URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 4. februar 2020 om virksomheders indkøb af energirigtige komfurer til fattige i Kenya, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål G om klimakompensation ved klimakomfurer i

Kenya

TALEPUNKT

Til:

Udviklingsministeren

Enhed:

GJL

Dato:

31-1-2020

Sag:

2020-5788

Tak for ordet formand og tak for samrådsspørgsmålene.

Lad mig starte med at understrege, at det selvfølgelig er

vigtigt, at projekter, der angives som CO2-reducerende,

rent faktisk også er det. Dagbladet Politiken har i de se-

neste uger afdækket en række problemer med klima-

kompensation, hvor virksomheder har videresolgt kli-

makompensationer, som ikke har fundet sted.

Det er dybt problematisk og uacceptabelt, og jeg vil

gerne kvittere for dette journalistiske arbejde.

Jeg vender tilbage til klimakompensation i min besva-

relse af spørgsmålene. Klimakompensation og klima-

kreditter hører under erhvervsministerens og klima-,

energi-, og forsyningsministerens ressortområder, men

jeg vil svare på det, jeg kan.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 4. februar 2020 om virksomheders indkøb af energirigtige komfurer til fattige i Kenya, til ministeren for udviklingssamarbejde

Regeringen er ambitiøs på klimaområdet. For udvik-

lingsbistanden betyder det, at Danmark vil bidrage til at

afhjælpe klimakrisen ved at styrke den grønne udvik-

lingsbistand og gennem et dansk lederskab på Verdens-

mål 7 om bæredygtig energi til alle.

Konkret har Folketinget med Finansloven for 2020

mere end fordoblet den dedikerede grønne udviklings-

bistand til ca. 1,45 mia. kr. Så meget desto mere er det

vigtigt, at der er tillid til de projekter og indsatser, som

udviklingsbistanden finansierer.

I mit indlæg vil jeg starte med at besvare spørgsmål A

og B om min holdning til klimakomfurprojekterne fra

Kenya, samt hvorvidt der har været tale om dansk støtte

til projekterne. Herefter vil jeg besvare spørgsmål C

om, hvordan regeringen vil komme klimaaflad med kli-

mabistandsmidler til livs. Endelig vil jeg kort besvare

spørgsmål D om, hvordan det sikres, at virksomheder-

nes klimaindsats bliver omsat til forbedringer.

Lad mig indledningsvist understrege, at bæredygtig

madlavning er en vigtig del af udviklingsdagsordenen,

idet det blandt andet berør sundhed, ligestilling, øko-

nomi samt klima.

Sundhedsaspektet er det mest afgørende argument for

at støtte bæredygtig madlavning. Det anslås, at der

hvert år dør 3,8 mio. mennesker på grund af beskidte

brændsler i madlavning. Det kan være madlavning med

brænde, trækul eller lignende. Det er et rystende stort

tal, som understreger, hvor vigtig indsatsen er for den

bredere udviklingsdagsorden.

Derudover er der klare sammenhænge med ligestilling,

kvinders levevilkår og økonomisk levestandard. Det er

oftest kvinder, som samler brænde og laver maden.

Kvinder og børn bruger op mod 10 timer om ugen på at

samle brænde, hvilket er på bekostning af uddannelse

og arbejde. Verdensbanken anslår, at kvindernes ube-

talte arbejdsbyrde i tid svarer til 140 mio. årsværk, som

altså går tabt hvert år.

Når det kommer til klimaaspektet, så vurderer Verdens-

banken, at udledning fra beskidte brændsler i madlav-

ning udgør ca. 2 pct. af verdens drivhusgasudledning,

eller hvad der svarer til udledningen fra lufttransport.

Ved at gå fra at bruge beskidte brændsler til fx energi-

rigtige komfurer kan udledningen af sort kulstof fra

madlavning reduceres med 50 - 90 pct. Bæredygtig

madlavning er med andre ord også en central klima-

dagsorden.

Jeg har taget en oversigt med, som illustrerer, hvorfor

bæredygtig madlavning er central for at opnå mange af

[10] verdensmålene. Oversigten vil også blive sendt til

udvalget efterfølgende.

[hand-outs runddeles og ministeren nævner et par ho-

vedpunkter].

For yderligere spørgsmål om de omtalte projekter i dag-

bladet Politiken henviser jeg til Erhvervsministeren og

besvarelse på §20 spørgsmål nr. 547 om vildledende

markedsføring af klimakreditter. Ministeren understre-

ger i besvarelsen, at markedsføringsloven bestemmer,

at erhvervsdrivende ikke må vildlede forbrugerne med

urigtige oplysninger. Det gælder også urigtige oplys-

ninger om, hvorvidt det projekt er CO2-reducerende.

Jeg har ligesom erhvervsministeren tiltro til, at forbru-

gerombudsmanden sikrer håndhævelse af markedsfø-

ringslovens regler.

Og lad mig understrege, at dansk udviklingsbistand,

herunder klimabistand, ikke har støttet de omtalte pro-

jekter.

Men vi er blevet opmærksomme på, at DANIDA Fel-

lowship Centre, som er en offentlig selvejende institu-

tion med en samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet,

siden 2011 har købt kvoter af virksomheden In-

genCO2.dk med det formål at have en klimaneutral

hjemmeside. Men med al den usikkerhed, der nu er om,

hvorvidt projekterne har haft positive klimaeffekter el-

ler ikke, har Danida Fellowship Centre opsagt aftalen

med IngenCO2.dk. Der er tale om ca. 2.000 kr. årligt,

men ikke desto mindre ærgerligt.

Danmark støtter derimod gennem udviklingssamarbej-

det indsatser til fordel for bæredygtig madlavning i regi

af Verdensbanken, FN og bilaterale landeprogrammer.

Men modsat det omtalte projekt i artiklen, så går danske

bistandsmidler

ikke

til at videresælge disse reduktioner

som klimakompensation til virksomheder, myndighe-

der, enkeltpersoner eller andre.

Mit indtryk af projekterne, der beskrives i Dagbladet

Politiken er derimod, at man har leveret en standardløs-

ning til brugerne og ikke taget højde for deres behov og

ønsker. Det gør dobbelt ondt, for det handler om de

mest udsatte mennesker i verden.

Når vi arbejder med udviklingsbistand, så fokuserer vi

på, at indsatserne er lokalt forankrede og bidrager til be-

folkningerne i udviklingslandes behov for bedre leve-

standarder i form af bl.a. sundhed, ligestilling, naturbe-

varelse og jobs. Det er ikke en garanti imod, at et ud-

viklingsprojekt kan fejle. For det sker. Men ved at sikre

lokal forankring og lære af vores fejl, øger vi sandsyn-

ligheden for, at de indsatser vi finansierer med dansk

udviklingsbistand gør en reel positiv forskel for menne-

sker i udviklingslandene.

***

Lad mig nu besvare spørgsmål C om, hvordan regerin-

gen vil komme denne form for klimaaflad og plat på

klimabistand til livs.

Lad mig igen slå fast, at klimakompensation og klima-

udviklingsbistand er to forskellige ting. Danmark bru-

ger ikke udviklingsbistand til at finansiere projekter,

der har til formål at sælge klimakreditter

–

til fx virk-

somheder som derved kan kompensere for eget klima-

aftryk. Danmark har derfor heller ikke støttet de omtalte

projekter.

Klimabistanden har som overordnet formål at skabe po-

sitive udviklingseffekter i udviklingslandene. Det gøres

ved at hjælpe udviklingslandene med den grønne om-

stilling og dermed bidrage til reduktion af CO2-udled-

ning. Ligeledes er det udviklingslandene, der rammes

hårdest af klimaforandringerne, og de har samtidig de

dårligste forudsætninger for at gøre noget ved dem.

Derfor fokuserer klimabistanden også på klimatilpas-

ning.

***

Lad mig endelig kort besvare spørgsmål D om, hvordan

det sikres, at virksomheders støtte til klimaindsatsen re-

elt bliver omsat til forbedringer og ikke blot pynter på

virksomhedernes grønne profil.

Lad mig igen nævne, at der er tale om et delt ressortan-

svar mellem klima-, energi- og forsyningsministeren og

erhvervsministeren. Jeg vil svare på det jeg kan, men

ved uddybende spørgsmål vil jeg henvise til mine mini-

sterkollegaer.

Overordnet er det klart, at hvis vi skal nå vores ambiti-

øse klimamålsætninger, så er det rigtig vigtigt, at vi

også får den private sektor til at bidrage. Det er derfor

positivt, at der er et så stort ønske blandt borgere og i

den private sektor om at gøre noget godt for klimaet.

Det er et godt udgangspunkt.

Men det er helt centralt at få omsat den gode vilje til

reelle reduktioner af drivhusgasser. Og vi må alle løfte

i flok, hvis vi skal nå den ambitiøse målsætning om

70% reduktion i 2030. Regeringen har derfor taget ini-

tiativ til 13 klimapartnerskaber med den private sektor.

Jeg forventer, at klimapartnerskaberne vil være et væ-

sentligt bidrag til klimaindsatsen.

Når man som borger eller virksomhed vil reducere sit

CO2-aftryk er det oplagt at se på, hvad man selv kan

gøre i sin hverdag som borger og som virksomhed.

En anden måde er at købe klimakreditter. Det er centralt

at sikre, at der bag salg af klimakreditterne faktisk er

reelle, additionelle drivhusgasreduktioner. Ellers nytter

det ikke noget. Politikens afdækning viser, at der des-

værre har været usikkerhed om effekten af de projekter,

der er sat i gang, eller at kreditter er blevet solgt flere

gange. Det svækker naturligvis tilliden til systemerne.

Der er tale om en global problemstilling, der kan kræve

en global løsning. Det er derfor, at regeringen gennem

EU vil arbejde for et globalt register, fx i FN.

Nationalt er regeringen i færd med at oprette en national

skovfond, så der kommer et fornuftigt alternativ her-

hjemme, som danske borgere og virksomheder kan

have tillid til, når de vil kompensere for deres CO2-ud-

ledning.

Lad mig afslutte med, at regeringen følger udviklingen

i sagen. Bæredygtig madlavning er en rigtig og vigtig

dagsorden, og jeg er meget åben over for mere dialog

om, hvordan vi kan sikre de bedste resultater for bi-

standskronerne på dette område. Såfremt der måtte

være yderligere spørgsmål til klimakompensation vil

jeg som nævnt henstille til min ministerkollega i Klima,

Energi-, og Forsyningsministeriet.

Tak for ordet.