse for reaktionsmulighederne, når pligten ikke er opfyldt, skal jeg
henvise til min besvarelse af UUI spørgsmål 45 (alm. del) som besvaret den 13.
december 2019.
3. februar 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 760
1134810
Mattias Tesfaye
/
Katrine Bang Nielsen
Side
1/1