UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om ministeren kender til tilfælde, hvor en asylansøger (og hans familie) har modtaget repatriering, men hvor vedkommende senere er vendt tilbage til Danmark, begået kriminalitet, og er blevet dømt ved en dansk domstol – på trods af at han jo burde være repatrieret i hjemlandet, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. januar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 111 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 111:

Kender ministeren til tilfælde, hvor en asylansøger (og hans familie) har modtaget

repatriering, men hvor vedkommende senere er vendt tilbage til Danmark, begået

kriminalitet, og er blevet dømt ved en dansk domstol

–

på trods af at han jo burde

være repatrieret i hjemlandet?

Svar:

Det er naturligvis ikke acceptabelt, hvis en udlænding tager imod hjælp til repatri-

ering, men ikke har et reelt ønske om at vende tilbage til sit hjemland eller oprin-

delsesland.

En asylansøger er ikke omfattet af repatrieringslovens målgruppe og kan således

ikke modtage hjælp til repatriering efter repatrieringsloven.

Efter repatrieringsloven kan flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og andre

familiesammenførte udlændinge modtage hjælp til repatriering. Loven omfatter

endvidere udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter regler,

som gjaldt før udlændingeloven af 1983, eller som er født her i landet som efter-

kommere af disse, samt danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i

forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab.

Det følger af udlændingeloven, at der for visse udlændinge, herunder flygtninge,

der vælger at repatriere, er en fortrydelsesret. Det gælder bl.a. for flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge, som har mulighed for at fortryde repatriering

inden for 12 eller 24 måneder og vende tilbage til Danmark på samme opholds-

grundlag.

En udlænding kan kun benytte muligheden for at bevare sin opholdstilladelse i

medfør af fortrydelsesretten én gang.

29. januar 2020

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 471

1130789

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om ministeren kender til tilfælde, hvor en asylansøger (og hans familie) har modtaget repatriering, men hvor vedkommende senere er vendt tilbage til Danmark, begået kriminalitet, og er blevet dømt ved en dansk domstol – på trods af at han jo burde være repatrieret i hjemlandet, til udlændinge- og integrationsministeren

I tilfælde, hvor en udlænding benytter sig af fortrydelsesretten og vender tilbage

til Danmark, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om tilbagebetaling af

den hjælp til repatriering, som den pågældende har modtaget. Det samme er

tilfældet, hvis udlændingen inden for en periode på to år på ny er indrejst i Dan-

mark på et nyt opholdsgrundlag. Kommunerne kan ved henvendelse til Udlændin-

gestyrelsen få oplyst, om en person tidligere har modtaget hjælp til repatriering.

Kommunernes afgørelser om tilbagebetaling af hjælp til repatriering indberettes

ikke til ministeriet.

En udlænding, der ikke er omfattet af fortrydelsesretten, kan alene tage ophold i

Danmark igen, hvis den pågældende opnår nyt opholdsgrundlag. Hvis en udlæn-

ding vælger at søge asyl, familiesammenføring eller opholdstilladelse i Danmark

på andet grundlag, vil myndighederne skulle træffe afgørelse herom på baggrund

af en konkret og individuel vurdering i henhold til de betingelser, der gælder for

den enkelte opholdstilladelse.

Det kan afslutningsvis bemærkes, at udlændinge, der begår kriminalitet, kan udvi-

ses efter udlændingelovens regler. Har en udlænding opholdstilladelse i Danmark,

medfører en afgørelse om udvisning, at udlændingens opholdstilladelse bortfal-

der, og at udlændingen meddeles et indrejseforbud til Danmark.

Ministeriet har ikke kendskab til tilfælde, hvor en udlænding, der har modtaget

hjælp til repatriering, er vendt tilbage til Danmark og er blevet dømt for kriminali-

tet begået efter genindrejsen. Det skal også ses i lyset af, at ministeriet ikke har

adgang til statistiske oplysninger om udlændinge, der har fortrudt repatriering.

Mattias Tesfaye

Lars von Spreckelsen-Syberg

Side

2/2