Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-41956
ALO
28. november 2019
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 23 fra Eva Flyvholm (EL),
stillet den 15. november 2019 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
I Chile har der den sidste måned været omfattende demonstrationer mod
ulighed, og med krav om bedre leveforhold og velfærd. Det chilenske styre
har slået massivt ned på demonstrationer og har brugt overdreven magt
mod fortrinsvist fredelige demonstranter. Militæret er blevet sat på gaden,
og præsidenten har erklæret undtagelsestilstand og begrænset retten til fri
forsamling. Der er mange dræbte og sårede blandt demonstranterne.
Mange har f.eks. mistet synet efter at være blevet skudt med gummikugler.
Vil ministeren oplyse, hvorvidt og hvordan regeringen vil rejse disse
menneskerettighedsbrud over for de chilenske myndigheder og i
internationale fora?
Svar
Det er meget beklageligt, at demonstrationerne i Chile har medført mange
dødsfald og sårede. Jeg støtter derfor, at
FN’s menneskerettig-
hedskommissær har iværksat en undersøgelse af begivenhederne.
EU's udenrigschef, Frederica Mogherini, har senest den 14. november
2019 i en tale til Europa-Parlamentet gentaget, at EU fordømmer alle
voldshandlinger, og at overtrædelser af menneskerettighederne skal
undersøges. Det er en udtalelse som jeg støtter op om. Danmarks og EU’s
ambassadører i Chile har videregivet dette budskab på møder med
myndigherne.
I forbindelse med demonstrationerne har den chilenske præsident
Sebastián Piñera desuden udtalt, at militærpersonel og politi, der har