Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2145464_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
4. februar 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 457
1130632
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 114 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 114:
Vil ministeren overveje at ændre udlændingeloven så borgere, der før indførelsen
af den niårige undervisningspligt i 1972 har opfyldt de dagældende regler om un-
dervisningspligt, ikke er omfattet af kravet om at bestå Prøve i Dansk 3 eller tilsva-
rende som betingelse for familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle (jf.
artiklen »Hans-Jørn gik ud af 7. klasse. Derfor kan han ikke få sin kone til Dan-
mark«, Information, den 7. januar 2020)?
Svar:
Jeg forstår, at spørgsmålet tager udgangspunkt i en konkret sag, som er omtalt i
den nævnte artikel i Information den 7. januar 2020. Det fremgår af artiklen, at
der er meddelt afslag på ægtefællesammenføring, fordi den herboende ægtefælle
ikke opfylder kravet om bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsva-
rende eller højere niveau.
Som jeg gav udtryk for i min besvarelse af 27. august 2019 af spørgsmål nr. 14
(alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, forstår jeg fuldt ud,
at danskprøvekravet kan opleves som en unødig eller uforståelig regel, navnlig for
de danskere, der har boet i Danmark i hele deres liv. Men som jeg også nævnte,
synes jeg, at det er rimeligt at stille danskkravet, dels af hensyn til integrationen,
dels da det er muligt at opfylde danskprøvekravet gennem en række forskellige
prøver, der udbydes. Som eksempler nævnte jeg i den forbindelse Forberedende
Voksenundervisning i dansk læsning, trin 4, der udbydes uden deltagerbetaling, og
Almen Voksenuddannelses enkeltfag i dansk, niveau G, der udbydes mod en min-
dre deltagerbetaling.
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om ministeren vil overveje at ændre udlændingeloven så borgere, der før indførelsen af den niårige undervisningspligt i 1972 har opfyldt de dagældende regler om undervisningspligt, ikke er omfattet af kravet om at bestå Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende som betingelse for familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle, til udlændinge- og integrationsministeren
Jeg har derfor ingen aktuelle planer om at foreslå udlændingeloven ændret, såle-
des at herboende ægtefæller, der har været omfattet af den tidligere syvårige
undervisningspligt, ikke skal opfylde kravet om bestået Prøve i Dansk 3.
Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 115 (alm. del)
fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2