URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. december 2019 om menneskerettighedssituationen i Catalonien, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål D: Vil ministeren redegøre for menneskeret-

tighedssituationen i Catalonien og den danske regerings holdning til

de bekymrende lange fængselsstraffe, den spanske stat har idømt po-

litikere og civilsamfundsledere for fredelige og demokratiske aktivite-

ter?

TALEPUNKT

Til:

Udenrigsministeren

Enhed:

EUP

Dato:

12. december 2019

Sag:

2019-5520

Tak for spørgsmålet om menneskerettighedssituationen i Catalo-

nien og den spanske Højesterets dom i sagen om 12 catalanske ci-

vilsamfundsrepræsentanter og regionalpolitikere.

* * *

[Begivenhederne i efteråret 2017 ]

For at sætte dommen og den aktuelle situation i kontekst tror jeg,

at det er værd at indlede med at træde et par skridt tilbage.

Derfor vil jeg med udgangspunkt i en håndfuld nøgledatoer kort

opridse de begivenheder i efteråret 2017, som højesteretssagen har

sit udspring i.

første,

vigtig dato er den 6. september 2017. Den dag vedtog

det catalanske regionalparlament en lov, der skulle gøre det muligt

at afholde en folkeafstemning om Cataloniens uafhængighed.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. december 2019 om menneskerettighedssituationen i Catalonien, til udenrigsministeren

Loven blev allerede dagen efter suspenderet af den spanske forfat-

ningsdomstol. Det blev den, så forfatningsdomstolen kunne tage

stilling til, om loven var i strid med Spaniens forfatning.

Samtidig gjorde forfatningsdomstolen det klart, at de catalanske

myndigheder var forpligtede til at stoppe planlægningen af afstem-

ningen, mens domstolen overvejede sagen.

Alligevel holdt den catalanske regionalregering fast i sine planer

og afholdt som bekendt folkeafstemningen om catalansk uaf-

hængighed den 1. oktober 2017

–

i strid

med forfatningsdoms to-

lens påbud om at indstille planlægningen.

Som de fleste nok kan huske, var det en afstemning, der gav anled-

ning til store demonstrationer og voldsomme sammenstød mellem

politi og demonstranter.

Senere på måneden

–

den 17. oktober

–

nåede den spanske forfat-

ningsdomstol frem til, at loven om folkeafstemningen om cata-

lansk uafhængighed var i strid med den spanske forfatning.

Det gjorde domstolen bl.a. med henvisning til, at den spanske for-

fatning

–

i lighed med flere andre landes forfatninger

–

beskytter

landets uopløselige enhed.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. december 2019 om menneskerettighedssituationen i Catalonien, til udenrigsministeren

Alligevel erklærede et flertal i det catalanske regionalparlament

den 27. oktober Catalonien for uafhængigt. Samme dag aktiverede

den spanske regering Artikel 155 i forfatningen og overtog midler-

tidigt styringen af de regionale institutioner i Catalonien.

Begivenhederne førte til, at den spanske anklagemyndighed præ-

senterede anklager mod en række personer, der i forskellig grad

havde været involveret i afholdelsen af den forfatningsstridige fol-

keafstemning og uafhængighedserklæringen.

Syv af de involverede personer

–

bl.a. den daværende catalanske

regionalpræsident

–

Carles Puigdemont

–

valgte at forlade landet

og gå i eksil for at undgå retsforfølgelse.

12 af de anklagede blev retsforfulgt ved den spanske Højesteret.

[Den spanske Højesterets dom af 14. oktober 2019]

Det bringer os frem til i dag, for det er de 12 personer, som den

spanske Højesterets dom fra oktober måned drejer sig om.

Når det kommer til Højesterets dom i den her sag, så tror jeg, at

der er et par ting, der er værd at huske på.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. december 2019 om menneskerettighedssituationen i Catalonien, til udenrigsministeren

For det første at det i Spanien ikke er ulovligt bruge sin grund-

læggende forsamlings- og ytringsfrihed til at arbejde for selv-

stændighed for Catalonien

–

eller for en hvilken som helst anden

region. Det står enhver frit for.

Men hvis man

–

trods påbud fra domstolene

–

går så langt som til

at arrangere en forfatningsstridig folkeafstemning og bagefter er-

klærer uafhængighed, så krydser man på et tidspunkt grænsen for,

hvad der er tilladt inden for lovens rammer.

Det er, må jeg forstå, grundlæggende dén grænse, som den span-

ske Højesteret vurderer, at de 12 dømte i sagen har krydset.

Derfor har Højesteret i medfør af den spanske straffelov dømt de

12 personer for tilskyndelse til opstand, misbrug af offentlige

midler og ulydighed i embeds medfør.

De idømte straffe rangerer fra bødestraf og forbud mod at be-

stridde offentlige embeder i 20 måneder til op mod 13 års fæng-

sel.

Om det er passende straffe, tilkommer ikke mig som dansk uden-

rigsminister at kommentere på.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. december 2019 om menneskerettighedssituationen i Catalonien, til udenrigsministeren

I øvrigt tror jeg heller ikke, at vi her i Danmark ville sætte pris på,

hvis andre landes udenrigsministre kommenterede på længden af

straffe udmålt ved

vores

nationale domstole.

[Spanien som en retsstat]

Det bringer mig til det andet forhold, der er værd at huske på:

Nemlig at Spanien er en retsstat.

En retsstat med domstole hvis uafhængighed og faglighed Dan-

mark og vores partnere i EU har tillid til.

Og en retsstat, der har tilsluttet sig den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention.

Det betyder ikke, at Spanien dermed er fuldt og helt vaccineret

mod, at krænkelser af menneskerettighederne

kan

forekomme.

Det er der desværre ikke noget land i verden, der er.

Men det betyder, at man som spansk borger ultimativt har mulig-

hed for at indbringe sin sag for den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol, når nationale retsmidler er udtømt. F.eks. hvis

man mener, at man ikke har fået en retfærdig rettergang, eller at

ens ytringsfrihed er blevet krænket.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. december 2019 om menneskerettighedssituationen i Catalonien, til udenrigsministeren

Det er en mulighed, som jeg kan forstå personer i den catalanske

separatistbevægelse tidligere har gjort brug af. Og som jeg forstår

også forsvarsadvokater for de dømte offentligt har udtalt, at man

vil benytte.

I første omgang kan jeg forstå, at en del af de dømte har valgt at

indbringe sagen for den spanske forfatningsdomstol for at få vur-

deret, om deres rettigheder er blevet krænket.

Der kan derfor komme flere juridske kapitler til.

[Opsummering og den danske linje i spørgsmålet om catalansk

selvstændighed]

Lad mig her til sidst opsummere. Det kan gøres kort

–

i tre punk-

ter:

Lad mig for det første

gentage,

at det i Spanien altså ikke er ulov-

ligt at bruge sin ytrings- og forsamlingsfrihed til at arbejde for

selvstændighed for en hvilken som helst region

–

inkl. Catalo-

nien.

Men arrangerer man en forfatningsstridig folkeafstemning for

bagefter at erklære uafhængighed, så krydser man som sagt på et

tidspunkt grænsen for, hvad der er tilladt inden for lovens ram-

mer.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. december 2019 om menneskerettighedssituationen i Catalonien, til udenrigsministeren

Lad mig for det andet

slå fast,

at regeringen har tiltro til det span-

ske retsvæsen. Og at det derfor ikke tilkommer mig som dansk

udenrigsminister at kommentere på domme afsagt af spanske

domstole.

Samtidig må vi ikke glemme, at de dømte som nævnt har mulig-

hed for at indbringe sagen for den spanske forfatningsdomstol,

som kan vurdere, om de dømtes rettigheder er blevet krænket.

Og lad mig for det tredje

understrege,

at det mere grundlæggende

spørgsmål

–

spørgsmålet om, hvorvidt Catalonien skal være uaf-

hængigt

–

er et internt spansk anliggende.

Et internt spansk anliggende, der

kun

kan løses inden for ram-

merne af den spanske forfatning.

Løfter vi blikket og ser ud i Europa, er det værd at bemærke, at

det ikke bare er en dansk holdning. Det er en holdning, som vores

EU-partnere deler. Faktisk er jeg ikke bekendt med ét eneste an-

det EU-land, der har er en anden opfattelse.

Tak for ordet.