Folketingets Udenrigsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. januar 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 44 alm. del stillet af udvalget den 20. decem-
ber 2019 efter ønske fra Eva Flyvholm (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for de processer med nye due diligence love for
virksomheders menneskerettighedsansvar, der er i gang i henholdsvis Hol-
land, Tyskland og Norge? Vil ministeren samtidig oplyse, hvorvidt rege-
ringen kan og vil finde inspiration i disse processer i forhold til en dansk
lovgivning på området? Herunder inspiration til mulige sanktioner for virk-
somheder ved anklager om alvorlige menneskerettighedsbrud i deres vær-
dikæde, både leverandør- og afsætningskæde, eksempelvis i form af ad-
gang til domstolsprocesser?
Svar:
Indledningsvist vil jeg oplyse, at Danmark har tilsluttet sig de internatio-
nale retningslinjer på området, herunder
OECD’s retningslinjer for Multi-
nationale Virksomheder og implementeringen af FN’s retningslinjer for er-
hverv og menneskerettigheder.
Som følge af disse retningslinjer har man i Danmark ved lov etableret
Mæglings- og klageinstitutionen (MKI) for ansvarlig virksomhedsadfærd,
som bl.a. udarbejder vejledninger til danske virksomheder. MKI kan des-
uden behandle klager over danske virksomheder, der ikke har handlet i
overensstemmelse med internationale retningslinjer eller hvor der er mis-
tanke om konkrete krænkelser.
I forhold til due diligence, fremgår det af årsregnskabslovens § 99 a (rede-
gørelse for samfundsansvar), at de omfattede store virksomheder skal re-
degøre for processer for nødvendig omhu (due diligence), hvis virksomhe-
derne anvender sådanne processer.
Jeg er opmærksom på, at nogle europæiske lande har indført eller arbejder
på at indføre lovpligtig due diligence på udvalgte områder, som fx børne-
arbejde og slaveri, for udvalgte virksomheder. Regeringen følger udviklin-
gen på området bl.a. gennem vores deltagelse i internationale fora, som FN
og EU, hvor emnet drøftes. Jeg har ikke på nuværende tidspunkt mulighed
for at give en redegørelse for de nævnte landes processer med due diligence
love, da det kræver en dialog med landenes myndigheder og indhentelse af
bidrag herfra, som ikke har været mulig inden for svarfristen. Jeg vil derfor
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk