Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt
2163764_0001.png
BUDSKABER til brug for ministeren for udviklingssamarbejde
Talepunkt til samrådsspørgsmål I om udviklingsbistand til Afrika
[Intro]
Tak for invitationen til dette samråd. Jeg er glad for at
få muligheden for at drøfte udviklingsbistanden til
netop Afrika, som regeringen har stort fokus på.
Regeringens udgangspunkt er, at Europa og Afrika har
brug for hinanden. At Afrika skal have et markant løft
i EU’s arbejde fremover.
Og at regeringen vil
gentænke den danske Afrikapolitik. Det vil vi, fordi
Afrika er det mest udsatte kontinent i verden. Der er
flest konflikter. Der er enorm ulighed. Der er flest
skrøbelige lande. Befolkningerne vokser. Og samtidig
rammes kontinentet hårdt af klimaforandringerne.
Men Afrika rummer også et enormt potentiale. For
bæredygtig udvikling, innovation, samarbejde og
handel.
Afrikas unge er kontinentets største styrke. Men uden
håb søger de unge væk.
1
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde
Derfor skal der være reelle alternativer til irregulær
migration for de mange unge afrikanere i deres
oprindelseslande. Så de ser en mulighed for at blive og
bygge deres egne samfund op.
Det er regeringens politik, at Europa og Danmark skal
være solidariske med Afrika. Vi skal etablere et tæt
partnerskab med kontinentet, hvor vi bringer alle vores
instrumenter i spil. Det handler nemlig ikke kun om
udviklingsbistand. Bistanden kan ikke klare opgaven
alene. Det vender jeg tilbage til.
Jeg har modtaget tre spørgsmål. Jeg vil besvare dem i
den rækkefølge, som de er blevet stillet.
____________
2
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde
[A. Hvad mener ministeren om det internationale
fald i bistanden pr. indbygger til Afrika?]
Lad mig slå fast, at udviklingsbistanden er en vigtig
støtte til særligt de fattige og skrøbelige lande i Afrika.
For mens ethvert land har ansvaret for sin egen
udvikling, så kan mange af de afrikanske lande ikke
løfte det alene. Udfordringerne med fattigdom,
ulighed, migration og klimaforandringer er simpelthen
for store.
Jeg er derfor også enig i, at det er et problem, at
bistanden falder.
Så meget desto mere afgørende er det, at alle rige
lande lever op til
FN’s mål om at yde minimum
0,7
pct. af BNI i udviklingsbistand. Et meget bredt flertal i
Folketinget står bag, at Danmark lever op 0,7 pct.-
målet. Det gør vi, som et af kun fem vestlige lande. Og
har gjort det i over 40 år.
3
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde
Hvis alle EU-lande, der er medlemmer af OECD-
DAC, levede op til målet om de 0,7 pct., ville det
alene betyde minimum 233 mia. kr. ekstra om året.
Og det ville gøre en stor forskel, som Verdensbanken
fastslår i den rapport, samrådsspørgsmålet henviser til.
Derfor presser regeringen på for at andre rige lande
løfter deres udviklingsbistand. Vi skal have udvidet
0,7-klubben.
Samtidig er det i mine øjne klart, at udviklingsbistand
aldrig kan stå alene. Noget, som Knud Vilby også
fremhæver i sin artikel.
Det kræver mange flere milliarder til bæredygtig
udvikling og jobskabelse, hvis de afrikanske lande
skal nå verdensmålene.
4
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde
Det er svært at sætte et præcist tal på. Men to billioner
US dollars
på amerikansk 2 trillions
dvs. to tusinde
milliarder dollars om året bliver ofte nævnt. Blandt
andet af OECD. Verdens samlede bistand er ca. 150
mia. US Dollars om året. Det vil sige alt for lidt i
forhold til behovet.
Derfor skal vi have de store private fonde, banker og
erhvervslivet på banen for at lykkes.
Og det handler ikke alene om adgang til penge. Lige
så vigtigt er den viden, innovation og kraft, der er hos
mange virksomheder og iværksættere.
Som jeg sagde indledningsvist er landenes egen
indsats altafgørende. De skal selv sætte sig i
førersædet for at nå de fattigste og bekæmpe ulighed.
Det handler om at sikre bedre regeringsførelse,
bekæmpe korruption, fremme demokrati,
menneskerettigheder og ligestilling. Og få et
skattesystem, der virker til fordel for de fattigste.
5
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde
Udviklingsbistanden skal hjælpe de afrikanske lande
og hjælpe med at mobilisere de nødvendige
ressourcer. Og derfor fortsætter jeg arbejdet for at få
EU og andre lande til at øge deres samlede
udviklingsbistand.
6
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde
[B. Hvilke konsekvenser kan Danmarks faldende
bistand til Afrika få for udviklingen i Afrika– her-
under også i forhold til antallet af flygtninge?]
Lad mig starte med at sige, at denne regering af
naturlige grunde ikke kan tage ansvar for udviklingen i
bistanden tilbage fra 2011 til 2017.
Når det er sagt, har vi alligevel kigget på den måde,
tallene er lavet på. Og jeg vil for god ordens skyld
sige, at det angivne fald ikke bare kan stå alene. Det
hører nemlig med til billedet, at opgørelsesmetoderne
er ændret undervejs. En del af faldet
ca. 100 mio.
dollars over perioden
skyldes således, at visse
udgifter til civilsamfundet opgøres på en anden måde i
2017 end i 2011. Herudover har man fra dansk side i
stigende grad øremærket dele af den multilaterale
bistand til bestemte indsatser og bestemte regioner
inklusive i Afrika. Denne typer øremærkede bidrag
tæller dog ikke med. Også selv om de fortsat går til
Afrika.
7
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde
Jeg skal samtidig være ærlig og sige, at vi ikke kan
lave et samlet tal, der korrigerer for disse ændringer.
Og derfor heller ikke, hvor meget mindre det reelle
fald er.
Til gengæld vil jeg sige, at vores regering klart har
meldt ud, at Afrika skal have et løft. Navnlig gennem
EU’s indsats.
Regeringen tog med finansloven for 2020 et første
skridt mod en markant omlægning af dansk
udviklingsbistand inden for rammerne af Verden 2030.
En vigtig del heraf er at gentænke Afrikapolitikken. På
FL20 omlagde regeringen derfor ca. 720 mio. kr. til
prioriterede indsatser i lande og regioner i Afrika.
Særligt til skrøbelige lande og regioner som Sahel og
Afrikas Horn, hvor udfordringerne er massive.
8
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde
2163764_0009.png
Vi har prioriteret at sætte ind mod
klimaforandringerne. Mod den irregulære migration
for at understøtte et retfærdigt og humant asylsystem.
Vi har sat ind for at fremme håb og muligheder for de
unge, kæmpe for piger og kvinders rettigheder. Og at
skabe lige muligheder og anstændige jobs. Denne
omlægning vil vi fortsætte med de kommende år.
Lad mig også nævne, at vi arbejder for et markant løft
af Afrika på EU’s
kommende budget, MFF’en, for
2021-2027. Budgettet er under forhandling, og
regeringen håber fortsat på
som jeg redegjorde for i
FEU forrige fredag
et styrket løft af Afrika.
Med hensyn til den del af spørgsmålet, der vedrører
flygtninge.
Fattigdom, ulighed og manglende muligheder i mange
lande i Afrika fører ofte til ustabilitet og konflikt. Og
dermed også til flygtninge-, migrations- og fordrivel-
seskriser.
9
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde
De samme lande og mennesker presses på samme tid
af klimaforandringer, der er med til at fjerne livs-
grundlaget for mange.
Det er yderst komplekse forhold, der er i spil. Og som
bidrager til, at verdens flygtninge- og fordrivelseskri-
ser bliver stadigt mere langvarige.
Politiske løsninger, vilje og stabilitet er afgørende.
Men både før og efter en politisk løsning kan dansk bi-
stand spille en vigtig rolle. Derfor vil regeringen sikre
et langt større fokus på nærområderne, hvor vi kan
hjælpe flest.
Netop på grund af de langvarige konflikter, skal vi
være til stede både med humanitær bistand og med
mere langsigtet bistand til jobs, uddannelse og sund-
hed. Vi skal støtte lokalsamfundene, så de ikke kollap-
ser under presset.
Under mit besøg i Burkina Faso i januar mødtes jeg
med folk, der var flygtet fra terroren i den nordlige del
10
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde
af landet. De fleste burkinere, der er blevet internt for-
drevet, bor nu hos venner eller bekendte - eller hos
helt fremmede. Lokalbefolkningen yder en meget stor
indsats og tilbyder husly og anden hjælp. Men ressour-
cerne er små, og der er grænser for, hvad den lokale
befolkning kan løfte.
Regeringen vil i stigende grad målrette udviklingsbi-
standen til flygtninge, internt fordrevne og lokale
værtssamfund. På Finansloven for 2020 afsatte rege-
ringen 320 mio. kr. til nye indsatser i nærområder og
skrøbelige lande. Derudover 200 mio. kr. om året de
næste fem år til at håndtere klima, konflikt og fordri-
velse i bl.a. Sahel.
Men vi vil fortsat have fokus på grundlæggende årsa-
ger til kriser og fordrivelse. På fattigdomsbekæmpel-
sen og uligheden. Gennem den langsigtede indsats i fx
Burkina Faso er vi med til at bygge fundamentet for
fremtiden.
11
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde
[C. Hvordan mener ministeren, at regeringen kan
sikre, at FN-målene inden for sundhed, uddannelse
og fattigdomsstøtte nås i lyset af den faldende
bistand til Afrika?]
Afslutningsvist vil jeg besvare spørgsmålet om,
hvordan regeringen kan sikre, at verdensmålene om
sundhed, uddannelse og fattigdomsstøtte opnås.
Danmark har stort fokus på Afrika i støtten til verdens-
målene
herunder på uddannelse og sundhed. I vores
landeprogrammer i både Tanzania og Kenya har vi
specifikke sundhedsprogrammer med fokus på bl.a.
seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Dana-
mark støtter herudover først og fremmest sundhed og
uddannelse gennem en række globale fonde og FN-or-
ganisationer.
En del af denne støtte er øremærket Afrika. Fx gav
Danmark sidste år 75 mio. kr. til Global Financing Fa-
cility, som er en fond for kvinders og børns sundhed
12
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2020 om Danmarks bistand til Afrika, til ministeren for udviklingssamarbejde
samt forebyggelse af spædbarnsdødelighed - specifikt
øremærket til lande i Afrika.
Yderligere bidrager Danmark til Education Cannot
Wait-fonden med 250 mio. kr. i 2019-2022 med fokus
på uddannelse i humanitære kriser. Education Cannot
Wait støtter indsatser i 17 afrikanske lande og havde i
februar 2020 støttet uddannelse for 2,3 millioner børn
berørt af kriser verden over.
Regeringen lægger vægt på, at Danmarks støtte til
multilaterale organisationer har et skarpt fokus på Af-
rika. Vi vil samtidig bruge vores stemme i EU og vo-
res plads i bestyrelser og andet i FN og andre internati-
onale organisationer til at øge fokus på Afrika og på
nærområder. Sammen skaber vi den største forandring
dér, hvor behovene er størst.
Jeg ser frem til drøftelsen.
Tak for ordet.
13