Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt
2116256_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-42094
APD
29. november 2019
URU alm. del
svar på spørgsmål 25 fra Katarina Ammitzbøll
(KF) stillet den 18. november 2019 til ministeren for
udviklingssamarbejde.
Spørgsmål
Regeringen har i forbindelse med forslaget til finansloven for 2020
meddelt, at den Globale Alliance for Vaccine og Immunisering (GAVI)
ikke vil modtage støtte fra Danmark. Ministeren bedes redegøre for,
hvorfor regeringen har valgt at fratage GAVI støtten på finansloven,
som alliancen var blevet stillet i udsigt i perioden 2018 - 2022? Hvad har
ifølge ministeren ændret sig siden regeringen ikke længere prioriterer at
finansiere GAVI’s indsats for at udbrede vacciner imod smitsomme
sygdomme som bl.a. mæslingeepidemier, epidemier af difteri og kolera til
især sårbare og udsatte børn?
Svar
Ved at fokusere udviklingsmidlerne omkring en række kerneindsatser, kan
Danmark være med til at gøre den største forskel. Efter mangeårig støtte
til GAVI besluttede den daværende S-ledede regering i 2013 at udfase
støtten, idet vurderingen var, at Danmark efter at have været med til at
løbe initiativet i gang var en blevet en forsvindende lille donor, og GAVI
havde haft held til at tiltrække mange andre store partnere. Regeringen
vurderer, at det i dag fortsat er rigtigt at koncentrere den danske indsats
inden for sundhedsområdet på en håndfuld organisationer.
Regeringens beslutning om at udfase dansk støtte til GAVI skal ikke ses
som udtryk for en nedprioritering af sundhedsområdet i udviklings-
politikken. Tværtimod ønsker vi at fokusere vores indsats, og har derfor
bl.a. øget Danmarks bidrag til den Globale Fond for Bekæmpelse af AIDS,
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, hvorfor regeringen har valgt at tage støtten til GAVI af finansloven, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
Tuberkulose og Malaria, ligesom vi støtter WHO og Verdensbankens
globale finansieringsfacilitet på mødre- og børnesundhed.
GAVI gør et godt stykke arbejde
et arbejde, som de vil kunne fortsætte
også uden Danmarks finansielle støtte. Der var af den tidligere regering,
der genoptog støtten til GAVI, lagt op til et dansk bidrag på 25 mio. kr.
årligt i perioden 2018-2022. Dette var dog med eksplicit forbehold for
godkendelse i de årlige finanslove, hvilket GAVI var indforstået med. De
er allerede godt på vej til at nå deres mål for den næste genopfyldning i
2020.
Med venlig hilsen
Rasmus Prehn