URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om, hvad regeringen specifikt planlægger i forhold til at fremme uddannelse, jobskabelse og grøn bistand i forbindelse med lancering af en ny udviklingsstrategi, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Udenrigsudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2016-15208

APD/GJL

17. januar 2020

URU alm. del

–

svar på spørgsmål 50 fra Katarina Ammitzbøll

(KF) stillet den 23. december 2019 til ministeren for

udviklingssamarbejde

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for, hvad regeringen specifikt planlægger i

forhold til at fremme uddannelse, jobskabelse og grøn bistand i

forbindelse med lancering af en ny udviklingsstrategi, hvor grøn

klimabistand skal stå centralt jf. ”regeringens aftalepapir”. Og mener

ministeren det vil kunne gøres inden for en budgetramme på 0,7 % af BNI

til udviklingsbistanden?

Svar:

Lad mig indledningsvist understrege, at den nuværende udviklingspolitiske

og humanitære strategi, Verden2030, gælder for perioden januar 2017 til

december 2021. Strategien hviler på et bredt politisk forlig med otte af ti

partier i det nuværende Folketing. Som vi nærmer os strategiens udløb, vil

jeg gerne indkalde alle Folketingets partier til forhandlinger om en ny

strategi, som jeg håber, kan samle bred opbakning.

Det er oplagt, at nogle af de områder i udviklingspolitikken, som fylder

endnu mere nu end før, skal stå stærkt i en ny strategi. Det gælder for

eksempel indsatser i forhold til modstandsdygtighed, fordrivelse og

irregulær migration. Det gælder det grønne område og muligheder for

unge ikke mindst i Afrika i forhold til jobs og uddannelse. Men det gælder

også muligheden for fair og bæredygtige partnerskaber med den private

sektor. De er nemlig også vigtige for at hjælpe mange udviklingslande med

at nå FN’s verdensmål og Parisaftalens klimamål.

Jeg mener dog, at det er for tidligt at gå mere i detaljer om indholdet af ny

strategi på nuværende tidspunkt. Det er en drøftelse, som regeringen og

ordførerne fra Folketingets partier skal have i fællesskab i de kommende

år. Men jeg er overbevist om, at vejen frem til en udviklingspolitik, der gør

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om, hvad regeringen specifikt planlægger i forhold til at fremme uddannelse, jobskabelse og grøn bistand i forbindelse med lancering af en ny udviklingsstrategi, til ministeren for udviklingssamarbejde

en forskel og bidrager til løsninger ude i verden, er klare grønne

ambitioner, styrkede indsatser i nærområder, en ny markant Afrikapolitik

og ikke mindst styrkede indsatser inden for bl.a. ligestilling og kvinder og

pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. Dertil kommer

vigtigheden af at give børn og unge mulighed for at gå i skole og uddanne

sig, og bl.a. mener jeg, vi skal gøre mere for at uddanne faglærte. I det

arbejde, der ligger foran os, er det for mig vigtigt, at vi sammentænker

indsatserne og ser mulighederne i problemerne, frem for problemerne i

mulighederne. Gør vi det, kan vi bedre løse mange af de udfordringer,

verden står over for i dag.

I 1970 vedtog

FN’s generalforsamling et mål om,

at udviklede lande skulle

yde mindst 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Netop det mål indgår i det

politiske forlig bag Verden2030. Det er regeringens politik, at Danmark

fortsat yder 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Det er noget, Danmark

har gjort i mere end 40 år. Pt. er Danmark ét ud af kun fem vestlige lande

i verden, der lever op til dette mål. Og det er efter min opfattelse et højt

niveau, som vi med rette kan være stolte af. Jeg er derfor også her og nu

optaget af, hvordan vi bruger de ca. 17 mia. kr., der pt. er på Finansloven.

Endelig vil jeg gerne understrege, at jeg har fokus på at få andre EU lande,

der også er medlemmer af OECD’s Udviklingskomité, til at yde deres

bidrag på 0,7 pct. Gjorde de det, ville det cirka kunne give mere end 230

mia. kr. ekstra om året i udviklingsbistand. Dertil kommer, at

udviklingsbistand aldrig kan indfri verdensmålene alene. Det handler om

også at få private virksomheder, private fonde og aktører på banen i langt

større skala. De er vigtige spillere når det kommer til at skabe udvikling og

gøre verdensmålene til virkelighed også i udviklingslandene.

Med venlig hilsen

Rasmus Prehn