Udenrigsministeriet
Udenrigsudvalget
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-9473
BBB
19. december 2019
URU alm. del. Svar på spørgsmål 30 fra MF Martin Lidegaard (RV) stillet
den 3. december 2019 til udenrigsministeren.
Spørgsmål 30
Vil ministeren bekræfte, at det er regeringens politik, at regeringen vil arbejde
aktivt for at hjembringe børn i krigszoner, der kan få permanente, varige mén,
samt, at psykologiske mén falder ind under kategorien som permanente varige
mén?
Svar
Jf. samrådet i Udenrigsudvalget den 6. september, vil et barn, der befinder sig
sammen med sin mor i en af lejrene i det nordøstlige Syrien, som udgangspunkt
alene søges evakueret, hvis barnet befinder sig i en alvorlig helbredssituation,
som ikke kan behandles lokalt, og som ubehandlet enten kan udvikle sig
livstruende eller kan give alvorlige, permanente mén. Dette gælder uanset
årsagen til barnets helbredsmæssige tilstand.
Hvad angår yderligere forudsætninger for en evakuering henvises til besvarelsen
på spørgsmål 32 (alm. del) fra Udenrigsudvalget, der oversendes d.d.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod