UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 10-10-19 om niveauet af de offentlige ydelser, jf. UUI alm. del - samrådsspm. A, til beskæftigelsesministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd om betydningen af niveauet af de

offentlige ydelser og asyltilstrømning og mu-

ligheden for at få flygtninge og indvandrere i

arbejde

10. oktober 2019

J.nr. 2019-5832

Center for Arbejdsmarkedspoli-

tik II

MKA/MRU

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål A (UUI)

Samrådsspørgsmål om ministrene vil redegøre for, hvilken betydning niveauet af

de offentlige ydelser har for asyltilstrømningen og for muligheden for at få indvan-

drer og flygtninge i arbejde”

Indledning

Jeg er helt enig med udlændinge- og integrations-

ministerens betragtninger om asyltilstrømning og

niveauet for vores ydelser.

Jeg vil nu gå videre med den del af spørgsmålet,

der går på, om ydelsernes størrelse påvirker til-

skyndelsen til at arbejde.

Lad mig starte med at slå fast: Princippet om ret

og pligt er helt centralt for regeringen. Dem, der

kan, skal bidrage til samfundet.

På den måde har vi råd til et stærkt socialt sikker-

hedsnet, hvor vi tager hånd om dem, der i en kort

eller længere periode ikke kan klare sig selv.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 10-10-19 om niveauet af de offentlige ydelser, jf. UUI alm. del - samrådsspm. A, til beskæftigelsesministeren

Samtidig er det centralt for regeringen, at vi har et

ydelsessystem, der på den ene side skærmer mod

fattigdom, og som på den anden side sikrer, at man

opnår en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde

og lade sig integrere i det danske samfund.

Jeg mener, at disse hensyn sagtens kan forenes.

Men det kræver en bedre balance end i det nuvæ-

rende ydelsessystem.

Det vender jeg tilbage til.

Der skal være en tilskyndelse til at ar-

bejde

Regeringen står vagt om, at der skal være en væ-

sentlig gevinst ved at arbejde.

Vores ydelser skal være på et niveau, så der er en

økonomisk gevinst ved at tage et arbejde og lade

sig integrere sig i Danmark.

Det hænger også sammen med princippet om, at

med rettigheder følger pligter.

Hvis man er ledig og modtager ydelse, så skal man

stå til rådighed for arbejde og en aktiv indsats. Det

gælder for alle

–

også flygtninge og indvandrere.

Og det gælder såvel dem, der har været i Danmark

i flere år, som nyankomne, således som udlæn-

dige- og integrationsministeren også har været

inde på.

Vi er fuldt ud opmærksomme på, at det halter på

nogle områder.

For eksempel står alt for mange indvandrerkvinder

uden for arbejdsmarkedet. Nogen lærer slet ikke

sproget, og risikerer derfor at stå helt uden for det

store fællesskab.

Her kommer vi til at stille større krav. Som udlæn-

dinge- og integrationsministeren var inde på, så

mener vi, at de skal bidrage i 37 timer om ugen for

deres ydelse.

Balancen, det midlertidige børnetil-

skud og børnefattigdom

For mig handler et velfærdssamfund helt grund-

læggende om, at vi har et stærkt socialt sikker-

hedsnet.

Borgere med behov skal have støtte og hjælp, så

de kan opretholde en rimelig levestandard. Det gi-

ver tryghed.

Kontanthjælpsloftet, som blev indført af den tidli-

gere regering, har betydet, at nogle familier er ble-

vet hårdt ramt på pengepungen.

Det er blevet svært at få hverdagen til at hænge

sammen

–

særligt for enlige forsørgere, men også

andre børnefamilier.

Vi skal her huske, at nogle af disse familier slås

med andre problemer end ledighed.

Det kan fx være sygdom, misbrugsproblemer eller

manglende kvalifikationer og uddannelse. Hvis

man så samtidig kæmper med at få økonomien til

at hænge sammen, så kræver det ekstra ressourcer

at søge job

–

og komme i job.

Ting i hverdagen, som for mange vil være en selv-

følge, kan blive meget svært. Fx at få råd til at bør-

nene kan gå til en fritidsinteresse, få nyt tøj, når

det er nødvendigt, og deltage i børnefødselsdage.

Regeringens holdning er, at uanset børns baggrund

og deres forældres situation, så skal det sikres, at

alle børn i Danmark vokser op under ordentlige

forhold

–

og har mulighed for at være en aktiv del

af fællesskabet.

Derfor vil regeringen bekæmpe børnefattigdom.

Og derfor har vi sammen med Radikale Venstre,

SF og Enhedslisten indgået en aftale om et midler-

tidigt børnetilskud.

Aftalen sikrer netop hjælp til de børnefamilier i

kontanthjælpssystemet, som i dag får mindst. Det

er familier, der er ramt af kontanthjælpsloftet eller

modtager integrationsydelse.

Helt som ventet forsøger oppositionspartierne at

udlægge det midlertidige børnetilskud som en lem-

pelse af udlændingepolitikken, fordi en del af mål-

gruppen er flygtninge og indvandrere. Og samtidig

lyder der beskyldninger om, at der efter indførel-

sen af det midlertidige børnetilskud ikke længere

er en tilskyndelse til at arbejde.

Lad mig her slå tre ting fast.

For det første. Det handler om børn. Det midlerti-

dige børnetilskud skal give børnene bedre mulig-

heder for at få en rimelig hverdag. Det handler

ikke om, hvor i verden man kommer fra.

For det andet er jeg ikke bekymret for, at mor og

far generelt vil gå mindre på arbejde, fordi de får

et ekstra tilskud, der kan bidrage til at dække al-

mindelige fornødenheder til deres børn.

Et arbejde handler også om andre ting end øko-

nomi: At have noget at stå op til, at have en identi-

tet og indgå i et arbejdsfællesskab.

For det tredje er der fortsat en økonomisk gevinst

ved at arbejde. Det ændrer det ekstra børnetilskud

ikke på.

Fx vil en typisk enlig forsørger med to børn, som

får et job og tjener mindstelønnen, få en månedlig

gevinst på 3.000 kr. om måneden efter skat. Og det

er vel at mærke forskellen, når der er taget højde

for det nye børnetilskud.

Det midlertidige børnetilskud kan fx betyde vinter-

tøj til børnene, fodboldstøvler og gaver til fælles

fødselsdage, som der ellers ikke var råd til. Men

beløbet er næppe af en størrelse der kan få far og

mor til at vælge et arbejde fra.

3.000 kroner gør en forskel. Det er muligt, at andre

mener noget andet, men det må stå for deres egen

regning.

Ydelseskommission

Jeg vil nu vende tilbage til de hensyn og balancer,

som regeringen mener mangler i det nuværende

ydelsessystem, og som er med til at skabe utryg-

hed.

For at sikre den rigtige balance mellem på den ene

side tilskyndelsen til at tage et arbejde og lade sig

integrere og på den anden side sikre et rimeligt le-

veniveau, vil regeringen nedsætte en ydelseskom-

mission.

Ydelseskommissionen skal komme med anbefalin-

ger til et nyt ydelsessystem, som kan afhjælpe pro-

blemerne med børnefattigdom, understøtte, at flere

kommer i beskæftigelse, og at ydelsessystemet

indrettes mere enkelt.

Ydelseskommissionens anbefalinger skal også

finde en erstatning for kontanthjælpsloftet. Det

skal ikke være muligt at modtage offentlige ydel-

ser i ubegrænset omfang.

Det midlertidige børnetilskud skal have virkning

frem til ydelseskommissionen har fremlagt sine

anbefalinger, og et nyt ydelsessystem kan træde i

kraft.

Afslutning

Lad mig kort samle op:

Det er centralt for regeringen, at der med rettighe-

der følger pligter.

Der skal være tilskyndelse og en økonomisk ge-

vinst ved at tage et arbejde. Det gælder for alle

–

også flygtninge og indvandrere. Og det ændrer det

midlertidige børnetilskud ikke på.

Det nuværende ydelsessystem er ubalanceret.

Derfor vil regeringen nedsætte en ydelseskommis-

sion, som skal komme med anbefalinger til et mere

balanceret ydelsessystem.

Endelig står indførelsen af det midlertidige børne-

tilskud ikke alene. Regeringen agter at komme

med forslag der skal sikre, at flere bidrager for de-

res ydelse. Det vil vi gøre ved at stille krav om, at

nytilkomne og andre udlændinge med et integrati-

onsbehov bidrager i 37 timer svarende til en al-

mindelig arbejdsuge.

Tak for ordet.