Folketingets Udenrigsudvalg
Christiansborg
9. marts 2020
Svar på Udenrigsudvalgets spørgsmål nr. 38 (Alm. del.) af 18.
december 2019 stillet efter ønske fra Kristian Jensen (V) og
Katarina Ammitzbøll (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget produkters klimaaftryk og miljøhensyn vægter,
når SKI vurderer og sammensætter nye udbud og rammeaftaler?
Svar
Finansministeriet har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet anmodet Sta-
ten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) om svarbidrag.
SKI har i den forbindelse udtalt:
”SKI
er sat i verden for at effektivisere og professionalisere offentligt indkøb. Det
gør SKI primært ved at udbyde og drifte indkøbsaftaler på vegne af den offentlige
sektor. De enkelte indkøbsaftaler udarbejdes i tæt dialog med repræsentanter fra de
offentlige institutioner, der bruger aftalerne, og efter dialog med markedet.
Når de offentlige indkøb samles på en fælles aftale, kan den øgede volumen hjælpe
med at flytte markedet og bidrage til at indfri de politiske ambitioner om eksempel-
vis en grøn, bæredygtig udvikling.
SKI stiller på tværs af alle rammeaftaler krav til leverandørens ordentlighed og sam-
fundsansvarlighed (CSR). CSR-kravene
er bl.a. bygget op omkring FN’s Global
Compacts ti principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, samt
miljø og antikorruption.
Derudover stiller SKI konkrete krav til de udbudte varer og tjenesteydelser på de
enkelte rammeaftaler. Kravene afhænger af rammeaftalen og kan f.eks. være forbud
mod parfume og parabener i hygiejneprodukter, krav om brug af bæredygtigt træ i
møbler, krav om lavt strømforbrug på IT-produkter, krav til ansvarlig håndtering
af plast, tilbagetagning af udtjente produkter mv.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk