Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-38967
APD
4. Februar 2020
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 53 fra Karen Ellemann (V)
stillet
den
9.
januar
2020
til
ministeren
for
udviklingssamarbejde
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor meget udviklingsbistanden i 2020 og
årene fremover udgør
–
både i kroner og i procent af BNI.
Svar
Det første spørgsmål om, hvad udviklingsbistanden udgør i 2020, står på
finansloven 2020. Heraf fremgår det, at udviklingsbistanden i 2020 i alt
beløber sig til 17.098,4 mio. kr. Dette samlede tal for dansk
udviklingsbistand i 2020 inkluderer de 150 mio. kr. ekstra til
klimaindsatser, der blev tilført udviklingsbistanden, som et resultat af
finanslovsaftalen. Med de ekstra midler steg bistandens procentvise andel
af BNI på finansloven for 2020 fra 0,7 pct. til 0,71 pct.
Dermed lever Danmark endnu en gang op til FN’s mål fra
1970 om, at de
rige lande skal yde mindst 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Danmark er
pt. ét af kun fem vestlige lande, der lever op til det mål; noget vi har gjort
i mere end 40 år i træk.
Det er regeringens politik, at Danmark også i årene fremover lever op til
at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. For at beregne, hvad 0,7 pct. af
BNI vil udgøre i kroner i de kommende år, må der tages udgangspunkt i
to publikationer fra Finansministeriet:
Økonomisk Redegørelse
og
Opdateret
2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023.
Disse publikationer angiver et
skøn for, hvad BNI bliver i årene fremover. Disse BNI-skøn kan man
bruge til at beregne, hvad 0,7 pct. af BNI kan forventes at svare til som en
udgift på finansloven frem mod 2025, se tabel 1 nedenfor.