Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-248
MENA
2. april 2020
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 90 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 12. marts 2020 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Mener ministeren, at bedre statistisk viden og data vil kunne medvirke til
at Marokko tiltrækker investeringer, herunder også til Vestsahara?
Svar
Formålet med det strategiske sektorsamarbejde med Marokkos
statistikmyndighed (HCP) er at bidrage til digitalisering og modernisering
af Marokkos statistikproduktion, og dermed bidrage til mere pålidelig og
retvisende statistik. Derudover indgår datasikkerhed og datafortrolighed
således, at borgere og virksomheder kan have tillid til, at deres data
behandles forsvarligt. Endelig indgår formidling af statistik i samarbejdet,
så offentligheden i højere grad har adgang til brugervenlig og lettilgængelig
data. Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at sektorsamarbejdet på
sigt kan vise sig at have en afledt effekt på investeringer
–
det er dog ikke
muligt at vurdere, om det vil være tilfældet, endsige hvordan en sådan
afledt effekt vil manifestere sig.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod