UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 10-10-19 om niveauet af de offentlige ydelser, jf. UUI alm. del - samrådsspm. A, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd A om ydelsesniveauets betyd-

ning for antallet af asylansøgere og ef-

fekten af beskæftigelsesindsatsen

10. oktober 2019 kl.12-13

Hvornår:

24. september 2019

Sags nr.

Akt-id

2019 - 14119

1030586

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål A

Vil ministrene redegøre for, hvilken betydning niveauet

af de offentlige ydelser har for asyltilstrømningen og for

muligheden for at få indvandrere og flygtninge i arbej-

de?

[Indledning]



Tak for spørgsmålet.



Vi har jo været lidt inde på emnet før

–

spørgeren og

jeg

–

med besvarelsen af spørgsmål nr. S 42 i som-

mer. Men jeg synes bestemt, at der er al mulig grund

til at få en lidt mere grundig drøftelse her i dag.



Spørgsmålet om ydelsesniveauets betydning for på

den ene side tilstrømningen af asylansøgere og effek-

ten af beskæftigelsesindsatsen kunne jo fylde en hel

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 10-10-19 om niveauet af de offentlige ydelser, jf. UUI alm. del - samrådsspm. A, til udlændinge- og integrationsministeren

konference for forskere og talnørder. Jeg vil ikke her

gå ind i alle forskningsmæssige diskussioner på det

her området. Og jeg vil som indledning også lige star-

te med det politiske:



Regeringens ambitioner tror jeg, alle kender: Rege-

ringen holder fast i den retfærdige og realistiske ud-

lændingepolitik, som et bredt flertal i Folketinget og

et stort flertal i den danske befolkning bakker op om.



Vi skal føre en stram udlændingepolitik, hvor der er

styr på tilstrømningen, og vi skal have udlændinge i

arbejde. Så længe de er her i landet, skal de forsørge

sig selv.



Det står fuldstændig fast.



Og så til selve spørgsmålene. Det vil vi gøre på den

måde, at jeg primært koncentrerer mig om den del,

der handler om sammenhængen mellem offentlige

ydelser og asyltilstrømningen. Og så vil beskæftigel-

sesministeren i sin besvarelse tage den del, der hand-

ler om ydelser og arbejde.

[Om ydelsers sammenhæng med tilstrømningen]



Den første del af spørgsmålet går på sammenhængen

mellem niveauet for sociale ydelser og antallet af

asylansøgere. Og her er svaret i mine øjne klart: selv-

følgelig kan ydelsesniveauet have en betydning for

tilstrømningen af asylansøgere.



Jeg har brugt det billede, at det da fx alt andet lige vil

gøre det mere attraktivt at søge asyl i Danmark, hvis

vores ydelser har et niveau, der er markant højere end

de ydelser, de kan opnå i vores nabolande.



Ser vi på antallet af asylansøgere forskellige steder i

Europa er det også klart, at der ikke er noget enkelt

svar på, hvad der er årsag til forskelle i antallet af

asylansøgere på tværs af lande. Fx modtog Portugal i

2018 1.285 asylansøgere, mens Sverige samme år

modtog 21.560 (kilde: Eurostat).



Der er sikkert mange årsager til disse forskelle. Det

kan handle om forskelle i udlændingereglerne, sags-

behandlingstider, økonomi og mulighederne for at få

arbejde og uddannelse. Og i stort omfang kan det

handle om den viden, som asylansøgerne har

–

hvilke lande, de kender til. Og det kan naturligvis i

nogle tilfælde også handle om tilfældigheder, hvor

asylansøgere ender i et andet land, end det, de måske

oprindeligt havde udset sig.



Fra et forskningsmæssigt synspunkt er det meget

svært at måle, hvor meget disse forhold hver især be-

tyder i forhold til et destinationsland.



Selvom vi ikke har mange studier på området, så tror

jeg det er meget præcist, når Rockwool Fonden [i et

studie fra 2016] konkluderer, at det sociale sikker-

hedsnet ser ud til at have en indflydelse på antallet af

asylansøgere, og at hvert enkelt modtagerland ikke

kun er afhængigt af sin egen asylpolitik, når det

kommer til antallet, men også af, hvordan asylpolitik-

ken i landet er i forhold til de øvrige modtagerlandes.



Som udlændinge- og integrationsminister lægger jeg

derfor vægt på, at ydelsesniveauet kan være med til at

gøre det mere eller mindre attraktivt at komme til

Danmark. Og at det er et af de hensyn, vi skal tage

med i betragtning, når vi indretter vores ydelsessy-

stem.



Men det kan aldrig være det eneste hensyn. Vi skal

også sikre, at børn, der bor i Danmark, og hvis foræl-

dre modtager offentlige ydelser, vokser op under or-

dentlige forhold og har mulighed for at få en rimelig

tilværelse. Det gælder uanset børnenes baggrund, her-

komst mv.



Derfor har vi også valgt at nedsætte en ydelseskom-

mission, der skal komme med anbefalinger til, hvor-

dan vi får indrettet et ydelsessystem med den rette ba-

lance og de rette hensyn til

–

på den ene side incita-

mentet til at tage et arbejde, og på den anden side at

sikre særligt børn ordentlige levevilkår.

[Kort om ydelsers sammenhæng med beskæftigelses-

effekten på integrationsområdet]



Her når vi så til anden del af spørgsmålet. Nemlig

sammenhængen mellem ydelser og arbejde. Her vil

beskæftigelsesministeren gå nærmere ind på sam-

menhængen.



Men lige et par indledende bemærkninger fra mig

med fokus på ydelser og arbejde for de nyankomne

flygtninge og indvandrere.



Jeg vil gerne slå fast, at der skal være en gevinst ved

at komme i arbejde. De fleste vil gerne arbejde, men

det skal have en værdi at gå fra sociale ydelser til ar-

bejde.



Da integrationsydelsen blev genindført i 2015, skøn-

nede den daværende regering, at nedsættelsen af ydel-

sen på sigt ville forbedre beskæftigelsen med i alt 400

fuldtidspersoner. Det var baseret på de standardanta-

gelser om incitamenter, som har været lagt til grund,

når man justerer ydelserne. Det er jo efter min mening

ikke en særlig stor effekt, men dog en positiv effekt.



I min verden er det derfor også udtryk for tunnelsyn at

gøre alt på integrationsområdet til et spørgsmål om

ydelser. Fx tror jeg, det er helt afgørende, at vi møder

nyankomne flygtninge og indvandrere med klare krav

om at bidrage på arbejdsmarkedet. Ret og pligt.



Her vil jeg anerkende den tidligere regering for at ha-

ve taget gode skridt på vejen med krav om virksom-

hedsrettet indsats og indførelsen af IGU sammen med

arbejdsmarkedets parter, når det gælder de nyankom-

ne flygtninge og familiesammenførte.



Det arbejde vil vi gerne bygge videre på og styrke.

Derfor vil regeringen komme med forslag til en inte-

grationsindsats med krav om at levere, hvad der sva-

rer til en fuld arbejdsuge på 37 timer, og hvor man

kun får penge, hvis man leverer en indsats.



Og derfor har vi også i forståelsespapiret tilkendegi-

vet, at vi ønsker at udvide IGU-ordningen.



Med det vil jeg give ordet til beskæftigelsesministe-

ren.