URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt

BUDSKABER til brug for ministeren for udviklingssamarbejde

Talepunkt til samrådsspørgsmål I om udviklingsbistand til Afrika

[Intro]

Tak for invitationen til dette samråd. Jeg er glad for at

få muligheden for at drøfte udviklingsbistanden til

netop Afrika, som regeringen har stort fokus på.

Regeringens udgangspunkt er, at Europa og Afrika har

brug for hinanden. At Afrika skal have et markant løft

i EU’s arbejde fremover.

Og at regeringen vil

gentænke den danske Afrikapolitik. Det vil vi, fordi

Afrika er det mest udsatte kontinent i verden. Der er

flest konflikter. Der er enorm ulighed. Der er flest

skrøbelige lande. Befolkningerne vokser. Og samtidig

rammes kontinentet hårdt af klimaforandringerne.

Men Afrika rummer også et enormt potentiale. For

bæredygtig udvikling, innovation, samarbejde og

handel.

Afrikas unge er kontinentets største styrke. Men uden

håb søger de unge væk.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde

Derfor skal der være reelle alternativer til irregulær

migration for de mange unge afrikanere i deres

oprindelseslande. Så de ser en mulighed for at blive og

bygge deres egne samfund op.

Det er regeringens politik, at Europa og Danmark skal

være solidariske med Afrika. Vi skal etablere et tæt

partnerskab med kontinentet, hvor vi bringer alle vores

instrumenter i spil. Det handler nemlig ikke kun om

udviklingsbistand. Bistanden kan ikke klare opgaven

alene. Det vender jeg tilbage til.

Jeg har modtaget tre spørgsmål. Jeg vil besvare dem i

den rækkefølge, som de er blevet stillet.

____________

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde

[A. Hvad mener ministeren om det internationale

fald i bistanden pr. indbygger til Afrika?]

Lad mig slå fast, at udviklingsbistanden er en vigtig

støtte til særligt de fattige og skrøbelige lande i Afrika.

For mens ethvert land har ansvaret for sin egen

udvikling, så kan mange af de afrikanske lande ikke

løfte det alene. Udfordringerne med fattigdom,

ulighed, migration og klimaforandringer er simpelthen

for store.

Jeg er derfor også enig i, at det er et problem, at

bistanden falder.

Så meget desto mere afgørende er det, at alle rige

lande lever op til

FN’s mål om at yde minimum

0,7

pct. af BNI i udviklingsbistand. Et meget bredt flertal i

Folketinget står bag, at Danmark lever op 0,7 pct.-

målet. Det gør vi, som et af kun fem vestlige lande. Og

har gjort det i over 40 år.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde

Hvis alle EU-lande, der er medlemmer af OECD-

DAC, levede op til målet om de 0,7 pct., ville det

alene betyde minimum 233 mia. kr. ekstra om året.

Og det ville gøre en stor forskel, som Verdensbanken

fastslår i den rapport, samrådsspørgsmålet henviser til.

Derfor presser regeringen på for at andre rige lande

løfter deres udviklingsbistand. Vi skal have udvidet

0,7-klubben.

Samtidig er det i mine øjne klart, at udviklingsbistand

aldrig kan stå alene. Noget, som Knud Vilby også

fremhæver i sin artikel.

Det kræver mange flere milliarder til bæredygtig

udvikling og jobskabelse, hvis de afrikanske lande

skal nå verdensmålene.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde

Det er svært at sætte et præcist tal på. Men to billioner

US dollars

–

på amerikansk 2 trillions

–

dvs. to tusinde

milliarder dollars om året bliver ofte nævnt. Blandt

andet af OECD. Verdens samlede bistand er ca. 150

mia. US Dollars om året. Det vil sige alt for lidt i

forhold til behovet.

Derfor skal vi have de store private fonde, banker og

erhvervslivet på banen for at lykkes.

Og det handler ikke alene om adgang til penge. Lige

så vigtigt er den viden, innovation og kraft, der er hos

mange virksomheder og iværksættere.

Som jeg sagde indledningsvist er landenes egen

indsats altafgørende. De skal selv sætte sig i

førersædet for at nå de fattigste og bekæmpe ulighed.

Det handler om at sikre bedre regeringsførelse,

bekæmpe korruption, fremme demokrati,

menneskerettigheder og ligestilling. Og få et

skattesystem, der virker til fordel for de fattigste.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udviklingsbistanden skal hjælpe de afrikanske lande

og hjælpe med at mobilisere de nødvendige

ressourcer. Og derfor fortsætter jeg arbejdet for at få

EU og andre lande til at øge deres samlede

udviklingsbistand.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde

[B. Hvilke konsekvenser kan Danmarks faldende

bistand til Afrika få for udviklingen i Afrika– her-

under også i forhold til antallet af flygtninge?]

Lad mig starte med at sige, at denne regering af

naturlige grunde ikke kan tage ansvar for udviklingen i

bistanden tilbage fra 2011 til 2017.

Når det er sagt, har vi alligevel kigget på den måde,

tallene er lavet på. Og jeg vil for god ordens skyld

sige, at det angivne fald ikke bare kan stå alene. Det

hører nemlig med til billedet, at opgørelsesmetoderne

er ændret undervejs. En del af faldet

–

ca. 100 mio.

dollars over perioden

–

skyldes således, at visse

udgifter til civilsamfundet opgøres på en anden måde i

2017 end i 2011. Herudover har man fra dansk side i

stigende grad øremærket dele af den multilaterale

bistand til bestemte indsatser og bestemte regioner

inklusive i Afrika. Denne typer øremærkede bidrag

tæller dog ikke med. Også selv om de fortsat går til

Afrika.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde

Jeg skal samtidig være ærlig og sige, at vi ikke kan

lave et samlet tal, der korrigerer for disse ændringer.

Og derfor heller ikke, hvor meget mindre det reelle

fald er.

Til gengæld vil jeg sige, at vores regering klart har

meldt ud, at Afrika skal have et løft. Navnlig gennem

EU’s indsats.

Regeringen tog med finansloven for 2020 et første

skridt mod en markant omlægning af dansk

udviklingsbistand inden for rammerne af Verden 2030.

En vigtig del heraf er at gentænke Afrikapolitikken. På

FL20 omlagde regeringen derfor ca. 720 mio. kr. til

prioriterede indsatser i lande og regioner i Afrika.

Særligt til skrøbelige lande og regioner som Sahel og

Afrikas Horn, hvor udfordringerne er massive.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde

Vi har prioriteret at sætte ind mod

klimaforandringerne. Mod den irregulære migration

for at understøtte et retfærdigt og humant asylsystem.

Vi har sat ind for at fremme håb og muligheder for de

unge, kæmpe for piger og kvinders rettigheder. Og at

skabe lige muligheder og anstændige jobs. Denne

omlægning vil vi fortsætte med de kommende år.

Lad mig også nævne, at vi arbejder for et markant løft

af Afrika på EU’s

kommende budget, MFF’en, for

2021-2027. Budgettet er under forhandling, og

regeringen håber fortsat på

–

som jeg redegjorde for i

FEU forrige fredag

–

et styrket løft af Afrika.

Med hensyn til den del af spørgsmålet, der vedrører

flygtninge.

Fattigdom, ulighed og manglende muligheder i mange

lande i Afrika fører ofte til ustabilitet og konflikt. Og

dermed også til flygtninge-, migrations- og fordrivel-

seskriser.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde

De samme lande og mennesker presses på samme tid

af klimaforandringer, der er med til at fjerne livs-

grundlaget for mange.

Det er yderst komplekse forhold, der er i spil. Og som

bidrager til, at verdens flygtninge- og fordrivelseskri-

ser bliver stadigt mere langvarige.

Politiske løsninger, vilje og stabilitet er afgørende.

Men både før og efter en politisk løsning kan dansk bi-

stand spille en vigtig rolle. Derfor vil regeringen sikre

et langt større fokus på nærområderne, hvor vi kan

hjælpe flest.

Netop på grund af de langvarige konflikter, skal vi

være til stede både med humanitær bistand og med

mere langsigtet bistand til jobs, uddannelse og sund-

hed. Vi skal støtte lokalsamfundene, så de ikke kollap-

ser under presset.

Under mit besøg i Burkina Faso i januar mødtes jeg

med folk, der var flygtet fra terroren i den nordlige del

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde

af landet. De fleste burkinere, der er blevet internt for-

drevet, bor nu hos venner eller bekendte - eller hos

helt fremmede. Lokalbefolkningen yder en meget stor

indsats og tilbyder husly og anden hjælp. Men ressour-

cerne er små, og der er grænser for, hvad den lokale

befolkning kan løfte.

Regeringen vil i stigende grad målrette udviklingsbi-

standen til flygtninge, internt fordrevne og lokale

værtssamfund. På Finansloven for 2020 afsatte rege-

ringen 320 mio. kr. til nye indsatser i nærområder og

skrøbelige lande. Derudover 200 mio. kr. om året de

næste fem år til at håndtere klima, konflikt og fordri-

velse i bl.a. Sahel.

Men vi vil fortsat have fokus på grundlæggende årsa-

ger til kriser og fordrivelse. På fattigdomsbekæmpel-

sen og uligheden. Gennem den langsigtede indsats i fx

Burkina Faso er vi med til at bygge fundamentet for

fremtiden.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde

[C. Hvordan mener ministeren, at regeringen kan

sikre, at FN-målene inden for sundhed, uddannelse

og fattigdomsstøtte nås i lyset af den faldende

bistand til Afrika?]

Afslutningsvist vil jeg besvare spørgsmålet om,

hvordan regeringen kan sikre, at verdensmålene om

sundhed, uddannelse og fattigdomsstøtte opnås.

Danmark har stort fokus på Afrika i støtten til verdens-

målene

–

herunder på uddannelse og sundhed. I vores

landeprogrammer i både Tanzania og Kenya har vi

specifikke sundhedsprogrammer med fokus på bl.a.

seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Dana-

mark støtter herudover først og fremmest sundhed og

uddannelse gennem en række globale fonde og FN-or-

ganisationer.

En del af denne støtte er øremærket Afrika. Fx gav

Danmark sidste år 75 mio. kr. til Global Financing Fa-

cility, som er en fond for kvinders og børns sundhed

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde

samt forebyggelse af spædbarnsdødelighed - specifikt

øremærket til lande i Afrika.

Yderligere bidrager Danmark til Education Cannot

Wait-fonden med 250 mio. kr. i 2019-2022 med fokus

på uddannelse i humanitære kriser. Education Cannot

Wait støtter indsatser i 17 afrikanske lande og havde i

februar 2020 støttet uddannelse for 2,3 millioner børn

berørt af kriser verden over.

Regeringen lægger vægt på, at Danmarks støtte til

multilaterale organisationer har et skarpt fokus på Af-

rika. Vi vil samtidig bruge vores stemme i EU og vo-

res plads i bestyrelser og andet i FN og andre internati-

onale organisationer til at øge fokus på Afrika og på

nærområder. Sammen skaber vi den største forandring

dér, hvor behovene er størst.

Jeg ser frem til drøftelsen.

Tak for ordet.