Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt
2147250_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-38967
APD
07.02.2020
URU alm. del
svar på spørgsmål 52 fra Ulla Tørnæs (V) stillet
den 9. januar 2020 til ministeren for udviklingssamarbejde
Spørgsmål
Ministeren bedes give en definition på, hvad regeringen mener med
”markante omlægninger”
ift. de udviklingspolitiske prioriteter.
Svar
Lad mig starte med at sige, at regeringen fortsat bakker op om den
strategiske ramme, der ligger i den nuværende udviklingspolitiske og
humanitære strategi, Verden2030, og som hviler på et bredt politisk forlig
med otte af ti partier i det nuværende Folketing. Som det fremgår af
forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier har vi en
ambition om at tage initiativ til en ny udviklingspolitisk strategi, hvor øget
klimabistand står centralt. Det vil vi tage initiativ til i tæt dialog og
samarbejde med Folketingets partier, og når vi nærmer os på den
nuværende strategis udløb med udgangen af 2021.
Regeringen har meldt sine ambitioner for udviklingspolitikken de
kommende år klart ud. Senest med Finansloven 2020. På helt kort formel
er det klare grønne ambitioner, hvor Danmark tager lederskab for den
grønne omstilling, hjemme og internationalt. At Danmark hjælper flere og
mere i nærområderne og skrøbelige stater og arbejder for et mere
retfærdigt og humant asylsystem. Og at Danmark hjælper med at skabe
håb og muligheder for Afrikas millioner af unge mennesker, så de kan
skabe sig en fremtid i deres eget land og hjælpe med at bygge deres egne
samfund op. Det gælder også f.eks. kvinders rettigheder og ligestilling,
børn og unges mulighed for at gå i skole og uddanne sig, bl.a. som faglært.
Dette er regeringens politik, og i mine øjne er det oplæg til en markant
omlægning af den måde, som vi gør en forskel i verden med dansk
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 52: MFU spm. om ministeren vil give en definition på, hvad regeringen mener med markante omlægninger ift. de udviklingspolitiske prioriteter, til udviklingsministeren
2
udviklingsbistand. Man kan måle det i kroner og ører. Som når regeringen
og dens støttepartier i Finanslovsaftalen løfter det grønne område og klima
med i alt ca. 750 mio. kr. - mere end en fordobling af den dedikerede
grønne bistand i forhold til 2019. Og når regeringen afsætter nye 80 mio.
kr. til at hjælpe med at bane vejen for et mere retfærdigt og human
asylsystem med teknisk bistand og kapacitetsopbygning i nærområder og
transitlande for flygtninge og migrationer, så landene kan håndtere
asylansøgere og yde beskyttelse lokalt. Vi har sagt, at vi vil investere mere
end 3,5 mia. kr. ekstra i nærområder og skrøbelige stater frem mod 2025.
Jeg tror, de fleste er enige i, at det er markant.
Når det er sagt, mener jeg også, at markant handler om andet end kroner
og ører. Det handler mindst ligeså meget om at omsætte politikændring i
konkrete indsatser. Som at sikre sammenhæng mellem indsatsen mod
klimaforandringer, fordrivelse og konflikt i et nyt initiativ i Sahel og
Afrikas Horn, fordi klimaforandringerne mere og mere presser
befolkningers liv og risikerer at fordrive folk fra deres hjemegne og
forværre konflikter. Det er min ambition, at vi bliver langt bedre til at
sammentænke indsatserne og se mulighederne i problemerne, frem for
problemerne i mulighederne. Gør vi det, kan vi bedre løse mange af de
udfordringer, verden står over for i dag.
For regeringen var Finansloven for 2020 et første skridt. Vi vil i de
kommende år fortsætte med at efterleve vores ambitioner. Vi vil samtidig
bruge tiden til at tale med Folketingets partier, civilsamfundet,
erhvervslivet og internationale partnere for at få det bedste afsæt for at
levere et dansk udviklingssamarbejde i verdensklasse.
Med venlig hilsen
Rasmus Prehn