Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt
2120512_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-1313
MENA
6. december 2019
URU alm. del
svar på spørgsmål 24 fra Eva Flyvholm (EL)
stillet den 15. november 2019 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Flere hundrede er blevet dræbt og tusindvis sårede i Irak, efter
sikkerhedsstyrker og uropoliti har slået hårdt ned på de mange
demonstranter, der den seneste måned har været på gaderne i protest mod
dårlig service, arbejdsløshed og korruption. Der er rapporter om brug af
militære og dødelige tåregasgranater, samt skarpe skud mod
demonstranterne. Ligesom aktivister udsættes for overgreb og chikane. Vil
ministeren oplyse, hvorvidt og hvordan regeringen vil rejse disse
menneskerettighedsbrud over for de irakiske myndigheder og i
internationale fora?
Svar
Regeringen følger den særdeles bekymrende udvikling i Irak meget nøje.
Den 15. november 2019 under D-ISIL Koalitions-mødet i Washington,
havde jeg anledning til at drøfte situationen med den irakiske
udenrigsminister Mohammed Ali al-Hakim, hvor jeg udtrykte alvorlig
bekymring over situationen og det høje antal omkomne. Den danske
ambassadør til Irak har ligeledes rejst sagen med de irakiske myndigheder
i Bagdad.
Sagen er dertil flere gange blevet drøftet i EU, og EU har i flere udtalelser
fordømt den overdrevne magtanvendelse mod demonstranterne samt
udtrykt forventning om, at de ansvarlige retsforfølges.
Med venlig hilsen
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om ministeren vil oplyse, hvorvidt og hvordan regeringen vil rejse menneskerettighedsbrud over for de irakiske myndigheder og i internationale fora, til udenrigsministeren
2
Jeppe Kofod