Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2140455_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 103 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændin-
ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 103:
Kan ministeren bekræfte, at Udlændingestyrelsen anmoder anklagemyndigheden
om at rejse, eller fortsætte, straffesager vedrørende overtrædelse af pålagte op-
holds-, melde- og underretningspligter, selvom de berørte personer efterfølgende
har fået meddelt opholdstilladelse enten af Flygtningenævnet eller af styrelsen
selv?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et
bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde
mig til:
”Det
henhører under Udlændingestyrelsens kompetence at træffe
afgørelse om pålæg af opholdspligt og underretningspligt, jf. udlæn-
dingelovens § 42 a, stk. 8 og 10, og at vurdere om der skal ske politi-
anmeldelse for manglende overholdelse af pligterne.
Udlændingestyrelsen skal således sikre, at det i fornødent omfang
kontrolleres, at udlændinge, der er pålagt opholdspligt eller opholds-
og underretningspligt, overholder de givne påbud. Dette fremgår af
udlændingelovens § 42 a, stk. 9.
Det henhører under politiets kompetence at træffe afgørelse om på-
læg af meldepligt, jf. udlændingelovens § 34, og at vurdere om der
skal ske politianmeldelse for manglende overholdelse af pligten.
Hvis en udlænding overtræder sin opholdspligt eller opholds- og un-
derretningspligt, politianmelder Udlændingestyrelsen den pågælden-
de for overtrædelsen, hvis styrelsen konstaterer, at overtrædelsen er
sket på et tidspunkt, hvor opholdspligten eller opholds- og underret-
ningspligten fortsat var gældende.
24. januar 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 273
1127923
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om, at Udlændingestyrelsen anmoder anklagemyndigheden om at rejse, eller fortsætte, straffesager vedrørende overtrædelse af pålagte opholds-, melde- og underretningspligter, selvom de berørte personer efterfølgende har fået meddelt opholdstilladelse enten af Flygtningenævnet eller af styrelsen selv, til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingestyrelsen kan på den baggrund bekræfte, at politianmel-
delse for overtrædelse af opholdspligt eller opholds- og underret-
ningspligt kan ske, uanset at udlændingen på anmeldelsestidspunktet
ikke længere måtte være pålagt pligterne, fx fordi den pågældende er
meddelt processuelt ophold eller er meddelt opholdstilladelse.
Når Udlændingestyrelsen politianmelder en udlænding for overtræ-
delse af opholdspligt eller opholds- og underretningspligt, anmoder
styrelsen alene politiet om at indlede en straffesag. Styrelsen anmo-
der ikke om, at der nedlægges påstand om udvisning.
Det henhører således under politiets og anklagemyndighedens kom-
petence at vurdere, hvorvidt der skal rejses tiltale, og hvorvidt der
skal nedlægges påstand om udvisning.
Før anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning af en ud-
lænding, kan anklagemyndigheden indhente en udtalelse fra Udlæn-
dingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration, jf. udlændingelovens § 57.
En sådan udtalelse fra Udlændingestyrelsen indeholder oplysninger
om udlændingens opholdsgrundlag og varigheden af opholdet i
Danmark. Herudover indeholder udtalelsen Udlændingestyrelsens
vurdering af, om en eventuel udvisning af udlændingen med sikker-
hed må antages at stride mod Danmarks internationale forpligtelser,
jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Anklagemyndigheden vurderer på denne baggrund endeligt, om der
skal nedlægges påstand om udvisning.”
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
2/2