Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt
2137869_0001.png
Ministeren
Udenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 23. december 2019 har udvalget efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 46
Ministeren bedes redegøre for regeringens ambition og strategi for anvendelse af
forskningsmidler i Arktis, herunder om anvendelsen også er drevet af et
sikkerhedshensyn?
Svar
Forskning udgør en væsentlig del af fundamentet for arktisk samarbejde, herunder
i Arktisk Råd, og skaber grundlaget for mange politiske beslutninger om bæredyg-
tig udvikling og miljø i Arktis. Inden for forskning og uddannelse pågår en række
danske, grønlandske og fælles dansk-grønlandske initiativer. Det er vigtigt at un-
derstrege, at forskning er et hjemtaget område. Klimaændringerne og konsekven-
serne heraf er et tværgående tema for hovedparten af de arktiske aktiviteter.
Danmark har en række bevillinger på finansloven, som direkte eller indirekte støt-
ter forskning i Arktis og Grønland. Midlerne anvendes overvejende til viden- og ka-
pacitetsopbygning samt drift af infrastruktur inden for forskning og uddannelse i
Grønland og Arktis, fx drift af Klimaforskningscenteret på Grønlands Naturinstitut
samt uddeling af ph.d.-stipendier samme sted. Der bevilges også støtte til udvik-
lingsprojekter, netværksdannelse og sommerskoler via Arktisk Universitet, som er
et internationalt samarbejde mellem universiteter, læreanstalter og fagskoler med
interesser i Arktis. Som et nyt initiativ etableres der i 2020 en international arktisk
hub i Grønland i samarbejde med det grønlandske selvstyre. Det kan desuden
fremhæves, at der bevilges midler til drift af Center for Arktiske Sikkerhedsstudier
ved Forsvarsakademiet.
For en oversigt over ovenstående bevillinger henvises til svar på UFU alm. del
spørgsmål 44 og URU alm. del spørgsmål 45, som også angiver, at en stor andel
af den offentligt finansierede arktiske forskning udføres for midler, der ikke er øre-
mærket specifikt til arktisk forskning, hvortil kommer midler til arktiske forsknings-
projekter fra forskellige fonde. Herudover forsker Dansk Institut for Internationale
Studier også i udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner i relation til Arktis.
Med aftalen mellem alle Folketingets partier fra november 2019 om fordeling af
forskningsreserven i 2020 er der afsat ca. 1,5 mia. kr. til grøn forskning, som bl.a.
skal bruges til at udvikle ny viden og løsninger i forhold til klima- og miljøudfordrin-
gerne. Den arktiske forskning er helt central for denne dagsorden. Bæredygtig ud-
20. januar 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
91979
Side 1/2
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om regeringens ambition og strategi for anvendelse af forskningsmidler i Arktis, til uddannelses- og forskningsministeren
2137869_0002.png
vikling i Arktis er af afgørende betydning for nuværende og kommende generatio-
ner i de arktiske samfund. Samtidig giver arktisk forskning os ny viden om bl.a. kli-
maforandringer, marineressourcer, miljø og råstoffer, som bidrager til indsatsen for
grøn omstilling og klimatilpasning. Arktisk forskning er derfor en vigtig prioritet for
regeringen. Også i EU-regi arbejder Danmark for, at midler til arktisk forskning pri-
oriteres i det næste rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe.
Videnskabeligt samarbejde i Arktis har historisk været et godt eksempel på globalt
videnskabsdiplomati, der har bidraget til Arktis som lavspændingsregion. Særligt
har videnskabeligt samarbejde i Arktis fungeret som brobygning mellem de arkti-
ske stater. Den nye arktiske hub vil også have et væsentligt videnskabsdiploma-
tisk potentiale, idet hub’en vil facilitere brobygning mellem både internationale
forskningsmiljøer og internationale myndigheder omkring forskning og uddan-
nelse.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2/2