Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 111 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 111:
Kender ministeren til tilfælde, hvor en asylansøger (og hans familie) har modtaget
repatriering, men hvor vedkommende senere er vendt tilbage til Danmark, begået
kriminalitet, og er blevet dømt ved en dansk domstol
–
på trods af at han jo burde
være repatrieret i hjemlandet?
Svar:
Det er naturligvis ikke acceptabelt, hvis en udlænding tager imod hjælp til repatri-
ering, men ikke har et reelt ønske om at vende tilbage til sit hjemland eller oprin-
delsesland.
En asylansøger er ikke omfattet af repatrieringslovens målgruppe og kan således
ikke modtage hjælp til repatriering efter repatrieringsloven.
Efter repatrieringsloven kan flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og andre
familiesammenførte udlændinge modtage hjælp til repatriering. Loven omfatter
endvidere udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter regler,
som gjaldt før udlændingeloven af 1983, eller som er født her i landet som efter-
kommere af disse, samt danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i
forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab.
Det følger af udlændingeloven, at der for visse udlændinge, herunder flygtninge,
der vælger at repatriere, er en fortrydelsesret. Det gælder bl.a. for flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge, som har mulighed for at fortryde repatriering
inden for 12 eller 24 måneder og vende tilbage til Danmark på samme opholds-
grundlag.
En udlænding kan kun benytte muligheden for at bevare sin opholdstilladelse i
medfør af fortrydelsesretten én gang.
29. januar 2020
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 471
1130789
Side
1/2